16-05-2025
Skatteminister stærkt tilfreds: Automatisk træk i skyldneres indkomst får rekordhøje 3,1 mia. kr. i fælleskassen
Har en borger gæld til det offentlige, kan skyldneren automatisk få trukket en procentdel af sin indkomst til at afdrage på gælden. Det sker oftere og oftere, efter en bred politisk aftale fra 2022, bl.a. har betydet, at Gældsstyrelsen nu har mulighed for at lønindeholde i endnu flere gældstyper. Det har resulteret i, at flere danskere med gæld til det offentlige oplever at få trukket en del af deres løn automatisk til at afdrage på deres gæld.
Før den politiske aftale fra 2022 har Gældsstyrelsen inddrevet omkring 2 mia. kr. om året ved automatisk træk i skyldnernes indkomst. Men i 2024 er initiativerne i den politiske aftale for alvor slået igennem, da Gældsstyrelsen har inddrevet hele 3,1 milliarder kroner. Det er mere end én milliard kroner mere end året før og er en ny rekord, som skatteminister Rasmus Stoklund er yderst tilfreds med.
”Har man gæld til det offentlige, skylder man til fælleskassen, og denne gæld skal man selvfølgelig betale. Det er kun rimeligt over for dem, der betaler det, de skal. Derfor er jeg meget tilfreds med, at Gældsstyrelsens mulighed for helt automatisk at trække i en skyldners indkomst er effektiv og giver et rekordhøjt beløb til fælleskassen. Det er samtidig udtryk for, at de politiske initiativer vi løbende har taget for at rydde op på gældsområdet, hvor en styrket lønindeholdelse er et af initiativerne, nu giver pote i form af milliarder af kroner i fælleskassen,” siger skatteminister Rasmus Stoklund.
Udviklingen i det stigende provenu fra lønindeholdelse skyldes de nye regler, der trådte i kraft i efteråret 2023, og som har styrket mulighederne for, at Gældsstyrelsen kan trække en procentdel af borgernes indkomst.
Med de nye regler kan Gældsstyrelsen nu trække op til 60 pct. af en skyldners nettoindkomst mod tidligere 40 pct. Samtidig er reglerne for, hvilke gældstyper der kan inddrives gennem lønindeholdelse, blevet ensrettet. Det betyder, at flere borgere er omfattet af ordningen, og at inddrivelsen er blevet mere effektiv. Dermed er der med de politiske initiativer lagt skabt grundlaget for en effektiv gældsinddrivelse i Danmark.
”Kigger man tilbage på det store oprydningsarbejde, der er lavet i Gældsstyrelsen de seneste år, så vil man kunne se og læse, at der var kritiske røster i offentligheden, der mente, at vi aldrig ville få det til at fungere. Jeg må bare sige, at Gældsstyrelsen år for år har slået rekord ved at inddrive flere milliarder kroner fra danskere med gæld til det offentlige, og at de politiske initiativer for at genoprette en effektiv gældsinddrivelse i Danmark giver pote. Det så vi også senest i forbindelse med udbetalingen af overskydende skatter, hvor Gældsstyrelsen automatisk fik milliarder i kassen ved at modregne i skyldneres overskydende skat,” siger skatteminister Rasmus Stoklund.
Antallet af borgere i lønindeholdelse er steget fra 224.000 i 2023 til 306.000 i 2024. De gældstyper, der oftest særligt inddrives via lønindeholdelse, er gæld, der stammer fra underholdsbidrag, restskat, SU-gæld, B-skat og politibøder.
I 2024 har Gældsstyrelsen også fået mulighed for at inddrive gæld fra det ældre inddrivelsessystem, DMI, via lønindeholdelse. Tidligere var det kun muligt for gæld registreret i det nyere inddrivelsessystem, PSRM. Det betyder, at borgere med gæld i begge systemer nu kan blive trukket i lønnen, hvis de har A-indkomst og betalingsevne – uanset hvor deres gæld er registreret.
Pressekontakt:
Skatteministeriets pressefunktion:
Tlf. 72 22 23 24
E-mail: presse@skm.dk