05-03-2014
”Børnefradrag” er ikke en løsning
Et notat fra Skatteministeriet viser, at en omlægning af børne- og ungeydelsen (børnechecken) til et børnefradrag har betydelige fordelingsmæssige konsekvenser. Således vil over 30.000 personer opleve at få deres børnebidrag reduceret i forhold til niveauet i dag, fordi deres indtægt ikke er høj nok til at udnytte fradraget fuldt ud. Heraf vil 10.000 opleve helt at miste børnechecken.
»Der er ingen tvivl om, at den model er pivskæv og efter regeringens vurdering et indgreb, som slet ikke står mål med udfordringen, fordi man går ind og rammer de børnefamilier, der er allerdårligst stillede og har allermindst at gøre med,« siger skatteminister Morten Østergaard til Berlingske.
Har fordelingsmæssige konsekvenser
En omlægning af børnechecken til et fradrag vil forudsætte en indkomst af en vis størrelse, hvis fradraget skal kunne udnyttes fuldt ud. For at kunne udnytte et børnefradrag på ca. 67.100 kr. fuldt ud skal den enlige have en indkomst på mindst ca. 87.900 kr. i overførselsindkomst eller ca. 109.300 kr. i lønindkomst.
Er der flere børn, skal indkomsten tilsvarende være højere. Er der andre fradrag, fx befordringsfradrag eller fradrag for fagforeningskontingent, skal indkomsten være endnu højere for at kunne udnytte fradraget fuldt ud.
Der er ca. 685.000 fuldt skattepligtige modtagere af børnechecken. Det skønnes, at ca. 20.800 personer kun kan udnytte fradraget delvist pga. lav indkomst, og at andre 11.600 personer slet ikke kan udnytte fradraget. Selvstændige, uddannelsessøgende er overrepræsenterede, hvortil kommer en del personer, som det ikke er muligt at klassificere socioøkonomisk.
Enlige kan i mindre grad udnytte børnefradraget end gifte eller ugifte samlevende. Således er det 4,7 pct. af alle modtagere af børnecheck, der er reelt enlige, mens andelen af enlige blandt dem, der ikke eller kun delvist kan udnytte fradraget, er ca. 5,7 pct.
Hent sammenfatning af "Omlægning af børnechecken til et børnefradrag"