Aktuelle skattepolitiske initiativer

Konkret betyder forøgelsen af marginalskattegrænsen, at arbejdsindkomst mellem 304.000 kr. og 365.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag ikke omfattes af mellemskatten, og medfører, at antallet af mellemskatteydere næsten halveres fra omkring 1,25 mio. personer til 675.000 personer. Det vil sige, at marginalskatten for lønindkomst reduceres med ca. 5,5 procentpoint for cirka 575.000 personer.

Topskatten ændres ikke umiddelbart, men det indgår i aftalen, at regeringen ønsker at bremse de seneste års tendens til at flere og flere betaler topskat. Derfor vil man i 2010 se nærmere på topskatten. Det er således en del af aftalen, at der træffes beslutning om ændring af reguleringsmekanismen for progressionsgrænsen for mellem- og topskat i 2010, hvis der konstateres en stigning i antallet af topskatteydere fra 2007 til 2008.

Tilskyndelsen til at være i beskæftigelse frem for på overførselsindkomst styrkes gennem forhøjet beskæftigelsesfradrag. Den maksimale værdi af fradraget forøges således med cirka 1.800 kr. Dermed reduceres den andel af befolkningen, som vinder under 1.000 kr. om måneden ved at være i beskæftigelse, fra 3,2 pct. til 2,9 pct.

Råderummet til lettelserne afspejler primært to forhold. De tidligere regler indebar, at arbejdsmarkedsbidraget skulle nedsættes fra 8 pct. til 7,5 pct., fordi der - som følge af den lave ledighed - var udsigt til overskud i arbejdsmarkedsfonden. Regeringen ønskede dog at omprioritere denne skattenedsættelse, så den i højere grad blev målrettet mod at styrke arbejdsudbuddet.

Derudover har regeringen besluttet at lade energiafgifterne stige i takt med den almindelige prisudvikling frem mod 2015 for at bidrage til at nå de ambitiøse mål i klima- og energistrategierne. Denne ændring beskrives i afsnit 4 om visionær energipolitik og bedre miljø i denne artikel. I overensstemmelse med skattestoppet tilbageføres provenuet herfra fuldt ud gennem den lavere indkomstskat. Ifølge skattestoppet er det således muligt at forhøje afgifter af miljømæssige grunde, hvis provenuet ubeskåret går til at sænke andre skatter og afgifter.

Endelig bliver alle overførselsindkomster som en del af aftalen ekstraordinært forøget med 0,6 pct. i 2008. Sammen med forøgelsen af personfradraget på 1.000 kr. sikrer det, at også overførselsmodtagere, eksempelvis pensionister, ikke får større udgifter som følge af indekseringen af energiafgifterne.

(læs mere her)

Med de mange ændringer som følge af aftalen om lavere skat på arbejde, vil indkomstbeskatningen fra 2009 være sammensat som det fremgår af nedenstående figur.

Figur 2. Indkomstbeskatningen i 2009

Note: Alle beløbsgrænser er i 2008-niveau. *         Topskatteprocent ekskl. eventuel reduktion i henhold til reglerne om det skrå skatteloft. **       Samlet kommune- og kirkeskatteprocent i en gennemsnitskommune i 2008.

Nedslag i skatten for 64-årige

Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance indgik den 28. februar 2008 aftale om en jobplan, som skaffer mere arbejdskraft i Danmark.

Et element i jobplanen er at øge arbejdsudbuddet blandt seniorer. Til det formål indføres der et særligt skattenedslag på op til 100.000 kr. for 64-årige i arbejde, der har arbejdet fuld tid, siden de var 60 år. Målet med skattenedslaget er at øge beskæftigelsen blandt seniorer ved at give den enkelte større økonomisk tilskyndelse til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Ordningen er midlertidig og gælder for personer, der fylder 64 år i perioden 2010-2016. Det betyder, at personer, der er fyldt 60 år den 1. januar 2006 eller senere, har mulighed for at blive berettiget til skattenedslaget. Personer, der fylder 60 år i 2012, er sidste årgang, der er omfattet.

For at blive berettiget til skattenedslag gælder endvidere, at man fra det 60. år til og med det indkomstår, hvor man fylder 64 år, i hvert af årene skal tjene mindst ca. 159.000 kr. (2008-niveau).

Er man lønmodtager, skal man tillige hvert år have betalt ATP-bidrag som fuldtidsbeskæftiget medlem. Det gør man, hvis man arbejder 27 timer eller mere pr. uge for en arbejdsgiver i et fast ansættelsesforhold. Dette krav om fuldtidsbeskæftigelse skal være opfyldt i 90 pct. af femårsperioden. Det vil sige, at man i perioden samlet må være uden beskæftigelse i op til 6 måneder.

Ordningen indeholder også en øvre indkomstgrænse, idet den gennemsnitlige årlige arbejdsindkomst fra 57 til 59 års alderen ikke må overstige 550.000 kr.

Over halvdelen af de personer, der med indkomstgrænsen på 550.000 kr. bliver afskåret fra at modtage skattenedslaget, er i beskæftigelse som 64-årige, mens den tilsvarende andel blandt personer med en gennemsnitsindkomst på 200.000-300.000 kr. (som 57-59 årige) er 19 pct.

I 2010 vil ordningen blive vurderet bl.a. i forhold til presset på arbejdsmarkedet til den tid. Eventuelle ændringer i ordningen som aftaleparterne til den tid bliver enige om, vil ikke påvirke vilkårene for de personer der fylder 60 år i perioden 2006 til 2010.

(læs mere her og her)

Forbedring af den særlige skatteordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere

Den særlige skatteordning giver mulighed for at arbejde her i landet på særlige skattevilkår i form af bruttobeskatning på 25 pct. + arbejdsmarkedsbidrag i indtil tre år. Når de tre år er gået, er der dog risiko for, at mange vil forlade Danmark igen. Den særlige skatteordning har i mange tilfælde et for kort perspektiv for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere, som skal vælge, om de vil flytte til Danmark. Desuden sker rekrutteringen for forskeres vedkommende ofte i forlængelse af kortere ophold som gæsteundervisere eller lignende, hvor der er indtrådt fuld eller begrænset skattepligt til Danmark. Sådanne forskere ville tidligere ikke kunne gøre brug af den særlige skatteordning, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Regeringen har derfor vedtaget en justering af den særlige skatteordning, sådan at det bliver muligt at vælge mellem en bruttobeskatning på 25 pct. i tre år eller en bruttobeskatning på 33 pct. i fem år. Desuden skal forskere fremover kunne gøre brug af ordningen, selvom de har været skattepligtige til Danmark af lønindkomst i forbindelse med kortere ophold som gæsteundervisere og lign. på et universitet eller en anden forskningsinstitution inden for de seneste tre år.

(læs mere her)

3. Familien i centrum

Forhøjelse af børnefamilieydelsen til børn under 3 år

En af regeringens målsætninger er at få sat yderligere fokus på børnefamiliernes behov. Som led heri og for at skabe bedre økonomiske vilkår for børnefamilierne har man derfor i april 2008 fået gennemført en forhøjelse af børnefamilieydelsen for børn under 3 år. Forhøjelsen er særligt rettet mod småbørnsfamilierne, hvor bl.a. udgiften til børnepasning vejer tungt i økonomien.

Forhøjelsen er på 2.000 kr. årligt pr. barn. Børnefamilieydelsen udbetales kvartalsvis, og den nye forhøjede kvartalsvise ydelse udgør i alt 4.039 kr., som første gang vil blive udbetalt den 20. juli 2008 til alle børn under 3 år.

(læs mere her)

Skattefrihed for reservebedsteforældre

Regeringen ønsker at fremme ordningen med reservebedsteforældre, bl.a. for at  skabe bedre muligheder for, at forældre kan få hjælp til at passet deres syge børn. Det er derfor i juni 2008 vedtaget at forbedre reservebedsteforældreordningen, således at vederlaget bliver skattefrit.

Flere kommuner har i dag en reservebedsteforældreordning, som typisk går ud på, at en ældre person, der er stoppet med at arbejde, træder til og hjælper familier ved børns sygdom. Ordningens målgrupper er på den ene side børnefamilier, som ikke har mulighed for gennem andre sociale kontakter at få dækket et akut behov for børnepasning, og på den anden side reservebedsteforældre, der vil gerne hjælpe og have kontakt til børnefamilier. Som betaling modtager reservebedsteforældrene som regel et mindre beløb fra forældrene. Pengene dækker udgifter, som reserve-bedsteforældrene har i forbindelse med pasningen, for eksempel udgifter til transport.

Efter den hidtidige model har det beløb, som forældrene betaler i vederlag til reservebedsteforældrene, været skattepligtigt. Efter de nye regler kan reservebedsteforældre, der er fyldt 60 år, skattefrit modtage vederlag på op 3.000 kr. om året. Hensigten med at fritage beløbene for skat er således i højere grad at nyttiggøre ressourcer hos den ældre del af befolkningen til fælles gavn for ældre og børnefamilier. Skattefritagelsen gælder fra og med indkomståret 2008.

(læs mere her)

4. Visionær energipolitik og bedre miljø

Miljø, klima og energi er i de senere år kommet højt på den politiske dagsorden. Regeringens mål er, at Danmark på længere sigt skal være 100 pct. uafhængig af fossile brændsler. Det er en udfordring, der kræver en målrettet indsats med de rigtige strategier, teknologier og virkemidler. Som et led i at tage udfordringen op indgik regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) den 21 februar 2008 en omfattende energiaftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance.

Implementering af energiaftalen - omlægning af energiafgifterne

Som en udmøntning af energiaftalen har man vedtaget en omlægning af energiafgifterne, således at de samlet set er mere rationelle. Formålet med aftalen er sætte nye ambitiøse energipolitiske mål samtidig med, at virkemidlerne er omkostningseffektive. Afgiftsrationaliseringen er et vigtigt led i opfyldelsen af disse mål. Som led i rationaliseringen indgår en ændring af energiafgifterne, herunder CO-afgiften og en ny afgift på kvælstofoxider (NO).

CO-afgiftssatsen på brændsel forhøjes fra 91,6 kr. pr. ton CO til 150 kr. pr. ton CO, hvilket svarer til den forventede kvotepris. Samtidig nedsættes energiafgifterne med ca. 4 kr. pr. GJ. Netto vil den samlede energiafgiftssats inklusive CO-afgift blive den samme som før afgiftsomlægningen. For brændsler til rumvarme og almindelig benzin og diesel til transportformål, hvor der både er energiafgifter og CO-afgifter, er omlægningen neutral. Afgiften på biobenzin og biodiesel falder dog netto. Afgiftsomlægningen tegner sig for en betydelig del af den samlede reduktion af CO i Danmark som følge af energiaftalen.

Der indføres også en ny afgift på kvælstofoxider (NO) på 5 kr. pr. kg med virkning fra 1. januar 2010. NO-afgiften har til formål at reducere udledningerne af kvælstofoxider og dermed bidrage til at opfylde Danmarks internationale reduktionsforpligtelser. Provenuet fra afgiften tilbageføres ved en række forskellige afgiftsnedsættelser. Blandt andet visse fritages affaldsfraktioner fra egen cementproduktion for affaldsafgift, hvis det deponeres på egen grund.

(læs mere om energiafgifter, kvælstofoxider og affaldsafgift)

Indeksering af energiafgifterne

Regeringen ønsker at fastholde realværdien af energiafgifterne (afgift på el, gas, kul, mineralolie, svovl og CO2) for at understøtte de målsætninger, som er fastlagt i klima- og energistrategien. Det gælder dels målet om at reducere udledningen af drivhusgasser, i overensstemmelse med målsætningerne i Kyotoprotokollen og dels at gøre Danmark mindre afhængig af olie, gas og kul og i højere grad omlægge til mere vedvarende energikilder.

Indekseringen af energiafgifterne skal sikre, at afgifterne følger den almindelige prisudvikling, så realværdien af afgifterne fastholdes. Satserne skal opskrives med 1,8 pct. pr. år, svarende til den gennemsnitlige udvikling i nettoprisindekset. Merprovenuet fra afgiftsforhøjelserne på energi bruges til at finansiere de lavere personskatter, som er beskrevet tidligere i afsnit 2 om lavere skat på arbejde.

(læs mere her)

Ændring af emballageafgiftsloven for at understøtte udvidelsen af pantsystemet

Formålet med ændringen af emballageafgiftsloven er at nedsætte afgiften for emballager med vand uden kulsyre men tilsat aroma, sukker m.m. såsom limonade, orangeade og iste. Baggrunden herfor er, at disse emballager inden længe omfattes af pant- og retursystemet. Udvidelsen af pant- og retursystemet medfører, at der vil blive smidt færre tomme flasker i naturen og på gaden.

(læs mere her)

Afgiftsfritagelse for brint- og elbiler

Regeringen ønsker at sikre, at meget miljøvenlige køretøjer som el- og brintbiler sidestilles med almindelige biler i afgiftssystemet og dermed gøres til reelle omkostningseffektive alternativer. Som en del af et større lovforslag, som blandt andet sigter mod at tilrette registreringsafgiftsloven, så den er i overensstemmelse med EU-retten, fritages brintbiler derfor for afgift frem til 2013. Dertil forlænges den eksisterende afgiftsfritagelse for elbiler, som ville være udløbet med 2009, ligeledes frem til 2013.

(læs mere her)

5. Smidigere beskatning for erhvervslivet

Regeringen fortsætter sin hidtidige linie med løbende at tilpasse skattesystemet, så det understøtter udviklingen i vækst og velstand, og der sikres de bedst mulige rammer for erhvervslivet. På visse områder har der vist sig behov for smidigere beskatning for erhvervslivet.

Mere ensartet beskatning af generationsskifte i levende live og ved død

Som et led i aftalen om finansloven for 2008 har regeringspartierne (Venstre og Det Konservative Folkeparti) derfor indgået aftale med Dansk Folkeparti og Ny Alliance om mere ensartet beskatning af generationsskifte i levende live og ved død.

Det betyder, at det fra 1. januar 2009 bliver det lige så let at gennemføre generationsskifter i levende live som ved dødsfald. På den måde sikres det, at generationsskifter gennemføres på det mest fordelagtige tidspunkt for virksomheden - og ikke af skattemæssige grunde udskydes til ejerens død.

Ved et generationsskifte overdrages en personligt drevet virksomhed eller et selskab til næste generation eller medarbejdere. Generationsskifte kan ske, mens ejerne lever eller ved ejernes død. Overdragelse kan ske ved succession, således at den nye ejer indtræder i den tidligere ejers skattemæssige stilling.

Med de nye regler er der ens beskatning ved overdragelse i levende live og ved død, idet generationsskifte kan ske med succession i levende live, hvis den nye ejer modtager mindst 1 pct. af aktiekapitalen. Der behøver ikke - som i dag - være tale om hovedaktionæraktier eller overdragelse af mindst 15 pct. af stemmeværdien til den enkelte modtager

Samtidig er der gennemført yderligere forbedringer af vilkårene for generationsskifte. F.eks. bliver der fremover mere plads til uddannelse og udvikling af nær medarbejder før overdragelse af såvel aktier som en personligt drevet virksomhed eller en del heraf med succession, samt forbedrede muligheder for ægtefællers overtagelse af aktiver.

(læs mere her)

Forbedrede afskrivnings- og fradragsmuligheder i etableringskontoordningen

Som led i udmøntning af globaliseringspuljen er det mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre aftalt, at der afsættes 10 mio. kr. i 2007 og 20 mio. kr. derefter til forbedring af opsparings-mulighederne ved etablering af nye virksomheder. De 10 mio. kr. for 2007 er anvendt til forbedring af afskrivnings- og fradragsmulighederne i etableringskontoordningen.

Etableringskontoloven har til formål at give gode opsparingsmuligheder for personer, der ønsker at etablere selvstændig erhvervsvirksomhed, idet der gives fradrag for indskud på en etableringskonto. Efter etablering af virksomheden er der hidtil sket en udligning af fradraget ved, at virksomhedens afskrivnings- og fradragsadgang nedsættes på aktiver, der er anskaffet for etableringskontomidler.

Den hidtidige ordning med restafskrivning på 30 pct. tilgodeser personer, der efter virksomhedens etablering har en skatteprocent på ca. 52 pct. For personer, der efter etablering bliver topskatteydere, har det bedre kunne betale sig at foretage investeringen for frie midler med et efterfølgende afskrivningsforløb, hvor der ikke foretages forlods afskrivning.

For at forøge incitamentet til at anvende etableringskontoordningen, er der derfor i januar 2008 gennemført en forhøjelse af restafskrivningen til 42 pct. Parallelt hermed er reglerne for indskud, der anvendes til fradragsberettigede omkostninger og aktiekøb forbedret.

(læs mere her)

Ligestilling mellem offentlig og privat virksomhed vedrørende lønsumsafgift

Regeringen vedtog i juni 2008 en lov, der fjerner en afgiftsmæssig forskelsbehandling af offentlig og privat virksomhed i lønsumsafgiftsloven.

En virksomhed skal i flere tilfælde betale lønsumsafgift, når den mod betaling leverer en række ydelser og varer, som er fritaget for momspligt.

Efter de hidtidige regler var offentlige virksomheder, og virksomheder, hvor offentlige midler dækker mindst 50 pct. af virksomhedernes driftsudgifter, fritaget for at betale lønsumsafgift. Det medførte ulige konkurrencevilkår på en række områder med både offentlige og private leverandører.

Regeringen har derfor for at fremme lige konkurrencevilkår gennemført en ophævelse af de generelle fritagelser for lønsumsafgift i offentlige virksomheder og virksomheder, der overvejende er offentligt finansieret. Ophævelsen er dog suppleret med nogle nye specifikke undtagelser gældende for både privat og offentlig virksomhed på udvalgte delområder inden for især kultur- og undervisningsområdet.

De nye regler har virkning fra 1. januar 2009.

(læs mere her)

Digital registrering ved betaling af vejbenyttelsesafgift

Som led i regeringens politik om at udbrede anvendelsen af edb og afskaffe papirformularer m.v. i kommunikationen mellem virksomheder og den offentlig forvaltning i Danmark, er der i juni 2008 gennemført regler om digital registrering ved betaling af vejbenyttelsesafgift.

Danmark har siden 1994 deltaget i et samarbejde med andre EU-medlemsstater (fra 1. september 2003: Belgien, Luxembourg, Nederlandene og Sverige), hvorefter lastbiler på 12 tons og derover betaler ens afgifter for at benytte vejnettet i Danmark og i de andre lande.

Hidtil har systemet fungeret således, at ejere af danske lastbiler opkræves afgiften via motorkøretøjsregisteret, mens chauffører på udenlandske lastbiler betaler afgiften på tankstationer, på færger og i færgehavne. Både danske og udenlandske lastbiler får udstedt et papirbevis for afgiftens betaling, som skal opbevares under kørslen. Hvis politiet standser lastbilen, skal chaufføren vise papirbeviset og dokumentere, at afgiften er betalt.

Nu har Danmark og de øvrige stater i samarbejdet om fælles vejbenyttelsesafgifter indgået en kontrakt med en privat tysk virksomhed for den fireårige periode 1. oktober 2008 - 30. september 2012, hvorefter vejbenyttelsesafgiften digitaliseres, og papirbeviserne afskaffes.

Systemet vil herefter fungere på den måde, at Danmark og de øvrige samarbejdsstater hver for sig opkræver vejbenyttelsesafgift af lastbiler, der er registreret i Danmark og i de øvrige stater. I Danmark vil det fortsat ske via Centralregistret for Motorkøretøjer, som i slutningen af 2009 forventes afløst af et nyt digitalt motorkøretøjsregister. Chauffører for lastbiler, der er registreret uden for samarbejdet, vil på tankstationer, på færger og i færgehavne skulle betale vejbenyttelsesafgift via en slags dankortterminal.

Alle registrerede oplysninger om danske og udenlandske lastbiler overføres til en fælles database i Nederlandene. Hvis politi i Danmark eller i de øvrige stater standser en lastbil, skal politiet via adgang til den fælles database kunne kontrollere, om der er betalt vejbenyttelsesafgift. 

(læs mere her)

Forenkling af reglerne for beskatning af dødsboer

Som led i udmøntning af  finanslovsaftalen for 2008 mellem regeringspartierne (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og Ny Alliance, er der i juni 2008 gennemført en omfattende revision og forenkling af reglerne for beskatning af dødsboer.

Når en person dør, skal dennes mellemværende med skattevæsenet gøres op efter reglerne i dødsboskatteloven. Efter de hidtidige regler var et dødsbo fritaget for beskatning, hvis boets aktiver var under 2.509.900 kr. (2008), og dets nettoformue under 1.882.400 kr. (2008). Disse beløbsgrænser er dog ikke fulgt med de seneste års vækst i ejendomspriserne, hvilket har betydet, at et stigende antal dødsboer er blevet skattepligtige, selv om de ikke har haft nogen indtægter at beskatte.

For at mindske den administrative byrde for de efterladte slægtninge og pårørende har man derfor nu justeret kriterierne for, hvornår et dødsbo er skattepligtigt. Hermed vil markant flere dødsboer end hidtil blive fritaget for skat, og det undgås, at en række dødsboer, der ikke har indtægter af betydning, bliver skattepligtige, alene fordi de indeholder en ejerbolig.

Efter justeringen er beløbsgrænsen for nettoformuen forhøjet, så den svarer til beløbsgrænsen for aktiver på 2.509.900 kr. (2008), og fremover skal ejerboliger ikke længere indgå i beløbs-grænsen for boets aktiver. Justeringerne forventes at fritage ca. 1.500 af de nuværende 3.500 skattepligtige dødsboer for dødsbobeskatning.

Den nye arvelov, der trådte i kraft den 1. januar 2008, har også gjort det nødvendigt at tilpasse dødsbobeskatningsreglerne på flere punkter.

Efterladte samlevere skal fremover ligestilles med efterladte ægtefæller i visse sammenhænge, først og fremmest med hensyn til bolig, så det bliver lettere for en samlever at overtage den fælles ejerbolig og andre større aktiver. Samtidig er dødsboskatteloven nu forsynet med en generel definition af samlevere, der svarer til arvelovens definition, og der er også sket tilpasninger til  arvelovsreformens nye regler om formueoversigt i uskiftede boer og om proklama i alle boer.

Endelig er der gennemført en række administrative forenklinger af dødsboskatteordningen. Alle ændringerne gælder for dødsboer, hvor dødsfaldet sker den 1. juli 2008 eller senere.

(læs mere her)

6. Hullukning

Lukning af skattehuller vedr. leasede firmabiler, konvertible obligationer og dobbelt-skattefri selskabskonstruktioner

Regeringen fortsætter sin linie med at slå ned på og lukke skattehuller, så snart man bliver opmærksom på dem. I juni 2008 har man fået vedtaget et lovforslag, der retter op flere uhensigtsmæssigheder, som har givet anledning til et utilsigtet brug af skattereglerne.

For det første er der ændret i virksomhedsskattelovens  regler om leasede firmabiler. Erhvervsdrivende, der vælger at lease (leje) en bil, kan lade bilen indgå i virksomhedsordningen, således at man får fradrag for de udgifter, man har til leasingen. Typisk betaler man en stor førstegangsydelse, mens de næste ydelser er små. Bilen må bruges til både erhvervsmæssig og privat kørsel.

Efter de hidtidige regler kunne en bil leases i december måned og herefter overgå til ren privat kørsel efter nytår. Hele førstegangsydelsen kunne trækkes fra i december - også selvom betalingen angik privat kørsel efter nytår. Man fik altså fradrag for udgifter, der vedrører en periode, hvor bilen kun bruges til privat kørsel. Med ændringen kan man ikke længere få fradrag for de private udgifter. Herefter er der skattepligt af den del af førstegangsydelsen, som er fratrukket, men som vedrører privat kørsel, når bilen tages ud af virksomhedsordningen og overgår til privat kørsel.

Udover leasingbilerne er der sket gennemført ændringer om skattepligt ved selskabers afståelse af konvertible obligationer efter en ejertid på 3 år eller mere, samt om de såkaldte dobbelt-skattefri selskabskonstruktioner.

Alle ændringerne har virkning fra lovforslagets fremsættelse den 15. april 2008.

I forbindelse med Folketingets vedtagelse af lovforslaget har der vist sig bred politisk enighed om, at der i efteråret 2008 påbegyndes drøftelser om en patentskatteordning med det formål at stimulere virksomheder til at beholde patenter i Danmark.

(læs mere her)

Fraflytterbeskatning af aktier

Regeringen har i maj 2008 fremsat et lovforslag om ændring af reglerne om fraflytterbeskatning af aktier, således at det ikke fremover er muligt at undgå fraflytterbeskatning ved at udhule aktiernes værdi gennem udbyttebetaling.

Når en person sælger aktier, skal en eventuel gevinst på aktierne som udgangspunkt beskattes. Personer, der immigrerer til udlandet, skal på samme måde betale skat af gevinst på aktier, som de ejer på fraflytningstidspunktet. Det sker, fordi man ikke skal kunne undgå at betale skat af aktier ved at flytte. Skatteteknisk anses aktierne for at være blevet solgt på tidspunktet for fraflytningen, og en eventuel gevinst bliver så beskattet. Det kaldes fraflytterbeskatning.

Man kan af forskellige grunde vente med at betale fraflytterskat. Men senest når aktierne sælges, skal fraflytterskatten betales. I mellemtiden kan aktiernes værdi være steget eller faldet, fordi selskabet er blevet mere værd eller mindre værd. Selskabet kan være blevet mindre værd, fordi der er taget penge ud af selskabet i form af udbytte til aktionærerne. Hvis aktiernes værdi er faldet, kan man bede om omberegning, så fraflytterskatten ikke skal betales alligevel.

Det har således hidtil været muligt at undgå fraflytterskat ved at modtage udbytte. Sådan en mulighed for at kunne selvbetjene sig til en lave skat har aldrig været hensigten med reglerne.

Derfor skal man ifølge lovforslaget fremover afdrage på fraflytterbeskatningen, hvis det udbytte man modtager fra aktierne, beskattes lavere end i Danmark. Der er således ikke tale om, at personer udsættes for en hårdere beskatning end i dag. Der er alene tale om en ekstra mekanisme, der skal sikre, at fraflytterskatten betales, således at Danmark får skatten af gevinster, der er optjent i Danmark. 

Personer med aktiebeholdninger under 100.000 kr. slipper helt for fraflytterbeskatning, hvilket blandt andet skyldes administrative hensyn.

Lovforslaget forventes vedtages inden udgangen af indeværende folketingssamling, formentlig i september 2008.

(læs mere her)

Nedvejning af varebiler

Med henblik på at fjerne en utilsigtet konsekvens af ændringerne i registreringsafgiften og vægtafgiften i maj 2007, fik regeringen i december 2007 vedtaget en ændring af registrerings-afgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Ændringen gælder for varebiler, der er eller bliver nedvejet fra en tilladt totalvægt over 2.000 kg til en tilladt totalvægt på 2.000 kg eller mindre efter den 24. april 2007.

Ved afgiftsomlægningen i foråret 2007 blev vægtgrænsen i registreringsafgiftsloven på 2 tons for varebiler fjernet. Herved blev registreringsafgiften for varebiler på 2-2½ tons og varebiler ikke over 2 tons den samme. Det gjorde det attraktivt at nedveje varebiler fra en tilladt totalvægt på over 2 tons til 2 tons eller mindre for derved at spare løbende afgifter efter vægtafgiftsloven, idet den årlige besparelse var op til ca. 5.650 kr. for en varebil. Ca. 35.000 varebiler skønnes at være nedvejet siden den 24. april 2007.

Efter ændringen skal der som udgangspunkt fremover betales afgifter efter vægtafgiftsloven, som om bilen ikke var blevet nedvejet. Det sker ved, at de nedvejede varebiler får en anmærkning i Centralregisteret for Motorkøretøjer om, at bilen fremover skal beskattes efter vægtafgiftsloven efter satserne for biler med en tilladt totalvægt i intervallet 2.001-2.500 kg, uanset at bilen er registreret i Centralregisteret med en lavere tilladt totalvægt.

Den højere vægtafgift mv. er opkrævet siden januar måned 2008. De, der har nedvejet, slap således med en lavere vægtafgift mv. i perioden frem til dette tidspunkt.

(læs mere her)

7. Initiativer vedrørende det internationale samarbejde

Nye regler for beskatning af pensionsopsparing

I Danmark har vi indrettet os sådan, at indbetalinger til pensionsordninger er fuldt fradragsberettiget i den personlige indkomst, men til gengæld sker der beskatning, når pensionen udbetales. Samtidig beskattes afkast af indeståender på pensionsordninger relativt lempeligt med den såkaldte pensionsafkastskat på 15 pct. Det giver et incitament til at spare op til pensionisttilværelsen.

Efter den hidtidige pensionsbeskatningslov var alene indbetalinger på danske pensionsordninger imidlertid fradragsberettigede. Denne regel blev underkendt af EF-domstolen ved dom af 30. januar 2007. I juni 2007 blev regeringen enig med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om rammerne for den fremtidige skattemæssige behandling af pensionsopsparing.

På denne baggrund er der i december 2007 gennemført nye regelsæt for pensionsbeskatningen, som helt overordnet vil sikre, at vi kan bevare det pensionssystem, vi kender i dag med fradragsret for indbetalinger, der modsvares af beskatning ved udbetaling, samt løbende beskatning af afkastet.

En af hovedændringerne er, at der fra 1. januar 2008 også gives fradrag for pensionsindskud hos pensionsudbydere i andre EU-lande. Det sker efter en såkaldt aftalemodel, hvor den udenlandske pensionsudbyder forpligtiges til at give de relevante skattemæssige oplysninger til de danske myndigheder, samt indeholde og indbetale skatten på tilsvarende vis som danske pensionsudbydere.

De nye udenlandske pensionsordninger bliver skattepligtige på linie med indenlandske pensionsordninger. Det medfører en ændring i den måde også den danske pensionsafkastskat (PAL-skat) beregnes på, for at opnå en ligestilling mellem danske og udenlandske ordninger.

Efter de hidtidige regler påhviler skattepligten pensionsinstituttet, når det drejer sig om ordninger i livsforsikringsselskaber, pensionskasser mv., mens skattepligten i pengeinstitutordninger påhviler den enkelte kunde.

Fremover omlægges skattepligten som hovedregel til individniveau, hvilket betyder, at det er det afkast den enkelte pensionsopsparer får tilskrevet pensionsordningen, der  beskattes. Det sker, da dansk pensionsbeskatning ikke kan udstrækkes til udenlandske pensionsinstitutter som helhed. Omlægningen medfører ikke administrative byrder for pensionsopsparerne, da det fortsat vil være pensionsselskabet, der skal beregne, indeholde og  indbetale PAL-skatten.

For at indførelsen af fradrags- og bortseelsesret for indbetalinger på pensionsordninger i institutter med hjemsted indenfor EU/EØS, skal blive et reelt tilbud til de udenlandske pensionsudbydere og de enkelte pensions-opsparere, er det vigtigt at opgørelsen af beskatningsgrundlaget gøres forholdsvis enkel. De hidtidige regler om, at afkast fra visse aktivtyper, er undtaget fra beskatning, er derfor ophævet. Det gælder visse indeksobligationer og faste ejendomme. For at kompensere pensionsopsparerne herfor udbetales et  engangsbeløb.

(læs mere her og her)

Genforhandling af dobbeltbeskatningsaftaler mellem Danmark og Frankrig/Spanien

Danmark ønsker en genforhandling af dobbeltbeskatningsaftalerne med Frankrig og Spanien, så det sikres, at privattegnede pensioner, hvor indbetalingen har givet skattefradrag i Danmark, også udløser dansk beskatning ved udbetaling. Ønsket skal ses i sammenhæng med de ændrede regler for fradrag ved indskud til en udenlandsk pensionsordning.

Forhandlinger om ændringer af de to overenskomster har hidtil ikke givet et resultat, der er til gensidig fordel. Det er vurderingen, at nye forhandlinger ikke vil give resultat, medmindre forudsætningerne ændres. Derfor fik regeringen i januar 2008 bemyndigelse fra Folketinget til en eventuel opsigelse af de eksisterende dobbeltbeskatningsaftaler. For at undgå usikkerhed for de personer, der allerede bor i de to lande og modtager dansk pension, blev der indsat en overgangsregel, som fritager disse personer for dansk beskatning i samme omfang som nu.

Danmark har opsagt dobbeltbeskatningsaftalerne den 10. juni 2008.

(læs mere her)

Nye dobbeltbeskatningsaftaler

Regeringen har i det forgangne folketingsår fået Folketingets godkendelse af en række nye dobbeltbeskatningsaftaler.

Skatteaftaler med Isle of Man

Danmark har  indgået en aftale med Isle of Man om udveksling af oplysninger i skattesager, som medfører, at de danske skattemyndigheder kan indhente oplysninger fra skattemyndighederne på Isle of Man til brug ved dansk beskatning. Aftalen medvirker derved til at imødegå, at dansk beskatning kan omgås ved transaktioner med parter på Isle of Man.

Aftalen er indgået som led i OECDs arbejde med at bekæmpe skadelig skattepraksis. Med dette formål opfordrer OECD lande og jurisdiktioner med finansielle centre til at samarbejde med organisationen og herunder at indgå aftaler om udveksling af oplysninger til brug i skattesager.

I tilknytning hertil har Danmark og Isle of Man indgået tre andre skatteaftaler, der har som formål at medvirke til den erhvervsmæssige og økonomiske udvikling på Isle of Man, så andre virksomheder end de finansielle kan etableres der. Aftalerne medvirker til at fremme de økonomiske relationer mellem Danmark og Isle of Man..

Der er tale om to aftaler, som ophæver international dobbeltbeskatning i forholdet mellem Danmark og Isle of Man, for så vidt angår fysiske personer samt rederier og flyselskaber med international trafik. Desuden er der indgået aftale om, at forbundne foretagender i Danmark og på Isle of Man kan få løst konkrete sager med dobbeltbeskatning som følge af uenighed mellem de to aftaleparters skattemyndigheder om korrekt prisfastsættelse ved koncern-interne transaktioner.

(læs mere her)

Andre nye dobbeltbeskatningsaftaler

Der er indgået en ny dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Georgien, der gælder fra 1. juli 2008. Danmark har ikke tidligere haft dobbeltbeskatningsaftale med Georgien.

Der er også indgået en ny dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Kroatien, som afløser den gældende overenskomst fra 1981 mellem Danmark og Jugoslavien, for så vidt angår forholdet mellem Danmark og Kroatien. Aftalen er trådt i kraft den 1.marts 2008.

Endelig Danmark har indgået en nye dobbeltbeskatningsaftale med Østrig, som trådte i kraft den 1. marts 2008. Aftalen afløser den hidtidige aftale fra 1961.

Dobbeltbeskatningsaftalerne indeholder regler for, hvornår Danmark henholdsvis de øvrige stater kan beskatte forskellige former for indkomst, som en person, der er hjemmehørende i den ene stat (bopælsstaten), modtager fra den anden stat (kildestaten), og om hvordan dobbeltbeskatning undgås. Aftalerne tager udgangspunkt i en model udarbejdet af OECD.

(læs mere om Georgien, Kroatien og Østrig)

8. Effektiv skatteadministration

Det er et mål i regeringsgrundlaget fortsat at effektivisere skatteadministrationen, så familier og virksomheder får mindre indberetningsbyrder og hurtigere afklaring af skattesager. Det sker både gennem modernisering af de eksisterende skattelove og gennem en række løbende tiltag og strategier.

Modernisering af skatteadministrationen

Loven om modernisering af skatteadministrationen har primært til formål at skabe smidigere sagsgange i skatteadministrationen, således at borgerne hurtigere kan få afklaret deres skat og hurtigere kan få afsluttet en skattesag.

Det sker ved en række tiltag, som nedkorter sagsbehandlingstiden ved Landsskatteretten. Bl.a. foreslås indført en såkaldt remonstrationsordning ved klage over årsopgørelsen. Det indebærer, at en klage over årsopgørelsen til et skatteankenævn eller Landsskatteretten fremefter indgives til SKAT, som har mulighed for at gå i dialog med borgeren, hvorved en klagesag i en række tilfælde kan undgås.

Endvidere fremrykkes ligningen ved bl.a. indførelsen af en frivillig ordning, hvorefter arbejdsgivere, som har udbetalt skattepligtige rejse- og befordringsgodtgørelser uden indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag får mulighed for efter anmodning at betale et beløb til dækning af den ansattes skat og arbejdsmarkedsbidrag af godtgørelserne. Herved undgår SKAT at rejse skattesager overfor de ansatte. Desuden indføres en frivillig ordning med indberetning til SKAT af lejeindtægter fra sommerhusudlejning, således at skatteyderne kan slippe for selv at selvangive lejeindtægter.

(læs mere her)

Reduktion af virksomhedernes administrative byrder

Regeringens nylige redegørelse for arbejdet med at lette virksomhedernes administrative byrder viser, at erhvervslivets samlede administrative omkostninger siden 2001 er reduceret fra ca. 30,9 mia. kr. til ca. 27,8 mia. kr. svarende til en reduktion på 10,1 pct. Skatteministeriet har på sit område gennemført lettelser på 20,9 pct. eller 1,9 mia. kr. siden 2001 og tegner sig dermed alene for over 60 pct. af de samlede opnåede lettelser opgjort i kroner og ører.

Figur 3. Udviklingen i de administrative byrder frem til juli 2007

Kilde: www.amvab.dk.

Regeringen tilstræber at sikre de bedste rammer for erhvervslivet ved at mindske virksomhedernes administrative byrder. En reduktion af de administrative byrder vil være til gavn for både konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse. Regeringen har derfor sat som et konkret mål, at de administrative byrder skal falde fra år til år og i 2010 være reduceret med op til 25 pct.

Et vigtig redskab i denne forbindelse er de årlige AMVAB-målinger. AMVAB står for Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder. AMVAB er en metode, der gennem kortlægning af private, danske virksomheders tidsforbrug måler erhvervslivets administrative omkostninger ved at efterleve erhvervsrettet regulering. 

Metoden indebærer, at de erhvervsrelevante regler på et område gennemgås for at finde de steder, som beskriver virksomhedernes pligt til at stille informationer til rådighed for myndigheder eller tredjepart. Opgørelserne af de administrative omkostninger ved de enkelte regler betyder, at det bliver mere tydeligt, hvilke regler der medfører de største administrative omkostninger samt hvilke dele af reglerne, der er specielt byrdefulde for virksomhederne. Derved kan indsatsen for at reducere de administrative byrder for erhvervslivet fokuseres.

SKATs indsatsstrategi

SKATs mission er at sikre en retfærdig og effektiv finansiering af fremtidens offentlige sektor. En central del af denne opgave handler om at tilbyde borgere og virksomheder de redskaber, som gør dem i stand til at afregne og betale skat korrekt og til tiden og derved sikre en højere grad af regelefterlevelse.

SKATs indsatsstrategi tager afsæt i den opfattelse, at hovedparten af borgere og virksomheder ønsker at overholde reglerne. Indsatsen over for disse borgere og virksomheder har fokus på service, mens indsatsen i forhold til dem, der ikke vil overholde reglerne har fokus på kontrol og eventuel efterfølgende sanktion. I indsatsstrategien går service og kontrol således hånd i hånd og kan meget kort opsummeres således:

At gøre det nemt for de mange, der ønsker at efterleve reglerne og svært for de få, der ønsker at snyde.

Borgere og virksomheder, som har viljen og evnen til at overholde reglerne, betragtes derfor som medspillere. De skal tilbydes service i form af information, dialog og digitale løsninger. Når der gennemføres kontrol, sker det med et serviceorienteret og fremadrettet fokus med det formål at rette eventuelle misforståelser. Borgere og virksomheder, som bevidst undlader at betale sit bidrag til samfundsøkonomien, betragtes omvendt som modspillere. De skal kontrolleres med henblik på at afdække de begåede fejl og undladelser, og i nødvendigt omfang skal forholdene sanktioneres.

Denne tankegang afspejles naturligt nok i SKATs indsatsplan for 2008. Heri fremlægges strategien og fokusområderne for den landsdækkende og lokale indsats i løbet af året. Blandt mange andre områder, som SKAT på baggrund af en risikoanalyse har valgt at prioritere i 2008, kan nævnes kapitalfondes overtagelse af danske virksomheder, transfer pricing, parallelimport af biler, sort arbejde og økonomisk kriminalitet.

Systemmodernisering i SKAT

Fra 2003 blev der udviklet en plan for en omfattende systemmodernisering i SKAT. Planen indeholder en opdeling i tre hovedfaser: Fase 1 vedrørende ny infrastruktur og en række erhvervssystemer, herunder indberetninger fra virksomheder; Fase 2 vedrørende opkrævninger hos virksomheder, et nyt inddrivelsessystem og digital motorregistrering samt Fase 3 vedrørende det borgervendte område, herunder personbeskatningen, samt eIndkomst.

På grund af eIndkomstregistrets betydelige effektiviseringspotentiale har regeringen dog tidligere besluttet at idriftsætte eIndkomst forud for resten af fase 3. Fra 1. januar 2008 blev det således obligatorisk for virksomhederne at indberette oplysninger om borgernes indkomst og arbejdsomfang til registret. Virksomhederne skal dermed fremover kun indberette de pligtige oplysninger ét sted. Når offentlige myndigheder skal bruge oplysningerne, skal de så hente dem direkte fra registeret i stedet for at hente dem  hos borgerne eller virksomhederne en gang til.

De samlede effekter af systemmoderniseringen ved fuld gennemførelse er foreløbigt anslået til:

Forventede samlede omkostninger:                     ca. 1,2 mia. kr.

Forventede samlede årsværksbesparelser:           ca. 0,7 mia. kr. pr. år

Forventede samlede erhvervslettelser:                 ca. 0,7 mia. kr. pr. år

Moderniseringen indgår således som en væsentlig del af SKATs strategiplan for udnyttelse af fordelene i forbindelse med etableringen af en enhedsorganisation, som blev gjort mulige ved fusionen mellem de kommunale og statslige skatteforvaltninger.

9. Skattekommissionen

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at: "Tiden er kommet til at gennemføre en reform af skattesystemet. En skattereform skal gøre det mere attraktivt at yde en ekstra indsats. Sigtet er en markant sænkning af skatten på arbejdsindkomst, som skal stimulere arbejde og virkelyst. Reformen skal samtidig understøtte regeringens ambitioner på klima- og energiområdet, være fordelingsmæssigt afbalanceret og økonomisk holdbar."

Regeringen nedsatte derfor en skattekommission med uafhængige sagkyndige medlemmer. Kommissionen har arbejdet siden februar 2008, og har til opgave at udarbejde modeller til en samlet reform af det danske skattesystem, som kan danne baggrund for politiske forhandlinger om gennemførelsen af en skattereform. Modellerne til en skattereform skal blandt andet afspejle følgende hensyn:

• Skattereformen skal sigte mod en markant reduktion af skatten på arbejdsindkomst, herunder ved at sænke skatten på den sidst tjente krone.
• Skattereformen skal fremme regeringens ambitioner på klima- og energiområdet ved at tilskynde privatpersoner og virksomheder til at handle på en miljørigtig og energibesparende måde.
• Skattereformen skal samlet set være fordelingsmæssigt afbalanceret. I vurderingen heraf skal der tages hensyn til de statiske fordelingsvirkninger, konsekvenserne for livsindkomster (dynamiske fordelingsvirkninger) samt samspillet mellem skat og sociale ydelser ved overgang fra overførselsindkomster til beskæftigelse.
• Skattereformen skal gennemføres inden for de holdbare økonomiske rammer, som er fastlagt i 2015-planen.

Kommissionen skal afslutte sit arbejde og afrapportere til regeringen senest februar 2009.