05-11-2014

Invitation: Skatteministeren præsenterer ny skattelypakke
I morgen kl. 11 vil skatteminister Benny Engelbrecht præsentere regeringens skattelypakke for pressen.
Skattelypakken følger op på de initiativer, regeringen igangsatte i oktober sidste år. Her nedsatte regeringen en tværministeriel task-force, som skulle komme med anbefalinger til at styrke lovgivningen på området.
Samtidig tog regeringen initiativ til et styrket branche- og rådgiversamarbejde, hvor blandt andet skatterådgivernes rolle og ansvar var i fokus.
Resultaterne fra både taskforcen og udvalget om branchesamarbejde præsenteres også ved pressebriefingen.
Pressebriefingen foregår på ministerens kontor. Journalister kan tilmelde sig pressebriefingen ved at kontakte Skatteministeriets pressefunktion, tlf. 72 22 23 24 og e-mail presse@skm.dk.
Materialer i form af regeringsudspillet samt rapporterne fra task force og rådgiver-udvalg vil være tilgængelige ved briefingen.