27-06-2019

Morten Bødskov er ny skatteminister
Torsdag kl. 15.00 overdrog Karsten Lauritzen (V) Skatteministeriet til sin efterfølger Morten Bødskov (S).
Morten Bødskov var justitsminister i perioden fra 3. oktober 2011 til 13. november 2013. Han har været medlem af Folketinget siden 20. november 2001 og var i den seneste valgperiode erhvervsordfører og formand for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.
Han er 49 år og har en bachelor i samfundsfag fra Aalborg Universitet.
Læs mere om den nye regerings sammensætning på Statsministeriets hjemmeside.