27-12-2025

100.000 borgere har indbetalt over 550 mio. kr. via digital løsning – knap en fjerdedel er blevet gældfri ved betalingen
Få et overblik og betal din gæld til det offentlige med få klik. Det er, hvad man kan på Mit gældsoverblik, der er en digital selvbetjeningsløsning, som Gældsstyrelsen stiller til rådighed. Der kan man som borger og virksomhed betale sin gæld og få overblik over, hvor meget man evt. skylder til det offentlige.
”Hvis man har gæld til det offentlige, skal man selvfølgelig betale. Her har vi en forpligtelse til at gøre det nemt for dem, der gerne vil betale. Derfor er jeg også glad for, at Mit gældsoverblik allerede har håndteret over 100.000 indbetalinger, og at flere tusinde borgere er kommet helt ud af deres gæld til det offentlige,” siger skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen.
Siden Mit gældsoverblik blev lanceret i maj 2024, har det haft 1 million besøg på selvbetjeningsløsningen. Det har ført til, at der er blevet indbetalt ca. 551 mio. kr. i gæld til det offentlige. Heraf er ca. 23.000 borgere blevet gældfrie ved indbetalingen.
Virksomheder bliver tilsluttet gældsoverblikket
Næste år bliver det også muligt for virksomheder både at se og betale deres gæld til det offentlige via Mit gældsoverblik. Den 25. november 2025 begyndte testperioden for virksomheder, der fortsætter i det nye år. Indtil i dag har kun borgere kunne se og betale deres gæld, og når virksomhederne tilsluttes er sidste del af initiativerne fra den poliske aftale Nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige fra 2022 fuldt ud implementeret.
Pressekontakt:
Skatteministeriets pressefunktion:
Tlf. 72 22 23 24
E-mail: presse@skm.dk