Gå til indhold

Fratrædelsesaftale omfattet af almindelige regler

Flere medier har i dag skrevet, at tidligere særlig rådgiver i Skatteministeriet, Thomas Brahm, selv sagde sin stilling op. Dette er ikke tilfældet. Der er tale om en aftalt fratrædelse, hvilket er omfattet af de almindelige ansættelsesretlige regler.

Der rejses i dag i Dagbladet Information tvivl om, hvorvidt Skatteministeriet har haft hjemmel til at indgå fratrædelsesaftalen mellem Skatteministeriet og tidligere særlig rådgiver, Thomas Brahm.

Som det fremgår af pressemeddelelsen, er der tale om en aftalt fratrædelse.

Skatteministeriet kan oplyse, at særlige rådgivere er omfattet af de almindelige ansættelsesretlige regler, herunder funktionærloven. Efter disse regler er der ikke noget til hinder for at indgå aftale om fratrædelse, når begge parter er enige om, at ansættelsesforholdet må ophøre.