Investeringer i skattekontrollen betaler sig

1.000 nye medarbejdere og otte nye skattecentre rundt om i landet. Det er to af hovedelementerne i den reform af skattekontrollen, som regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier er blevet enige om. 

Og netop den styrkede skattekontrol giver god mening rent økonomisk. En ny analyse foretaget af Skatteministeriet viser, at Skattestyrelsens kontroller i 2020 førte til, at der blev foretaget kontrolopkrævninger for ca. 18 mia. kr. Det svarer til ca. 14 mio. kr. pr. kontrolmedarbejder. 

”Regeringen har sat gang i et historisk løft af skattevæsenet med 1.000 nye medarbejdere frem mod 2024. Analysen viser, at stærkere kontrol betaler sig. Det er vigtigt, at vi gør det nemt at betale, men også stopper snyd og fusk.”, siger skatteminister Jeppe Bruus. 

Kontrolopkrævningerne er udtryk for, at borgere og virksomheder typisk skal betale mere i skatter og afgifter, efter at Skattestyrelsen har kontrolleret, om skatter og afgifter er afregnet korrekt.

Mange virksomheder laver fejl i deres momsangivelser, og nogle begår decideret svindel fx via momskarruseller. I 2020 medførte kontrolindsatsen mod momskarruseller for eksempel opkrævninger for over 280 mio. kr. 

Ligeledes førte kontroller med hvidvask til opkrævninger for over 550 mio. kr. i 2020, mens indsatsen mod social dumping førte til opkrævninger for over 240 mio. kr. 

De samlede kontrolopkrævninger forventes at stige, når der tilføres flere ressourcer til efterkontrollen – om end effekten vurderes at være lavere, efterhånden som kontrollen øges. Det skyldes, at Skattestyrelsen allerede i dag prioriterer kontrolaktiviteter på de områder, hvor der er størst risiko for fejl eller svig. Og hvor der dermed også typisk er flest penge at hente. 

Med afsæt i analysens resultater skønnes det, at hvis skattekontrollen tilføres 1.000 årsværk i forhold til niveauet før reformen, indebærer det potentielle kontrolopkrævninger på 1-7 mia. kr. 

”Sammen med et bredt flertal af Folketingets partier har regeringen netop styrket indsatsen mod skatteøkonomisk kriminalitet med blandt andet 100 nye medarbejdere. Dermed er der ved udgangen af 2022 samlet set ansat 750 ud af de i alt 1.000 nye medarbejdere, som skal sikre en effektiv og tidssvarende skattekontrol,” siger Jeppe Bruus. 

Regeringen og dens parlamentariske grundlag har sammen sikret finansieringen af reformen og ansættelsen af de i alt 1.000 ekstra medarbejdere på finansloven. I alt er der bevilliget knap 800 mio. kr. årligt, når reformen er fuldt indfaset i 2023. 

I 2022 og 2023 vil Skatteministeriet undersøge effekten af digitale stopklodser, som eksempelvis reducerer risikoen for, at skatteydere indtaster forkerte oplysninger til Skatteforvaltningen. 

Læs hele analysen af effekten af skattekontrol her: 

Pressekontakt: 
Skatteministeriets pressefunktion: 
Tlf. 72 22 23 24 
E-mail: presse@skm.dk