02-09-2014
Benny Engelbrecht bliver ny skatteminister
Benny Engelbrecht bliver ny skatteminister, da Morten Østergaard overtager posten som Økonomi- og Indenrigsminister fra Margrethe Vestager, der træder ud af regeringen for at blive ny dansk EU-kommissær.
Den officielle overdragelse finder sted tirsdag den 2. september kl. 15 i kantinen i Skatteministeriet, Nicolai Eigtveds Gade 28.
Medlemmer af pressen er velkomne til at overvære overdragelsen. Der vil være adgang fra kl. 14.00.
Læs mere om ændringen i regeringen på Statsministeriets hjemmeside.
Benny Engelbrecht, født 4. august 1970 på Amager, søn af typograf Alf Sørensen og Ulla Sørensen. Gift med Charlotte Engelbrecht.
Benny Engelbrecht har siddet i Folketinget for Socialdemokratiet siden november 2007.
Foto: benny-engelbrecht.dk