18-12-2003
Skatteministeriet udgiver torsdag den 18. december årets sidste nummer af det skattefaglige tidsskrift Skaτ
Det koster skatteyderne 1,10 kr., hver gang de betaler én krone i isafgift.
I den politiske skattedebat er fokus ofte rettet på provenuets størrelse og på hvem, der skal betale provenuet. Men skatter og afgifter forvrider og hæmmer den økonomiske udvikling for mia. af kroner hvert eneste år. Derfor forsøger Skatteministeriet at give et bedre billede af de samlede samfundsøkonomiske virkninger af skatterne.
Der arbejdes med en model, der på sigt er tænkt anvendt til beregning af alle skatter og afgifters forvridning. Den foreløbige model præsenteres i dette nummer af Skat, hvor modellen er illustreret ved afgiften på is. Det er nemlig ikke kun direkte skatter, men også afgifter, der kan give store forvridninger - også mht. arbejdsudbud og beskæftigelse.
Det er en væsentlig pointe ikke mindst i relation til regeringens skattestop. Ved at alle afgifter holdes i ro opnås en gavnlig effekt på arbejdsudbuddet.
Kraftige nedsættelser af selskabsskatten
Selskabsskatten har været under pres i mange lande - og må forventes fortsat at være det. Man taler om såvel et ydre som et indre pres. Et ydre pres fordi den stigende internationalisering har medført, at landene konkurrerer om at tiltrække virksomheder og overskud. Og et indre pres fordi landene kan øge investeringsniveauet og produktiviteten gennem en lavere skat.
Den danske formelle selskabsskattesats er således blevet nedsat med 20 procentpoint, siden den toppede i slutningen af 1980'erne på 50 pct. Udviklingen i udlandet er gået i samme retning, og på nuværende tidspunkt er der overvejelser i otte af de i alt 25 EU-lande om yderligere selskabsskattenedsættelser.
I Danmark er satsnedsættelserne bl.a. blevet finansieret ved at enten indsnævre eller afskaffe en række lempelige afskrivningsordninger. Det er en udvikling, der ofte vurderes at have medført mindre skævhed i investeringsbeslutningen og mindre skattemæssig forskelsbehandling af brancher. Men denne finansieringsform har også betydet, at der - på trods af de markante satsnedsættelser - ikke er sket nogen væsentlig lempelse af den effektive marginalskat på investeringer. Det er en af konklusionerne i artiklen "Den danske selskabsskat - satsreduktion og baseudvidelse".
Figur 1. Formel selskabsskattesats og selskabsskattegrundlag opgjort som andel af BNP fra 1970 til 2001.
Anm.: Den angivne skattesats vedrører indkomståret. Frem til og med indkomståret 1991 svaredes selskabsskatten i året efter indkomståret (skatteåret). Selskabsskattegrundlaget er opgjort indirekte som provenu i forhold til satsen.
Kilde: Skat december 2003.
Forenkling og vækst
Skattestoppet er helt centralt i regeringens skattepolitik, men det står ikke alene. Forenkling af skatte- og afgiftsreglerne er også højt prioriteret. Bl.a. er det vedtaget at afskaffe kapitalforklaringsordningen, som især vil lette de administrative byrder for mindre erhvervsdrivende. Disse indgår også i målgruppen til de foreslåede mere enkle og smidige pensionsregler, ligesom det planlagte lovforslag, om at også selskaber skal kunne indhente bindende ligningssvar, forventes at gavne erhvervslivets både administration og retssikkerhed.
Der er fremsat forslag om at sænke emballageafgiften på øl og sodavand og samtidig omlægge ølafgiften. Dermed er der skabt endnu et bidrag til at få nedbragt grænsehandlen.
Der indgået aftale med Sverige om Øresundsbeskatning. Det er håbet, at denne aftale vil bidrage til integrationen i Øresundsregionen. Ligeledes for at gavne mobiliteten er der indført forhøjet befordringsfradrag i Danmarks udkantskommuner. Det skal gøre det mere attraktivt for erhvervsaktive at flytte til yderområderne.
For yderligere oplysninger, kontakt da venligst skatteøkonomisk direktør Otto Brøns-Petersen på tlf. 3392 4476 eller kontorchef Thomas Larsen på 3392 4493.
Tidsskriftet er fremsendt redaktionen særskilt i fysisk form og kan endvidere hentes i elektronisk form her