Morten Østergaard: Erhvervslivet skal ikke belastes af FSA

Forsyningssikkerhedsafgiften ville medføre store administrative omkostninger for et stort antal virksomheder, hvis den blev gennemført i sin nuværende form. Fordi afgiftsgrundlaget for VE-brændsler (vedvarende energi) er meget vanskeligt at afgrænse, ville afgiften komme til at omfatte op mod 30.000 virksomheder. Ved at indsætte forskellige bagatelgrænser i lovforslaget er antallet af omfattede virksomheder nedbragt. Ikke desto mindre ville ca. 3.000 virksomheder stadig skulle registreres hos SKAT og afregne afgift.

Forsyningssikkerhedsafgiften øger afgifterne på brændsler anvendt til rumvarme mv., hvilket vil resultere i øgede omkostninger. I alt ville forsyningssikkerhedsafgiften, hvis den blev gennemført, øge erhvervslivets umiddelbare omkostninger til rumvarme mv. med op til ca. 750 mio. kr. i 2020. Det viser nye tal fra Skatteministeriet.

"Når afgiften både er administrativt bøvlet for tusindvis af virksomheder og samtidig belaster erhvervslivet økonomisk, bør der findes en anden model", siger skatteministeren i dag til Jyllands Posten.

"Når man laver noget, der er så besværligt, bruger man ekstra mange ressourcer på at skaffe finansieringen. Det er ineffektivt. Vi skal finde en model, som erhvervslivet mærker som en klar lettelse, og som ikke er administrativt bøvlet. En model, der ikke belaster virksomhederne så hårdt," siger skatteministeren.

Forsyningssikkerhedsafgiften (FSA) blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget (S, R, SF, EL, V, K og DF) som en del af Energiaftale 2012. Afgiften skulle pålægges al rumvarme, dvs. rumvarme fra såvel fossile brændsler som VE-brændsler (herunder biomasse). Afgiften skulle være med til at finansiere de mange initiativer i bl.a. Energiaftale 2012, der overordnet sigter mod at frigøre Danmark fra fossile brændstoffer.

Læs Aktuelle skattetal om forsyningssikkerhedsafgiftens omkostninger for erhvervslivet