Gå til indhold

Ekspertgruppen for en grøn skattereform afleverer rapport til februar 2024

Formanden for ekspertgruppen for en grøn skattereform har meddelt regeringen, at den afrapporterer endeligt til februar 2024.

Forventningen har hidtil været, at det kunne ske i løbet af efteråret 2023. Ekspertgruppen melder i den forbindelse, at den er nået langt, men at det desværre ikke har vist sig muligt at afrapportere endeligt i efteråret 2023.

Formanden for ekspertgruppen, Michael Svarer, oplyser i meddelelsen til regeringen, at det skyldes forsinkelse af levering af data og databehandling, som skal indgå i ekspertgruppens arbejde. Det drejer sig bl.a. om opdatering af lavbundsjordkortene. Herefter har ekspertgruppen brug for yderligere tid til at færdiggøre rapporten og dens anbefalinger.

Regeringen har orienteret Folketingets partier om det senere tidspunkt for afrapporteringen.

Pressekontakt:
Skatteministeriets pressefunktion:
Tlf. 72 22 23 24
E-mail: presse@skm.dk