Gå til indhold

Skatteminister: Der skal styr på regnskabsteknikken i den nye skatteforvaltning

Det sidste årsregnskab fra SKAT får i dag kritik af Rigsrevisionen og Statsrevisorerne. Skatteminister Karsten Lauritzen tager kritikken til efterretning og forventer, at den nye skatteforvaltning hurtigst muligt skal kunne fremlægge regnskaber uden regnskabsmæssige forbehold.

Rigsrevisionen og Statsrevisorerne har i dag kritiseret og taget en række forbehold i forhold til det sidste årsregnskab for skatter og afgifter fra SKAT. Rigsrevisionen har i en længere årrække vurderet, at der var betydelig usikkerhed i SKATs regnskabsaflæggelse, og de regnskabstekniske udfordringer er således langt fra nye. Af samme årsag har SKAT også selv taget en række forbehold i 2017-regnskabet.

Forbeholdene betyder ikke, at der er ny viden om manglende indtægter i regnskabet, eller at regelefterlevelsen er faldet. Forbeholdne dækker heller ikke over nye indikationer på svindel, systematisk snyd eller lignende.

Skatteminister Karsten Lauritzen tager kritikken til efterretning, men understreger, at problematikken hverken er ny eller udtryk for, at der er en ny viden om manglende indtægter i regnskabet, eller at regelefterlevelsen er faldet. Ej heller er der nye indikationer på svindel, systematisk snyd eller lignende.

“Jeg skal være den første til at sætte en tyk streg under, at der skal være styr på regnskabsteknikken i skatteforvaltningen, og derfor tager jeg naturligvis den kritik, der her fremsættes, til efterretning. Det er dog ikke nogen ny kritik og handler grundlæggende om regnskabs- og afstemningsteknik – og er altså ikke udtryk for tab af indtægter eller svindel. Det, synes jeg, er vigtigt at understrege”, siger Karsten Lauritzen.

Parallelt med opbygningen af det nye skattevæsen er der blevet arbejdet på at få større og bedre regnskabsmæssigt overblik, så der kan udarbejdes et fyldestgørende regnskab. Der er dog tale om et omfattende oprydningsarbejde, som tager tid. Arbejdet er sket i tæt og konstruktiv dialog med Rigsrevisionen, der anerkender, at der er sket fremskridt.

Rigsrevisionen skriver således i deres beretning, at ”SKAT arbejder målrettet mod at få løst de regnskabsmæssige udfordringer og dermed få reduceret den regnskabsmæssige usikkerhed, og at SKAT’s nuværende direktion har ledelsesmæssigt fokus på at styrke regnskabsforvaltningen, herunder oprydningen i gamle fejl og differencer”.

 

Tre nye initiativer skal styrke regnskabsteknikken

For at styrke regnskabsaflæggelsen i den nye skatteforvaltning tages der nu en række yderligere initiativer i Skatteministeriet. For det første oprettes en ny særskilt enhed, Koncernregnskab, i Skatteministeriets departement, der overtager opgaven med at få skabt overblik og klarhed over hele koncernens regnskabsaflæggelse fra det lukkede SKAT.

For det andet opprioriteres regnskabsarbejdet i Skatteministeriets koncern, så der hurtigst muligt kan fremlægges et fuldt og dækkende regnskab for den nye skatteforvaltning.

Derudover lægges der op til et fortsat styrket samarbejde med Rigsrevisionen om regnskabsaflæggelsen, jf. boks 1.

”Vi må desværre erkende, at den tidligere styrelse SKAT på en lang række punkter ikke levede op til det, man kunne forvente. Og det er netop derfor, regeringen har lukket SKAT og erstattet det med syv nye styrelser. Ligesom på en lang række andre områder sætter vi nogle konkrete initiativer i gang for at løfte kvaliteten i skattevæsenet. Derfor forventer jeg også, at den nye skatteforvaltning hurtigst muligt kan få styr på teknik og afstemninger, så man kan fremlægge regnskaber uden forbehold”, siger skatteminister Karsten Lauritzen.

Statsrevisorernes kritiserer desuden SKATs inddrivelse af gæld til det offentlige. Det bemærkes, at Statsrevisorernes bemærkninger kan forstås således, at den mangelfulde inddrivelse fører til, at størstedelen af gælden går tabt. Dette er ikke korrekt. Det er korrekt, at det kun er en mindre del af den samlede gæld, der reelt kan inddrives. Dette skyldes imidlertid ikke problemer i gældsinddrivelsen, men er udtryk for, at langt de fleste skyldnere er uden betalingsevne. Det vil således altid være sådan, at størstedelen af gælden til det offentlige ikke vil kunne inddrives.

Læs om værdien af gæld til det offentlige her

 

Faktaboks: Initiativer til at få styr på skatteforvaltningens regnskabsteknik og afstemninger
  • Opfølgning og kontrol med regnskabsaflæggelsen for skatter og afgifter styrkes i Skatteministeriets departement, hvor det samles i en ny særskilt enhed, Koncernregnskab.

  • Regnskabsarbejdet opprioriteres sådan, at der hurtigst muligt kan fremlægges et fuldt og dækkende regnskab for den nye skatteforvaltnings indtægter fra skatter og afgifter uden forbehold.

  • Det styrkede samarbejde med Rigsrevisionen fortsættes med henblik på at styrke regnskabsaflæggelsen yderligere.