Gå til indhold

Nye medlemmer til Skattelovrådet udpeget

Skattelovrådet har til opgave at se på udvalgte emner med fokus på retssikkerhed og forenkling, herunder om de nuværende regler er tidssvarende. Nu er to nye medlemmer af rådet udpeget, ligesom fire medlemmer genudpeges og fortsætter arbejdet sammen med de to nuværende medlemmer.

Skattelovrådets fornemmeste opgave er at bidrage til, skattereglerne i Danmark er enkle og understøtter retssikkerheden for den enkelte borger og virksomhed. 

De otte medlemmer af Skattelovrådet er økonomiske og juridiske eksperter, som har til opgave at undersøge bestemte emner på området efter anmodning fra skatteministeren. 

”Det er helt afgørende for regeringen, at vi har en stærk skattekontrol, som sikrer at så få som muligt svindler fælleskassen. I samme ombæring skal reglerne naturligvis være så enkle og tidssvarende som muligt – derfor er jeg glad for, at vi har otte så kompetente kræfter i Skattelovrådet. Og stort velkommen til vores to nye medlemmer Inge Langhave og Peter Koerver Schmidt – jeg ser frem til at følge arbejdet”, siger skatteminister Morten Bødskov. 

De følgende seks medlemmer af Skattelovrådet er udpeget fra 1. maj 2021 og fire år frem.

De seks medlemmer af udvalget:

  • Niels Winther Sørensen, formand
  • Inge Langhave (ny)
  • Peter Koerver Schmidt (ny)
  • Ria Falk
  • Kim Pedersen
  • Preben Underbjerg Poulsen

Herudover er følgende to fortsat medlemmer af skattelovrådet:

  • Bo Sandemann Rasmussen
  • Klaus Okholm

Læs kommissoriet her

Pressekontakt: 
Skatteministeriets pressefunktion: 
Tlf. 72 22 23 24 
E-mail: presse@skm.dk