10-02-2025
![](/_next/image?url=%2Fmedia%2FSkatteministeriet%2FBilleder_-_arkiv%2Fjpg-filer%2Ftransport-biler-vej.jpg&w=2560&q=75)
Lovforslag om elbilsaftalen fylder 4 år: Elbilerne er braget frem
Man skulle kigge langt efter en elbil på de danske veje, da den daværende regering sammen med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten for fire år siden vedtog ’Aftale om grøn omstilling af vejtransporten’ i Folketinget. Men siden da har der været fart på elbilernes fremgang i Danmark, og i dag vælger danskerne oftere en elbil end benzin- eller dieselbil, når de skal have ny bil.
I 2020 udgjorde elbiler blot ca. 1 pct. af bestanden af personbiler. I dag er det tal steget til ca. 12 pct., og dermed er der kommet ca. 300.000 flere elbiler på vejene i løbet af de fire år (jf. tabel 1). Især 2024 var et godt år for elbilen: Her valgte danskerne for første gang nogensinde oftere en elbil end benzin- eller diesel, når de skulle have ny bil.
”Det er en flot udvikling, og det glæder mig, at så mange danskere nu vælger elbilen frem for en benzin- og dieselbil. Det viser både, at den teknologiske udvikling gør elbiler mere og mere attraktive for danskerne, og at vi politisk har været med til at sikre nogle gode rammer for elbilens indtog i Danmark. Det er politik, der virker”, siger skatteminister Rasmus Stoklund.
Selvom elbilerne i dag udgør en langt højere andel af personbilsbestanden i Danmark end i 2020, så er det stadig benzin- og dieselbilerne, der fylder mest på vejene. I alt udgør de stadig 83 pct. af bestanden. Derfor er det vigtigt med fortsat politisk opbakning til elbilerne, mener skatteministeren:
”Vi er kommet langt, men der er stadig et godt stykke vej endnu, før vi er i mål med den grønne omstilling af vejtransporten. Jeg kommer i år til at bruge kræfter på, at elbilen også fremover er danskernes foretrukne valg, når de skal have ny bil. Sådan sikrer vi, at vi går en grønnere fremtid i møde”, siger Rasmus Stoklund.
Tabel 1 Udvikling i bestanden af personbiler, opdelt på teknologi
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Anm.: Gas- og brintbiler er ikke medtaget. Eventuelle afvigelser med totalen skyldes afrunding. Kilde: Bilstatistik.dk. |
Pressekontakt:
Skatteministeriets pressefunktion:
Tlf. 72 22 23 24
E-mail: presse@skm.dk