Gå til indhold

23 mio. kr. i lettelser til erhvervslivet

Efter lang tids sagsbehandling i EU-kommissionen kan lov nr. 963 af 20. december 1999 nu sættes i kraft.

Ændringen medfører en årlig lettelse af erhvervenes nettobelastning på ca. 23 mio. kr. Ændringen medfører også mindre administrative lettelser for erhvervslivet.

Lov nr. 963 vedrører lempelser for gartnerier, fremstilling af tørmælk og foderstoffer, rumvarme i jernstøberier, rumvarme i staldbygninger og rumvarme til hærdning af glasfiber.

Loven indeholder en række lempelser for betaling af kuldioxidafgiften for erhvervslivet. Imidlertid kunne loven ikke umiddelbart sættes i kraft, da forslaget først skulle godkendes af EU-kommissionen. Denne godkendelse er nu endelig kommet, og loven kan sættes i kraft med virkning fra 1. januar 2000, således at berørte virksomheder også får godtgørelse for perioden fra 1. januar 2000 og indtil i dag.

Der har været tale om en lang og beklagelig sagsgang, som er blevet udskudt igen og igen, fordi EU-kommissionen ønskede svar på flere og flere spørgsmål. Men jeg er nu glad for, at Kommissionen endelig har godkendt ordningen, siger skatteminister Svend Erik Hovmand (V).

 

Yderligere oplysninger: Presseansvarlig Lars Storr-Hansen, 40356665