22-02-2012

Forslag om registreringsafgift
Skatteministeren orienterer i dag kl. 14.30 om det kommende lovforslag, som vil lukke mulighederne for en uhensigtsmæssig brug af reglerne for registreringsafgift af leasing- og demobiler. Forslaget vil medføre et årligt provenu på 1 mia. kr., der bruges til bedre og billigere kollektiv trafik.
- Jeg er glad for, at der nu er sikret penge til bedre og billigere kollektiv trafik. Samtidig ser jeg frem til et spændende og konstruktivt arbejde i den kommende kommission, som skal se på en samlet strategi for at fremme mobilitet og reducere trængslen i hovedstadsområdet, siger skatteminister Thor Möger Pedersen.
Læs mere om det kommende lovforslag i dette notat, som også udleveres ved pressebriefingen.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til særlig rådgiver Martin Justesen på tlf. 41 31 80 66 eller SKATs pressefunktion på tlf. 72 37 09 00.