17-12-2004

Ludomaniundersøgelse sættes i gang
I tilknytning hertil har Spillemyndigheden nedsat en følgegruppe, der skal opstille rammerne for den første egentlige danske undersøgelse på området.
"Selv om spil for langt den største del af befolkningen ikke giver problemer, synes jeg det er vigtigt, at få belyst ludomaniproblemets omfang og årsagerne hertil", siger skatteminister Kristian Jensen (V)
Følgegruppen har følgende sammensætning:
Chef for Spillemyndigheden Frantz Howitz (formand)
Specialkonsulent Jan Madsen (sekretær), Spillemyndigheden
Afdelingsleder Michael Jørsel, Center for Ludomani
Direktør Morten Dalsgaard, Frederiksberg Centeret
Afdelingsleder Per Nielsen, Ringgårdens Afdeling for Forskning og Information
Professor Svend Sabroe, Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Aarhus Universitet
Centerleder Mads Uffe Pedersen, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet
Følgegruppen tilstræber at være færdig med sit arbejde med udgangen af april 2005, hvorefter den egentlige undersøgelse skal sættes i gang.
"Jeg anser det som væsentligt i diskussionen af ludomani, at der findes en dansk undersøgelse på området, hvorfor jeg ser meget frem til resultatet af undersøgelsen", siger Kristian Jensen
Følgegruppen vil i sit arbejde bl.a. trække på viden og erfaringer fra såvel Danmark som i udlandet og herunder på erfaringerne fra tilsvarende undersøgelser i Norge og Sverige. Selve undersøgelsen forventes i lighed med Norge og Sverige, at tage ca. 2 år.
Yderligere information: Specialkonsulent Jan Madsen, Spillemyndigheden: 72 37 33 02