Kunstig intelligens styrker Skatteforvaltningens kontrolarbejde

Folketingets partier har nu modtaget den første redegørelse om Skatteforvaltningens brug af kunstig intelligens, efter det er blevet besluttet, at der skal udarbejdes en årlig redegørelse om emnet.

I redegørelsen kan det læses, at Skatteforvaltningen aktuelt har 29 machine learning-modeller, der bruger data til at målrette og fokusere Skatteforvaltningens kontrol- og vejledningsindsats. Det betyder kortere sagsbehandlingstid for borgerne, bedre og mere fokuseret kontrol af virksomheder, og at Skatteforvaltningen opdager og fanger mere snyd, samtidig med at de borgere og virksomheder, der har styr på deres skattebetaling ikke forstyrres unødigt.

Machine learning-modellerne er fx med til at sikre, at virksomheder, der vil snyde, ikke får lov til at registrere sig og derved udnytte skattesystemet til snyd. For hver virksomhed, der forsøger at snyde, og som opdages og stoppes i at registrere sig pga. machine learning-modellerne, forhindres et tab for statskassen på 1,4 mio. kr. Og så hjælper modellerne med at visitere virksomheders og borgeres henvendelser til Skatteforvaltningen til de sagsbehandlere, der har viden og ekspertise om netop det emne, der spørges til. Det betyder kortere ventetid for os alle, når vi kontakter skattevæsenet.

”Vi skal have en Skatteforvaltning, der følger med tiden, og som bruger de redskaber, der er til rådighed. Her rummer brugen af kunstig intelligens og machine learning store muligheder for at gøre Skatteforvaltningens kontrol og vejledning endnu mere effektiv og målrettet, så vi som samfund bedre kommer snyd til livs, og så kontrollerne rammer dem, der vil snyde – og ikke dem, der har orden i penalhuset”, siger skatteminister Rasmus Stoklund og fortsætter:

”Det er jeg tilhænger af samtidig med, at jeg vægter borgernes retssikkerhed højt. Derfor skal der selvfølgelig være gennemsigtighed om brugen af de her værktøjer, og jeg er tilfreds med, at vi nu har afleveret den første årlige redegørelse til Folketinget.”

Skatteforvaltningen modtager over 295 millioner indberetninger fra borgere, virksomheder, andre myndigheder og private aktører så som pengeinstitutter. Det gør skattemyndighederne helt rutinemæssigt ifm. at beregne skatter og afgifter ud fra borgere og virksomheders økonomiske forhold – for eksempel renteudgifter, investeringsafkast eller pensionsforhold. Derudover har skattemyndighederne adgang til store mængder data fra bl.a. borgernes forskudsopgørelser.

Skattemyndighederne anvender udelukkende såkaldte machine learning-modeller, der bl.a. trænes i at genkende mønstre i store mængder data. Der indsamles og anvendes ikke data fra sociale medier, ligesom der ikke indsamles og anvendes geolokationsdata fra for eksempel mobiltelefoner eller betalingspunkter. Der anvendes heller ikke såkaldte generative AI-modeller, der på baggrund af indsamlede data skaber nye data – som det for eksempel kendes fra ChatGPT eller CoPilot.

Den årlige redegørelse om Skatteforvaltningens brug af kunstig intelligens rummer også en status på arbejdet med at gennemføre de lovpligtige konsekvensanalyser (DPIA’er) om brugen af modellerne, som har været forsinkede.

Læs redegørelsen her

Pressekontakt
Skatteministeriets pressefunktion:
Tlf. 72 22 23 24
E-mail: presse@skm.dk