22-08-2003

Ingen massefyringer i ToldSkat
"Der er ingen aktuelle planer om noget i den retning i ToldSkat. Der foregår løbende analyser af arbejdet i den offentlige sektor, men det er ikke det samme, som at vi revolutionerer den offentlige forvaltning hver dag," siger departementschef Peter Loft, Skatteministeriet.
"Der sidder i øjeblikket en embedsmandsgruppe og analyserer betalingsformidlingsområdet, men ingen ved hvilke konklusioner gruppen måtte komme til. Og dagens historie kan jeg da heller ikke se som andet end en fagpolitisk positionering. Jeg er bare ked af, at det sker på bekostning af medarbejderne i ToldSkats sjælefred," siger Peter Loft.
Kontakt: Departementschef Peter Loft, 33924411