Gå til indhold

Ekspertgruppe indkalder til pressemøde om grøn skattereform

Første delrapport fra Ekspertgruppen for en grøn skattereform er nu klar. Derfor indkaldes der til pressemøde i morgen tirsdag kl. 11.00 om rapportens anbefalinger.

Ekspertgruppen for en grøn skattereform indkalder til pressemøde om sin første delrapport.

Ekspertgruppen vil fremlægge en række modeller for en fremtidig ensartet CO2-afgift.

Pressemødet finder sted i Eigtveds Pakhus, Strandgade 25D, 1401 Kbh K. 

Ekspertgruppens formand, professor Michael Svarer, vil præsentere delrapporten.

Det vil efterfølgende også være muligt at stille spørgsmål til de øvrige medlemmer af ekspertgruppen.

Ekspertgruppens medlemmer:

  • Michael Svarer, Professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Formand
  • Peter Birch Sørensen, Professor ved Institut for Økonomi, Københavns Universitet
  • Claus Thustrup Kreiner, Professor ved Institut for Økonomi, Københavns Universitet
  • Mette Termansen, Professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
  • Joan Faurskov Cordtz, Partner ved PwC
  • Susanne Juhl, Bestyrelsesformand og -medlem

Journalister bedes tilmelde sig pressemødet ved at sende en mail til presse@skm.dk og fremvise pressekort ved ankomst.

Spørgsmål til ekspertgruppen efter pressemødet kan rettes til Skatteministeriets pressetjeneste.

Pressekontakt:
Skatteministeriets pressefunktion:
Tlf. 72 22 23 24