Gå til indhold

Skatteministerens lovprogram i 2017-2018

Skatteministeren planlægger bl.a. at modernisere skattekontrolloven og forenkle inddrivelseslovgivningen i den nye folketingssamling.

Skatteministeren har 23 lovforslag i samlede lovprogram for 2017-18, som blev præsenteret ved Folketingets åbning.

Blandt lovforslagene er flere moderniseringsforslag af både skattekontrolloven og skatteforvaltningsloven som en konsekvens af skatteministerens Retssikkerhedspakke III. Blandt andet skal der gennemføres en gennemgribende opdatering af skattekontrolloven for at sikre effektive, klare og tidssvarende kontrolhjemler.

Forenkling er også nøgleordet for den planlagte ændring af inddrivelseslovgivningen. Ændringerne skal understøtte de næste faser af det nye it-system for inddrivelse, der er under udvikling.

En bred interesse vil der også være for de ændringer af lovgivningen om biler, herunder nedsættelse af registreringsafgiften, som blev politisk aftalt i september.

Det samlede lovprogram fra skatteministeren og øvrige ministerier kan du finde her.