20-02-2007

Hvad kan borgerne forvente i samarbejdet med skattemyndighederne?
Det er nogle af de signaler, som skattemyndighederne ønsker at sende til samarbejdet mellem borgere og myndigheder. Og som fremgår af "Samarbejdserklæring til borgerne - Det vil vi gerne…", som fra i dag vil være at finde i skattecentre landet over og på www.skat.dk.
Formålet er at afmystificere mødet mellem borgere og myndigheder og kort ridse op, hvad man som borger kan forvente i samarbejdet med skattemyndighederne.
"Hvert år henter vi mere end 800 mia. kr. op af lommerne på borgerne. Det er et stort indgreb i den enkeltes frihed til selv at bruge sine penge. Det er vores opgave som skattemyndighed at sørge for, at skatten bliver betalt på den rigtige måde. Og det kan vi kun gøre i samarbejde med borgerne", siger skatteminister Kristian Jensen.
Skatteministeriet har igennem længere tid sat fokus på retssikkerhed både gennem inddragelse af organisationer, medarbejdere og borgere.
"Mange borgere har beskrevet, hvordan de føler sig beklemte ved mødet med skattevæsenet. Sådan skal det ikke være. Der vil i de kommende år blive tale om en holdningsændring i systemet. Vi skal ikke længere opfatte os selv som et kontrolapparat, men skal i fremtiden have fokus på både service og kontrol. Jeg håber med "Samarbejdserklæring til borgerne", at fortælle om vores ønsker til samarbejdet med borgerne", siger skatteministeren.
"Samarbejdserklæring til borgerne" er et blandt en række initiativer til at styrke borgere og virksomheders retssikkerhed på skatteområdet. Der kan læses mere om fokus for 2007 til at styrke retssikkerheden i "Udmøntning af Skatteministeriets vision for retssikkerhed", som er vedlagt. Og som fremover sammen med "Samarbejdserklæring for borgerne" vil være at finde på retssikkerhedschefens hjemmeside.
Pressekontakt:
I Skatteministeriet: Peter Høyer 3392 4445
Retssikkerhedschef Margrethe Nørgaard i SKAT: 7237 0900