27-04-2004
Materiale til pressemøde om Det nye Danmark
Skatteområdet
På skatteområdet ønsker regeringen at:
- Reducere de administrative byrder for virksomheder og borgere gennem en sammenhængende borger- og virksomhedsnær skatteadministration.
- Målrette kontrollen af borgere og virksomheder, så indsatsen kan koncentreres om de få, som ikke har vilje til at overholde reglerne.
- Skabe en slankere og mere effektiv skatteadministration. I Sverige og Finland løses skatteopgaven meget billigere end i Danmark.
- Styrke retssikkerheden og ensartetheden i skatteadministrationen, så ens skattesager behandles ens - lige fra udlevering af nyt skattekort til behandling af komplekse skattesager for multinationale selskaber.
- Øge anvendelsen af digitale løsninger i kombination med borgernær service.
Derfor foreslår regeringen at:
- Skatte- og inddrivelsesopgaverne samles i staten.
- Borger- og virksomhedsnær personlig betjening integreres i de eksisterende kommunale servicebutikker. I servicebutikken kan borgeren også få klaret øvrige ærinder med det offentlige.
- Udvidelse af skatteadministrationens åbningstider og tilgængelighed. Borgere og virksomheder vil i større omfang kunne få ekspederet skattesager på Internettet eller via servicetelefoner.
- Baseret på de bæredygtige elementer i den nuværende statslige og kommunale struktur etableres 25-30 skattecentre, som skal sikre en sammenhængende og koordineret administration, service og kontrol.
- Administrationen af komplicerede og sjældent forekommende opgaver samles i et mindre antal skattecentre for at styrke den faglige bæredygtighed og retssikkerheden.
- Der etableres et klagesystem med en sammenhængende klageadgang på skatteområdet.
For borgere og virksomheder vil det betyde en række forbedringer i form af lettere adgang til skatteadministrationen og bedre sagsbehandling,jf. boks 1. Samlingen i staten vil styrke borgernes retssikkerhed.
En samling betyder også, at skatter og afgifter i fremtiden kan opkræves billigere. Lande som Sverige og Finland har en samlet skatte- og afgiftsadministration, og en betydelig billigere opkrævning af skatter og afgifter.
Boks 1. Fordele ved modellen for borgere og virksomheder
Fordele for borgere og virksomheder
Vejledning og information om simple skattesager samme sted som øvrige sager. For eksempel kan indkomst- og formueforhold have direkte betydning for udbetalingen af visse sociale ydelser og muligheden for friplads i daginstitutioner.
Ligesom en bankkunde er tilknyttet en bestemt filial, vil man som en skatteyder være tilknyttet et konkret skattecenter og en servicebutik i nærområdet, hvor man frit kan henvende sig. Samtidig er der ikke noget til hinder for, at man kan gå ind i en hvilken som helst servicebutik eller skattecenter, hvis det er mere praktisk - helt på samme måde som en bankkunde kan bruge alle bankens filialer.
Mindre administrative byrder, når sagsbehandlingen på hele skatte-, afgifts- og toldområdet samles. Virksomheder skal kun henvende sig ét sted. I dag skal skatte- og afgiftsforhold for de 400.000 virksomheder håndteres i både kommunen og ToldSkat
Adgang til skatteadministrationen gennem lands-dækkende telefonservice og udbygning af internet-løsninger, som det kendes fra fx netbanker. Det vil reducere behovet for den lokale borgerbetjening og antallet af henvendelser til de kommunale servicebutikker.
Mere kvalificerede og præcise afgørelser og dermed bedre retssikkerhed. Der oprettes mere specialiserede enheder til ligning af for eksempel komplekse person- og selskabsskattesager.
Skatte- og inddrivelsesområdet beskæftiger omtrent 12.000 årsværk fordelt på mere end 220 kommunale skatte- og inddrivelsesmyndigheder og 26 statslige Told- og skatteregioner.
Hvad sker der konkret?
Personskatteopgaven og inddrivelsen i kommunerne fusioneres med de statslige skatte-, afgifts- og inddrivelsesopgaver og samles i staten. Dermed skabes en sammenhængende skatteopkrævning og inddrivelse for hele landet. Det betyder, at den enstrengede skatteadministration etableres som én statslig myndighed med 25-30 regionale enheder, som udgør et regionalt myndighedsområde, jf. boks 2.
Boks 2. Model for opgaveplacering
Skatte- og inddrivelsesopgaven samles i en statslig organisation.
Borgerbetjening sker i de kommunale servicebutikker og i 25-30 statslige skattecentre.
Skattecentrene udgør grundaksen i den ny struktur og varetager de almindeligt forekommende opgaver på skatte-, inddrivelses-, afgifts- og toldområdet.
Told- og Skattestyrelsen står for koordinering og styring af skatteområdet gennem udarbejdelse af overordnede strategier samt informations- og vejledningsmateriale.
Digitale løsninger udvikles samlet, således borgere og virksomheder i stigende grad kan få ekspederet skattesager på Internettet eller via servicetelefoner.
Der etableres et nyt klagesystem med en sammenhængende klageadgang på skatteområdet.
Figur 1. Borgere og virksomheders indgange til skatteadministrationen
Det lokale niveau - Servicebutikkerne
Den lokale borgerbetjening foregår i kommunale servicebutikker. Borgerbetjeningen på skatteområdet indgår som en del af opgaverne i de almindelige kommunale servicebutikker, og medarbejderne er ansat i kommunerne.
De kommunale servicebutikker retter sig især mod den fysiske borgerkontakt, hvor den enkelte borger henvender sig personligt ved behov for information og vejledning mv. Servicebutikkerne sigter fortrinsvis mod borgere som privatpersoner samt små virksomheder.
Den kommunale borgerbetjening på skatteområdet sikrer også, at der fortsat er mulighed for en samlet borgerservice, når en henvendelse har relation til andre områder. Eksempelvis kan indkomst- og formueforhold have direkte betydning for udbetalingen af visse sociale ydelser og muligheden for friplads i daginstitutioner. Borgerservicen skal blandt andet understøttes ved at servicebutikken fortsat har adgang til indkomstoplysninger om borgerne. Der kan f.eks. være faciliteter, som sikrer automatisk og elektronisk besked fra skatteadministrationen til servicebutikken, når der sker ændringer i indkomstoplysninger.
Figur 2. Et eksempel på en servicebutik
Ansvaret for den lokale borgerbetjening er kommunens, så den kan tilrettelægges efter den enkelte kommunes forhold. I meget store kommuner kan der være behov for flere servicecentre.
I rene ekspeditionssager modtager servicebutikken information og/eller indbetalinger, informerer om skatteregler mv., udskriver blanketter eller vejleder i brugen af de digitale løsninger på skatteadministrationsområdet. Et eksempel kan være udskrivning af skattekort som følge af ændret forskudsregistrering.
I boks 3 er oplistet en række opgaver på skatteområdet, som kan varetages i den kommunale servicebutik.
I de tilfælde, hvor borgerens forespørgsel vedrører komplicerede forhold er det de kommunale servicebutikkers opgave at videreformidle forespørgslen eller vejlede og henvise borgeren eller virksomheden til rette sted.
ToldSkat står for den nødvendige uddannelse bl.a. ved afholdelse af kurser, der orienterer om nyheder af betydning for borgerbetjeningen. Hermed sikres det, at den lokale opgaveløsning på skatteområdet får et ensartet og højt fagligt niveau.
De opgaver, som skal varetages i den kommunale borgerbetjening, fastlægges ved bekendtgørelse og finansieres over bloktilskuddet.
Boks 3. Konkrete skatteopgaver i servicebutikkerne
Vejledning og information om gældende regler inden for hele skatteområdet. Da henvendelser vedrørende personbeskatning må forventes at udgøre klart størstedelen af henvendelserne, skal servicebutikkerne kunne vejlede og informere mere detaljeret på dette område end eksempelvis vedrørende moms og afgifter. En mere detaljeret viden på personskatteområdet er også nødvendig for, at servicebutikkerne kan yde en vejledning, der er sammenhængende med andre forvaltningsområder. Eksempelvis skal servicebutikkerne kunne oplyse om en social ydelse er skattepligtig, om ydelsen er indkomstafhængig og i hvilket omfang ydelsen påvirkes af ændringer i borgerens indkomst- og formueforhold. For alle områder bør servicebutikkerne kunne informere om satser, beløbsgrænser, betalings- og angivelsesfrister m.v.
Ændring af forskudsopgørelser og udskrivning af skattekort. Forskudsregistreringen forventes i de kommende år at blive væsentligt forenklet i takt med udviklingen af digitale løsninger og enklere regler og procedurer på området . I det omfang der fortsat vil være behov for personlig betjening i forbindelse med ændring af skattekort vil det skulle ske i servicebutikken.
Vejledning i brugen af digitale løsninger. Borgere og virksomheder skal i servicebutikkerne kunne få en grundig vejledning i anvendelsen af de digitale løsninger, som tilbydes i relation til skatteadministrationen. Formålet er dels at hjælpe med den konkrete forespørgsel, dels at give borgeren eller virksomheden mulighed for selv at anvende en digital løsning næste gang. Der bør i tilknytning til servicebutikken være opstillet én eller flere PC'ere med online-adgang til ToldSkats hjemmeside.
Udlevering af informationsmateriale og blanketter vedrørende hele skatteadministrationsområdet. Servicebutikken skal hjælpe borgerne til at hente det ønskede materiale på ToldSkats hjemmeside.
Modtagelse af selvangivelser og forskudsskemaer. En del skatteydere afleverer stadig selvangivelser og forskudsopgørelser - herunder ændringer heraf - i papirformat. Disse kan - ligesom i dag - afleveres i den kommunale servicebutik.
Videreformidling af forespørgsler m.v. I det omfang en borger eller virksomhed henvender sig med et problem, som ikke kan løses af servicebutikken, skal vedkommende henvises til det sted i skatteadministrationen, hvor problemet kan løses. Der bør ikke være tale om en "blank" henvisning. Det bør altid overvejes, hvordan problemet løses på den mest enkle måde. Det kan eksempelvis indebære, at servicebutikken forespørger på borgerens eller virksomhedens vegne, eller at servicebutikken sørger for, at borgeren/virksomheden kontaktes af den relevante "myndighed".
Det regionale niveau - skattecentre
Det regionale niveau udgør den største del af den ny skatteadministration, og vil omfatte 25-30 skattecentre.
Skattecentrene lokaliseres med udgangspunkt i de største kommunale skatteadministrationer/-fællesskaber og ToldSkats nuværende regioner. På den måde bevares den regionale forankring på skatteområdet.
Skattecentret vil være den almindelige indgang for virksomhederne, da disse typisk vil have mere komplicerede henvendelser, som ikke kan løses i servicebutikken.
Nogle opgaver har et omfang, så det er naturligt at placere dem i alle skattecentre, mens andre mere specialiserede opgaver kan løses i udvalgte skattecentre. Som eksempel på det sidste kan nævnes selskabsligningsopgaven. Opgaver vedrørende store selskaber og særlige afgiftspligtige er så komplekse og har så begrænset volumen, at de kun placeres ét eller få steder i landet. Der åbnes således også mulighed for, at opgaver som i dag løses på det centrale niveau kan placeres i ét eller få skattecentre.
Det er målsætningen, at alle skattecentre, når den nye struktur er endeligt implementeret, varetager alle almindeligt forekommende opgaver på skatteområdet. Borgere og virksomheder vil således kunne opleve en helhedsorienteret betjening på skatteområdet.
Det centrale niveau - Told- og Skattestyrelsen
De centrale planlægnings- og styringsfunktioner for den samlede ligning varetages fortsat af Told- og Skattestyrelsen. Styrelsen er således overordnet skattecentrene.
Digital udvikling og kontakt
En sammenhængende skatte- og afgiftsadministration vil medføre en koordineret og fælles udvikling af digitale løsninger. IT-systemer og oplysninger vil i endnu højere grad udnyttes på tværs af skatte- og afgiftsadministrationen.
Der vil som det kendes fra banksektoren blive flere digitale løsninger, så en stadig større del af kontakten mellem borgere og virksomheder på den ene side og skatteadministrationen på den anden side kan ske elektronisk. Det vil reducere behovet for den lokale borgerbetjening i forhold til antallet af henvendelser til de kommunale myndigheder i dag.
Klagestrukturen
Der tages udgangspunkt i den eksisterende klagestruktur med to administrative klageadgange på skatteområdet (skatteankenævn og Landsskatteretten), dog tilpasset samlingen af skatteopgaven.
På personskatteområdet (fysiske personer) foretages klagebehandling af de statslige skatteankenævn i 1. instans med klagemulighed til Landsskatteretten. Klagebehandlingskompetencen i 1. instans vedr. selskabsligning, moms og afgifter fastholdes i Landsskatteretten. For at sikre en sammenhængende klageadgang kan skattesager påklages til enten skatteankenævnet eller direkte til Landsskatteretten (overspringningsadgang).
Af hensyn til sammenhængen mellem lignings- og ankenævnsstrukturen tilpasses klagestrukturen, således at antallet af ankenævn ikke overstiger antallet af skattecentre. Sekretariatsbetjeningen vil af hensyn til retssikkerheden fortsat være formelt og organisatorisk adskilt fra de fremtidige skattecentre.
Selve udpegningen, herunder fastsættelsen af antallet af nævnsmedlemmer, sker af skatteministeren efter fælles (repræsentativ) indstilling fra de kommunalbestyrelser, der er omfattet af det pågældende skattecenter/skatteankenævn.
Sammensætningen af de kommende (statslige) skatteankenævn vil fortsat være domineret af lægmandsrepræsentation. Formanden skal have skattefaglig indsigt således der sikres en tilstrækkelig faglighed i skatteankenævnene.
Ligningsrådet
Ligningsrådets opgave med at fastsætte retningslinier for og føre tilsyn med de kommunale skattemyndigheder falder bort som konsekvens af samlingen af skatteadministrationen.
Inddrivelsesopgaven
Inddrivelse af de kommunale skatterestancer overføres til ToldSkat. De øvrige kommunale restancer overflyttes også. Herved sikres en sammenhængende og ensartet inddrivelsesindsats, hvor borgere og virksomheder kun kontaktes af én myndighed. I dag kontaktes mere end 150.000 restanter af mere end én restancemyndighed. Det skal senest medio 2006 afgøres om inddrivelsesopgaven skal udskilles i en selvstændig styrelse.
Foruden en reduktion i de administrative byrder og forbedring af retssikkerheden for borgere og virksomheder reduceres dobbeltarbejdet betragteligt ved en koordineret og entydig restanceindsats.