L 112 - Lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer , L 113 - Lov om ændring af forskellige love og L 149 - Lov om ændring af forskellige love - resumé

Folketinget har med stemmer fra V, KF og DF ved 3. behandling den 31. maj 2005 vedtaget den del af regeringens kommunalreform, som omhandler samlingen af restanceinddrivelsen af offentlige fordringer i en ny restanceinddrivelsesmyndighed under Skatteministeriet og forenkling, harmonisering og objektivering af de væsentligste bagvedliggende regler for det offentliges inddrivelse.

Herudover etablerer L 149 mulighed for, at der med virkning fra 1. september 2005 kan indføres digitale lønsedler i såvel offentlige som private virksomheder. Ændringen er ikke en del af kommunalreformen, men er nødvendiggjort af Økonomistyrelsens projekt med digitale lønsedler i staten.

Samlingen af inddrivelsen og forenklingerne mv. af de bagvedliggende regelsæt har virkning fra den 1. november 2005, og lovene udgør første skridt i regeringens samlede reform af inddrivelsesområdet, hvor den langsigtede strategi indebærer, at der i 2007 er én restanceinddrivelsesmyndighed, ét fælles regelgrundlag og ét fælles inddrivelsessystem.

Med vedtagelsen af L 112 og L 113 samles restanceinddrivelsen af fordringer, som i dag inddrives af kommunerne, ToldSkat, Inddrivelsesenheden under ToldSkat og politiet, i en ny restanceinddrivelsesmyndighed under Skatteministeriet. Fra den 1. november 2005 samles den statslige og kommunale inddrivelse dermed i én organisation, så borgere og virksomheder med restancer til det offentlige kun skal henvende sig et sted. Samtidig etableres en enstrenget klagestruktur, således at Landsskatteretten bliver klageinstans for alle afgørelser i inddrivelsessager.

Lovene fastlægger snitfladen mellem de opkrævningsopgaver, som fortsat skal varetages af de enkelte kommunale og statslige fordringshavere, og de inddrivelsesopgaver, som fremover skal varetages af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Ved opkrævning forstås udsendelse af opkrævninger og regninger mv. til borgere og virksomheder og kontrol af, om betaling finder sted inden for den fastsatte betalingsfrist samt eventuelt efterfølgende udsendelse af rykkere. Herudover kan der som led i opkrævningen indgås aftaler om henstand eller afdragsvis betaling.

Ved inddrivelse forstås anvendelse af lovgivningens tvangsinddrivelsesmidler i form af eksempelvis lønindeholdelse, indtrædelsesret, modregning og indgivelse af konkursbegæring. Skyldnere har også mulighed for at aftale betalingsordninger med restanceinddrivelsesmyndigheden, der omfatter betaling af skyldnerens samlede mellemværende med det offentlige, dvs. både krav under opkrævning, hvor betalingsfristen endnu ikke er udløbet, og krav, der allerede er overført til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Herudover forenkles opkrævningsreglerne på det sociale område. Forenklingerne indebærer, at de administrativt tunge betalingsevnevurderinger, der i dag skal foretages i forbindelse med tilbagebetalingsordninger, kan erstattes af ensartede og objektive regler for opkrævningen, der fastsættes med udgangspunkt i nettoindkomsten, og som kan understøttes maskinelt.

I L 149 følges der op med tilsvarende forenklinger på inddrivelsesområdet, hvor udgangspunktet for fastsættelse af afviklingsordninger og lønindeholdelse fremover ligeledes vil basere sig på nettoindkomstgrænser. Betalingsevnevurderinger vil normalt kun blive anvendt i situationer, hvor skyldner indsender budgetoplysninger, der kan begrunde en ændret vurdering af betalingsevnen.

De væsentligste elementer i forslaget er i øvrigt:

·        Objektivering og forenkling af reglerne for eftergivelse og henstand i opkrævningsloven i overensstemmelse med justitsministerens lov L 10, som vedtaget ved 3. behandling den 19. maj 2005, om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om gældssanering).

·        Objektivering, forenkling og effektivisering af reglerne for lønindeholdelse i kildeskatteloven ved :

        a) bemyndigelse til at fastsætte regler for betalingsevnevurdering

        b) ophævelse af den maksimale lønindeholdelsesprocent på 20 pct, og

  c) bemyndigelse til at fastsætte regler for en automatiseret sagsbehandling i lønindeholdelsessager i stil med den, der i dag anvendes i Inddrivelsesenheden i ToldSkat.

·        Harmonisering af reglerne om inddrivelse og eftergivelse ved at indsætte hjemmel til lønindeholdelse, udpantning og eftergivelse i en række love på andre ministeriers områder, hvor hjemmel ikke findes i dag, således at der skabes ens regler på tværs af restancetyper.

L 112 indeholder herudover bestemmelser om overførsel af aktiver, rettigheder og pligter samt ansatte fra kommunerne til staten, som i tilpasset form svarer til de tilsvarende regler i indenrigs- og sundhedsministerens såkaldte procedurelov, og som er omfattet af forligsaftale mellem V, KF, DF og S og R.

Yderligere henvendelse: Tor Christensen 3392 4491 og Søren Wegner Clausen 3392 4464