Intet skattehul i Nordsø-lovgivningen

I Jyllandsposten fra den 2. december 2003 kan man læse en artikel om, at Skatteministeriet har undladt at lukke et hul i forbindelse med lovforslaget om skatteforholdene i forbindelse med Nordsø-aftalen.

Det er ikke tilfældet. Spørgsmålet beror på en juridisk vurdering.

Diskussionen har sin baggrund i, at der i en betænkning fra Skatteministeriet (Betænkning nr. 1408 fra oktober 2001) findes en anbefaling af, at der i en eventuel ny lovgivning om kulbrintebeskatning indføres et supplerende værn mod misbrug af interne afregningspriser, som ellers er reguleret i Ligningslovens §2.

Det nye forslag om kulbrintebeskatning - L62 fra i år - indeholder ikke et lignende forslag.

Forskellen beror på en ren juridisk vurdering, idet det supplerende værn allerede findes i henhold til domstolspraksis.

Ligningslovens §2 omhandler alene handel mellem parter, hvor der er kontrol via mere end 50 pct. af stemmerne eller kapitalen. I oliebranchen er det imidlertid kutyme, at investeringer og andre udgifter afholdes i fællesskab af uafhængige parter. To højesteretsdomme fastslår, at også i tilfælde, hvor der ikke er tale om koncernforbundne parter, men om parter med sammenfaldende interesser, er der hjemmel til at skride korrigerende ind overfor forkerte interne afregningspriser mellem sådanne parter.

Der er således alene tale om en juridisk vurdering af, om de eksisterende hjemler er tilstrækkelige eller ej. I forbindelse med L62 er det vurderet, at det er de.

Efterfølgende har der været stillet spørgsmål herved. Derfor har Skatteministeriet - for at mane enhver tvivl og mytedannelse til jorden - valgt en særlig bestemmelse om disse forhold.

Dette skal også ses i lyset af debatten om hullukning generelt. Skatteministeriet ønsker at undgå tvivl om, hvorvidt der er tale om et hul eller en usikker retstilstand.