Gå til indhold

Brofradraget sikres

Skatteminister Svend Erik Hovmand (V) har fremsat lovforslag, som sikrer fradraget for passage af Storbæltsforbindelsen permanent.
  • Fradraget mindsker merudgifterne for transporten til og fra arbejde for de borgere, som skal over Storebælt, siger skatteminister Svend Erik Hovmand (V).

Fradraget er på 90 kr. for bilister og 15 kr. for togpassagererne. Lovforslaget betyder, at det midlertidige brofradrag nu gøres permanent.

  • Fradraget skal sikre og fortsat fremme mobiliteten og integrationen mellem regionerne på tværs af broforbindelsen. Det almindelige kilometerfradrag er lavt i forhold til, hvad det koster at køre over broen. Derfor får borgerne dette ekstra fradrag.

Forslaget betyder et provenutab på 10 mill. kr.

For yderligere oplysninger: Specialkonsulent Lene Juel Månsson: 33924792

Lovforslag nr. 41 af 31. oktober 2002 om ændring af ligningsloven. (Fradrag for passage af Storebæltsforbindelsen)