30-08-2016

Sådan fordeler JobReformens gevinster sig imellem forskellige familietyper
JobReform fase 2 giver en skattelettelse til 3,1 mio. danskere. Se her, hvordan JobReformens gevinster fordeler sig mellem forskellige familietyper, når den er fuldt indfaset i 2025.

GRAFIK JobReform fase 2: Sådan fordeler gevinsterne sig imellem danskerne i 2025
En enlig ufaglært HK’er, der bor i en lejebolig og arbejder i fx et supermarked til en løn på 214.000 kr. om året, får en kontant gevinst på 4.700 kr. Det svarer til en lempelse på 7 procent i skattebetalingen.
Den typiske LO-familie med mor, far og to børn i ejerbolig tjener i gennemsnit 703.000 kr. om året. De vil få en kontant gevinst på 7.600 kr. om året. Det svarer til en lempelse på 3 procent i skattebetalingen.
For det højtlønnede funktionærpar med to børn i ejerbolig og med en årsindkomst på 1.355.000 kr. giver JobReform II en kontant gevinst på 25.000 kr. om året. Det svarer til en lempelse på 5 procent i skattebetalingen.
En direktørfamilie med to børn i en ejerbolig, som har en årlig indkomst på 1.519.000 kr., får en kontant gevinst på 32.300 kr. Det svarer til en lempelse på 5 procent i skattebetalingen.