Nyt nummer af det skattefaglige tidsskrift Skaτ

Forskellige momssatser - er det vejen frem?

Det danske momssystem er billigere end udenlandske momssystemer. Både for erhvervslivet og for det offentlige. Det skyldes, at vi i Danmark har én momssats, mens mange andre lande har flere momssatser. Formålet med at have flere momssatser er at varetage andre hensyn end provenumæssige hensyn - f.eks. fordelingspolitiske eller sundhedspolitiske hensyn.

Øgede administrationsomkostninger, afgrænsningsproblemer, skævvridning af borgernes indkøb og mulig konflikt med EU-regler kan være omkostningerne ved at indføre forskellige momssatser. Dertil kommer selvfølgelig provenutabet ved at sætte udvalgte satser ned. De penge skal findes et andet sted. Og så kan det i det hele taget være tvivlsomt, hvorvidt lavere moms giver lavere priser for forbrugerne, skriver Skatteministeriet i en netop offentliggjort artikel, der nævner de kriterier, der er afgørende for, om det kan være en samfundsmæssig god ide med forskellige momssatser.

En lavere moms på fødevarer nævnes af og til som et effektivt fordelingspolitisk redskab, da fødevarer udgør en højere del af forbruget i lav-indkomstfamilier end i høj-indkomstfamilier. Men beregninger viser, at en halvering af momsen på fødevarer til 12,5 procent alene vil give lav-indkomstfamilierne en gennemsnitlig månedlig besparelse på 10 kr., hvis den lavere fødevaremoms finansieres ved lidt højere moms på alle andre produkter.

Lavere moms på økologiske fødevarer er også et ofte hørt ønske. Men sådanne tiltag er ikke en mulighed indenfor EU, da momsdifferentiering indenfor bestemte varegrupper er at betragte som indirekte statsstøtte.

Lavere moms på serviceydelser vil kunne øge beskæftigelsen for lavtlønnede.  Men det er en meget ineffektiv måde at gøre det på. Samme virkning vil kunne fås langt billigere ved f.eks. at hæve topskattegrænsen eller gennem andre former for direkte lettelser af skatten på arbejde.

Læs mere i artiklen Differentieret moms i Skat juni 2005

Personalegoder - er det bedre end kontanter?

Der er ikke nødvendigvis nogen skattemæssig fordel ved at få personalegoder frem for kontantløn. Det er hovedbudskabet i en netop offentliggjort artikel fra Skatteministeriet. Det modsatte er ellers af og til opfattelsen i den offentlige debat. Selv fra estimerede samfundsdebattører ser man udtalelser om, at der er tale om et "tag-selv-bord", hvor arbejdsgivere og arbejdstagere kan "selvbetjene" sig til en nulskat.

Overordnet set er der kun tale om en skattemæssig fordel, hvis det pågældende personalegode beskattes lavere end markedsværdien. Og hovedreglen er, at personalegoder beskattes til markedsværdien.

Men der er dog en række undtagelser:

• Skiftende regeringer har haft forskellige ønsker om at fremme bestemte formål af bredere samfundsmæssig interesse. F.eks. udbredelsen af IT i form af hjemme-pc mv. for at fremme arbejdstagernes IT-kompetenceniveau og øge fleksibiliteten på arbejdsmarkedet,  sundheds- og alkoholbehandlinger for bl.a. at mindske antallet af sygedage, videreuddannelse m.v. for at sikre arbejdsstyrkens kompetencer og fremtidige konkurrencedygtighed etc. 
• Folketinget eller skatteadministrationen har ønsket at begrænse de administrative byrder for borgere, virksomheder og skattemyndigheder i forbindelse med indkomstopgørelsen.

I artiklen gives en oversigt over, hvilke personalegoder, der ikke skattemæssigt fastsættes til markedsværdi.

Se mere i Personalegoder - er det bedre end kontanter? i Skat juni.

Kørselsafgifter for lastbiler i Europa

Tidsskriftet indeholder yderligere tre artikler. Den ene omhandler kørselsafgifter for lastbiler i Europa. Selvom der kan peges på visse fællestræk, og selv om visse systemer og beslutningsprocesser måske ligefrem kan udpeges som eksemplariske, så er det kendetegnende, at motivationen til at gennemføre kørselsafgifter for lastbiler i de senere år ikke skyldes et pres udefra f.eks. fra EU. Beslutningerne har alle været båret frem af særlige nationale politiske problemstillinger. Så der kan næppe tales om en fælles europæisk udvikling.

De to sidste artikler omhandler provenuskøn ved skatte- og afgiftsændringer samt en gennemgang af de seneste skattepolitiske initiativer.

For yderligere oplysninger, kontakt da venligst skatteøkonomisk direktør Otto Brøns-Petersen på tlf. 3392 4476.

Tidsskriftet fremsendes redaktionen særskilt i fysisk form og kan endvidere hentes i elektronisk form her.