De sidste sten ryddes af vejen, inden de nye ejendomsvurderinger udsendes

Dele af det nye ejendomsvurderingssystem bliver taget i brug efter sommerferien, når 80.000 boligejere bliver tilbudt vejledende vurderinger. Inden de 2,2 millioner juridisk bindende vurderinger udsendes fra 2020 og frem, skal fejlene fra tiden med det gamle fejlbehæftede ejendomsvurderingssystem så vidt muligt ryddes af vejen.

Skatteminister Karsten Lauritzen har den seneste tid drøftet oprydning efter det gamle og fejlbehæftede ejendomsvurderingssystem med partierne bag ’Forlig om et nyt ejendomsvurderingssystem’ – regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. I april blev den samlede økonomi til det nye system godkendt af Folketingets Finansudvalg, og torsdag tiltrådte Finansudvalget det aktstykke, som danner grundlag for oprydningen efter det gamle system.

”Problemerne på vurderingsområdet strækker sig mange år tilbage i tiden under skiftende regeringer. Derfor er det også fornuftigt, at Folketingets partier er fælles om at få dem løst. Jeg vil gerne kvittere for, at de øvrige partier i aftalekredsen udviser politisk forståelse, og at de vil bidrage til at finde løsninger i stedet for at gøre Skatteforvaltningens udfordringer til en politisk kampplads”, siger Karsten Lauritzen.

Da Skatteministeriet i 2015 overtog ressortansvaret for administrationen af de kommunale ejendomsskatter fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, blev der igangsat et såkaldt serviceeftersyn. Serviceeftersynet har vist, at ejerne af ca. 29.000 ejendomme pga. administrative fejl hos staten samlet set har betalt ca. 150 mio. kr. for meget i grundskyld - ligesom der også er begået fejl i den kommunale administration. Fejlene skyldes, at der for en række ejendomme er sket ukorrekt eller slet ingen genberegning af det såkaldte grundskatteloft ifm. fejlrettelser i 2010 og 2012. Det problem bliver der nu ryddet op i ved, at boligejere, der har betalt for meget i grundskyld, får fuld tilbagebetaling.

”Når der er lavet fejladministration, skal myndighederne rette op. Og hvis for eksempel ens grundskatteloft har været justeret galt ved en fejl, så er det kun rimeligt, at man bliver kompenseret – uanset om det er kommunen eller staten, der har lavet fejlen. Derfor er jeg også meget tilfreds med, at vi politisk er enige om, at de berørte boligejere naturligvis skal have de penge tilbage, de har betalt for meget i grundskyld”, siger skatteminister Karsten Lauritzen.

Nulskattesag kan føre til ændring af genoptagelsesregler

Forligskredsen har desuden drøftet det såkaldte nulskattekompleks, hvor ejerne af ca. 1.200 ejendomme igennem en periode ikke har betalt ejendomsværdiskat. Kammeradvokaten har vurderet, at der efter gældende regler skal opkræves skat op til 10 år tilbage.

Problemstillingen blev af det daværende SKAT bl.a. forsøgt håndteret i 2016, da skatteministeren fik forelagt et juridisk styresignal om ny praksis for genoptagelse. Et styresignal, som man i det daværende SKAT forventede løste problemet. Styresignalet handlede generelt om genoptagelse på området – og altså ikke specifikt om problematikken med ejendomme med nul i ejendomsværdiskat. I underliggende bilag blev det dog berørt, at der bl.a. var ejendomme, der betalte nul i ejendomsværdiskat.

Som det fremgår af Vurderingsstyrelsens og Skattestyrelsens redegørelse til skatteministeren, opstod der i forlængelse af styresignalet i 2016 behov for yderligere juridisk afklaring, hvorfor Kammeradvokaten blev inddraget i processen, der strakte sig frem til primo 2019.

I december 2018 modtog Skatteministeriets departement imidlertid en orientering fra Vurderingsstyrelsen om det konkrete sagskompleks med ca. 1.200 konkrete ejendomme. Det fik skatteminister Karsten Lauritzen til at orientere Folketinget.

”Som jeg tidligere har sagt, er jeg ikke tilfreds med, at den konkrete problemstilling ikke blev endeligt afdækket og løst langt tidligere, og at vi først nu har fået en politisk drøftelse af sagen. Jeg var af den opfattelse, at styresignalet løste problematikkerne relateret til genoptagelse. Efter flere år viser det sig så, at det desværre ikke er tilfældet, og sagen med de 1.200 konkrete ejendomme lander på mit bord. Jeg er stor tilhænger af, at en sag skal være solidt juridisk funderet, men i denne sag har det taget alt, alt for lang tid”, siger Karsten Lauritzen, der på baggrund af nulskattekomplekset ønsker de generelle regler på området ændret, så man ikke kan efteropkræve 10 år tilbage.

”Der skal ikke gøres forskel på boligejere. Omvendt mener jeg heller ikke, at almindelige borgere skal efteropkræves et årtis boligskat, når det er myndighederne, der har lavet fejl. Vi har drøftet sagen i forligskredsen, og jeg oplever en anerkendelse af, at her er et problem, vi skal have løst. Men vi er ikke nået til enighed om ændring af reglerne endnu, og derfor har jeg bedt om, at der arbejdes videre med modeller for ændring af reglerne, som man så kan tage endelig politisk stilling til i efteråret. Indtil da må man naturligvis forvalte efter de gældende regler – også selvom politikerne måske senere vedtager noget andet. Og det har jeg orienteret politikerne i Skatteudvalget om”, siger skatteministeren.

Skatteministeriet vil – parallelt med Skatteforvaltningens fortsatte sagsbehandling – undersøge forskellige modeller for mulige ændringer af genoptagelsesreglerne på vurderingsområdet forud for en fremsættelse af lovforslag i efteråret 2019.

Indtil en løsning foreligger, administrerer Skatteforvaltningen efter de gældende regler og retter fejlene for de pågældende boligejere.