Pressemøde den 23. februar 2004 om Noget for noget

- konkrete eksempler

Her kan du læse konkrete eksempler på nogle af forslagene. Det er eksempler på, hvad det er for en type adfærd hos borgere, virksomheder eller offentlige institutioner, regeringen ønsker at belønne.

Forslagene er udarbejdet af de respektive ministerier. Under hvert forslag finder du en kontaktperson, der gerne hjælper dig med yderligere information om det konkrete forslag.

Indholdsfortegnelse

Beskæftigelsesministeriet
Forslag nr. 4 - Kontrol af virksomhedernes arbejdsmiljø
Forslag nr. 35 - Partnerskab for lavere sygefravær
Forslag nr. 36 - "Løkkepose" til kommunerne

Finansministeriet
Forslag nr. 13 - Styring af statsinstitutioner

Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Forslag nr. 38 - Effektiv klagebehandling
Forslag nr. 39 - Benchmarking af sygehuse
Forslag nr. 40 - Måling af kvaliteten/effektiviteten i de kommunale ydelser
Forslag nr. 41 - Bedre brug af lægemidler
Forslag nr. 42 - Respekt for andres tid - udeblivelse fra sygehusbehandlinger

Justitsministeriet
Forslag nr. 50 - Rabat på straf med god opførsel
Forslag nr. 51 - Højere straf ved gentagen kriminalitet

Miljøministeriet
Forslag nr. 3 - Kontrol af virksomhedernes miljøforhold
Forslag nr. 21 - Ren by
Forslag nr. 52 - Miljø med vilje
Forslag nr. 53 - Skovordninger
Forslag nr. 54 - Pilotprojekter for nationalparker

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Forslag nr. 10 - Hurtigere afgørelser om familiesammenføring
Forslag nr. 24 - Effektiv kommunal integrationsindsats
Forslag nr. 46 - Afgørelse om visum

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Forslag nr. 1 - Kontrol på fødevare- og landbrugsområdet
Forslag nr. 7 - Smiley som bevis på høj fødevarekvalitet
Forslag nr. 20 - Alt om kost

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Bonus til fremragende forskere - forslag omtalt i pjecen side 19
Forslag nr. 14 - Bachelorbonus til universiteterne
Forslag nr. 15 - Flere studerende og ph.d.'ere igennem studiet og mere eksternt samarbejde
Forslag nr. 16 - Flere frihedsgrader til universiteterne
Forslag nr. 44 - Mere forskning og innovation i mindre virksomheder

Skatteministeriet
Forslag nr. 2 - Kontrol af virksomheders skatteforhold

Socialministeriet
Forslag nr. 47 - Opsat pension

Undervisningsministeriet
Forslag nr. 26 - Styrket integrationsindsats i skolerne
Forslag nr. 27 - Flere unge skal have en uddannelse eller i beskæftigelse.
Forslag nr. 48 - Ekstra indsats i gymnasiet

Økonomi- og Erhvervsministeriet
Forslag nr. 5 - Kontrol med skibe og rederier (syn)
Forslag nr. 9 - Afgørelser fra klagenævn skal efterleves

Beskæftigelsesministeriet

Forslag nr. 4 - Kontrol af virksomhedernes arbejdsmiljø

Regeringen har tidligere på måneden indgået en politisk aftale om en ny arbejdsmiljøreform. Med reformen målrettes arbejdsmiljøindsatsen, så kræfterne bruges på de virksomheder, der ikke har orden i arbejdsmiljøet, mens virksomheder med styr på arbejdsmiljøet ikke forstyrres med unødig kontrol. Det kommer både virksomheder, medarbejdere og resten af samfundet til gode.

Tænkt eksempel:

Virksomheden Pedersen & Sønner får besøg af Arbejdstilsynet som led i en screening af alle landets virksomheder. Arbejdstilsynet konstaterer hurtigt, at arbejdsmiljøet ikke er i orden. Derfor udvælges Pedersen & Sønner til et intensivt tilsyn, hvor arbejdsmiljøet gennemgås fra A til Z. Virksomheden har flere alvorlige mangler i indsatsen. Der mangler blandt andet udsugning ved kemikaliebadet og medarbejderne er ikke udstyret med handsker, som loven kræver. Dertil kommer, at virksomheden ikke har nogen sikkerhedsorganisation for de 34 medarbejdere.

Resultatet bliver, at virksomheden får flere påbud af Arbejdstilsynet. Virksomheden får også pligt til at søge og bruge kvalificeret rådgivning i 2 år, da gennemgangen af arbejdsmiljøet viser, at virksomheden ikke selv evner at tage hånd om arbejdsmiljøindsatsen. Problemerne er så alvorlige, at virksomheden får tildelt en vred, rød smiley, der offentliggøres på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Nabovirksomheden, TipTopStandard, får også besøg af Arbejdstilsynet. TipTopStandard har gennem mange år arbejdet seriøst med arbejdsmiljøet, og Arbejdstilsynet kan da også på screeningsbesøget med tilfredshed konstatere, at alt ser fint ud. Der er derfor ingen grund til at komme igen på et intensivt tilsyn. Virksomheden vil på et senere, ukendt tidspunkt igen blive screenet for at sikre, at arbejdsmiljøet stadig er, som det skal være.

Kontaktperson

Arbejdstilsynet
Specialkonsulent Pia Stenild Andersen
Email: psa@at.dk
Telefon: 39 15 23 06

Forslag nr. 35 - Partnerskab for lavere sygefravær

Flere steder rundt om i landet har man gode erfaringer med partnerskabsaftaler mellem virksomheder og de lokale kommunale sygedagpengeforvaltninger. Med en aftale får virksomheder, der gør en særlig indsats for at nedbringe sygefraværet, en række fordele. Beskæftigelsesministeriet vil derfor sammen med arbejdsmarkedets parter og de kommunale organisationer arbejde på at udbrede brugen af aftaler

Eksempel:

Et af de steder, hvor man har positive erfaringer med partnerskabsaftaler er i Herlev Kommune. Herlev Kommune har indgået aftaler om sociale partnerskaber med fire private virksomheder

i kommunen, Ruko A/S, Northor A/S, DISA Industries A/S og Monarflex A/S.

Formålet med samarbejdet er at modvirke, at medarbejdere mister deres job på grund af helbredsmæssige eller personlige problemer. Det sociale partnerskab skal således bidrage til at finde løsninger, så disse medarbejdere kan blive i beskæftigelse. Herlev Kommune tilbyder rådgivning om handlemuligheder. Tilbuddet om rådgivning gælder alle virksomhedens ansatte, uanset om de har bopæl i Herlev. Samarbejdet består i løbende kontakt med virksomhederne for at sikre en tidlig indsats. En konsulent fra Herlev Kommune tilbyder fast træffetid på virksomheden som led i en fremskudt indsats.

Kontaktperson

Fuldmægtig Jakob Eldrup Lauesen
E-mail: jel@bm.dk
Telefon: 3392 5299

Forslag nr. 36 - "Løkkepose" til kommunerne

Kommunerne hjælper sine borgere på en lang række områder. Fx med at finde job til kontanthjælpsmodtagere. Hjælpen bør altid afhænge af den enkelte borgers behov, og ikke af hvilken kommune borgeren nu tilfældigvis bor i. I dag kan der være stor forskel fra kommune til kommune på den hjælp, borgerne får.

Tænkt eksempel:

To naboer, Olsen og Jensen, står i præcis samme situation. De er begge uden arbejde og vil meget gerne skifte kontanthjælpen ud med en fast lønindtægt. Olsen bor i Vesterby Kommune, mens Jensen bor i Østerby Kommune.

I Vesterby Kommune har kommunen stor fokus på beskæftigelsesindsatsen, og Olsen får hurtigt kontakt til kommunens jobkonsulent. Konsulenten tager Olsen med rundt og besøger de lokale virksomheder. De er rundt flere steder, men til sidst giver det pote - Olsen kommer i virksomhedspraktik inden for et nyt fag. Udsigterne ser lyse ud, da Olsen har en aftale med virksomheden om, at hvis han klarer praktikken, vil de gerne ansætte ham med løntilskud efter tre måneder, og så snart han er på niveau med kollegerne, bliver han ansat på almindelige vilkår.

Anderledes står det til på den anden side af hækken i Østerby Kommune. Her går Jensen hjemme og venter. Efter 3 måneder kommer han til en samtale hos kommunen, som spørger til, hvad han søgt. Jensen har søgt flere forskellige job, men kommer ikke til samtale. Efter fem måneder er situationen stadig den samme - intet job. Og Jensen synes, at udsigterne ser triste ud.

Eksemplet her er selvfølgelig temmelig karikeret, men der er store forskelle fra kommune til kommune. Nogle kommuner gør det rigtig godt, mens andre kommuner kunne have stor glæde af at kigge nabokommunen over skulderen. Derfor skal det være muligt at belønne en kommune som Vesterby, der yder en særlig indsats og skaber synlige resultater. Det vil give kommuner som Østerby et ekstra incitament til at gøre noget ved beskæftigelsesindsatsen.

Kontaktperson

Specialkonsulent Erik Holck Hansen
E-mail: ehh@bm.dk
Telefon: 3392 5845 

Finansministeriet

Forslag nr. 13 - Styring af statsinstitutioner

De statslige institutioners bevillinger er i dag typisk uafhængige af, hvor stor aktiviteten er, eller hvor godt opgaven bliver løst.

Fremover skal statsinstitutionerne i højere grad belønnes for at leve op til de forventninger, som borgere og virksomheder har til den offentlige sektor. Visionen er, at bevillingen ikke er noget en institution "får", men noget den optjener - på samme måde, som når man sælger til private. En statsinstitution skal først kunne indtægtsføre sin bevilling, når de aftalte opgaver udføres. Jo flere af de ønskede opgaver, der løses - og jo bedre - jo højere bevilling.

Det vil kræve, at man for hver enkelt opgave kan afgøre, i hvilket omfang den er blevet løst. Optjeningen kan for nogle opgaver baseres på, hvor meget man producerer (antal kontrolbesøg, antal færdigbehandlede sager). Allerede i dag kender vi til gode eksempler på, at aktivitetsafhængige bevillinger eller tilskud kan fremme en højere aktivitet på bestemte områder - tag fx taxametersystemet på undervisningsområdet eller den såkaldte "Løkkepose" på sygehusområdet. For andre opgaver kan optjeningen afhænge af, at et projekt eller enkelte dele heraf er gennemført med succes (fx gennemførelsen af en kampagne eller et program).

Man vil evt. kunne anvende de mål for de enkelte opgaver, der allerede indgår i ministeriernes resultatkontrakter med deres institutioner.

For den enkelte statsinstitution kan systemet give en tilskyndelse til højere aktivitet og mere fokus på opnåelse af resultater. Til gengæld skal ledelsen have større frihed til - inden for de ressourcer, der er til rådighed - selv at tilrettelægge, hvordan man vil løse opgaverne. Fx hvor mange der skal ansættes, hvor meget IT der skal investeres i osv. Hvis en institution kan løse opgaven billigere end forudsat i bevillingen, skal det komme institutionen selv til gode, så der hele tiden er en tilskyndelse til at indrette sig så effektivt som muligt.

For samfundet som helhed vil det være en fordel, at der kan opnås en mere hensigtsmæssig økonomisk styring, og at der bliver større sikkerhed for, at statsinstitutionerne anvender ressourcerne på de opgaver, de har højest prioritet hos borgere og virksomheder.

Kontaktperson

Chefkonsulent Jonas Fallov
E-mail: jfa@fm.dk
Telefon: 3392 4035

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Forslag nr. 38 - Effektiv klagebehandling.

En kvinde på cykel støder ind i en anden cyklist og slår hagen ned i cykelstyret. Hun tager på skadestuen. Der bliver foretaget røntgenbillede af kæben. Billederne bliver vurderet af en røntgenlæge, der ikke finder, at der er tegn på brud.

På grund af fortsatte gener fra specielt hagepartiet bliver kvinden af egen læge efter 3 måneder henvist til fornyet undersøgelse på hospitalet. Der bliver igen foretaget røntgenundersøgelse, som viser brud af underkæben.

Kvinden klager til Patientklagenævnet over, at hun ikke modtog en korrekt behandling, idet et brud på kæben ikke blev konstateret i første omgang. Klagenævnet kritiserer speciallægen for ikke at have opdaget kæbebruddet.

Ved i dette tilfælde at pålægge sygehusejerne et økonomisk medansvar for udgifterne ved klagesagsbehandlingen, der foregår i statsligt regi, får amtskommunerne og hospitalerne et incitament til at iværksætte kvalitetsudviklingsinitiativer. Det er til fordel for samfundet og patienterne i form af højere kvalitet i sygehusbehandlingen.

Kontaktperson

Chefkonsulent Henning Elkjær Nielsen
E-mail: hen@im.dk
Telefon: 3395 4273

Forslag nr. 39 - Benchmarking af sygehuse

Et illustrativt eksempel på brugen af belønningsbaserede ledelsesværktøjer på Aabenraa Sygehus.

Målrettet kompetenceudvikling - fokus på fremtiden

For at styrke det faglige niveau på Aabenraa Sygehus modtager alle afdelinger årligt 25 % mere i uddannelsesbudget. Afdelingerne modtager dog kun de 25 %, såfremt de gør en målrettet indsats mht. kompetenceudvikling. Således skal hver afdeling gennemføre individuelle medarbejder-udviklingssamtaler samt udarbejde en 3-årig, personlig uddannelsesplan for alle afdelingens medarbejdere. Denne uddannelsesplan godkendes af sygehusledelsen og skal være i overensstemmelse med Aabenraa Sygehus' strategiske plan. Dermed styrkes fremtidens Aabenraa Sygehus.

Faglig kvalitet - bedre image - mere af det "sjove"

Når afdelingerne på Aabenraa Sygehus tiltrækker patienter fra andre amter end Sønderjyllands Amt, tilgår en del af den medfølgende økonomi afdelingens eget budget. Disse midler kan bruges til at styrke uddannelsesindsatsen yderligere, styrke sammenholdet ved hjælp af diverse teambuilding aktiviteter, indkøb af nyt udstyr mv. Herved mærker den enkelte afdeling også resultatet af gode faglige resultater - og dermed opnås en øget tilfredshed.

Kontraktstyring - eget budget - effektivitet

Alle afdelinger på Aabenraa Sygehus opererer med eget budget på baggrund af en kontrakt indgået med sygehusledelsen om aktivitet. Herved ansvarliggøres hver afdeling med hensyn til målop-fyldelse, udgiftsstyring mv. Når afdelingerne ser sig i stand til at levere flere ydelser end den indgåede kontrakt, kan en tillægskontrakt tegnes, og der tilføres en del af overskuddet til afdeling-ens eget budget. Dette beløb kan så bruges på mere af det "sjove". Herved mærker den enkelte afdeling også resultatet af effektive arbejdsgange - og dermed opnår man igen øget tilfredshed.

Serviceniveau - politisk fastsatte mål

I Sønderjyllands Amt har Amtsrådet fastsat en række servicemål gældende for sygehusene. Servicemål består bl.a. af mål for forskellige typer ventetid. Såfremt Aabenraa Sygehus er i stand til opnå mere end 90 % målopfyldelse udløser dette en økonomisk godtgørelse for den høje service. De afdelinger, der har medvirket til målopfyldelsen, får tilført en del af dette beløb. Herved mærker den enkelte afdeling også resultatet af serviceorienterede forretningsgange - og dermed opnår man igen øget tilfredshed.

Kontaktperson

Sygehusdirektør Margit Weise, MBA
Aabenraa Sygehus
Telefon: 7463 1515

Forslag nr. 40 - Måling af kvaliteten/effektiviteten i de kommunale ydelser

Det skal påskønnes, når en kommune tager initiativ til inden for eksisterende rammer at tænke i nye veje til gavn for kommunens borgere. Kommunen kan f.eks. tilbyde borgerne nogle frie valg ud over de krav, der allerede følger af lovgivningen. Eller indføre sammenlignelig brugerinformation om de enkelte institutioner og serviceydelser i kommunen stillet op på en sådan måde, at det er muligt direkte at sammenligne kvaliteten af den leverede service.

På denne måde gøres det mere enkelt og overskueligt for borgerne at vælge mellem de forskellige offentlige tilbud i kommunen inden for f.eks. dagtilbud, folkeskoler og ældreomsorg. Borgerne oplever dermed en bedre service. Samtidig får kommunen mulighed for en bedre dialog med borgerne om de tilbud, der stilles til rådighed.

Belønningen til kommunen kan f.eks. være, at kommunen indbydes til at deltage i et rådgivningsforum for regeringen om udviklingen af den kommunale service.

Det overvejes, om der kan etableres økonomiske incitamenter til at fremme idérigdommen i kommunerne. Evt. i form af udviklingsstøtte til konkrete projekter.

Kontaktperson

Chefkonsulent Henning Elkjær Nielsen
E-mail: hen@im.dk
Telefon: 3395 4273

Forslag nr. 41 - Bedre brug af lægemidler

Regeringen foreslår, at det skal have konsekvenser for læger, når de ikke har en rationel lægemiddelordination, dvs. når de ikke ordinerer den rigtige medicin til den rigtige patient og til den rigtige pris.

Eksempel - kolesterolsænkende lægemidler

Lægemiddelstyrelsen har foretaget en undersøgelse af de praktiserende lægers ordination af kolesterolsænkende lægemidler (statiner) i de første tre kvartaler i 2003. Denne lægemiddelgruppe er karakteriseret ved, at grupperne af analoge lægemidler stort set har samme effekt på langt de fleste patienter, men at der prismæssigt er stor forskel mellem produkterne.

De store prisforskelle mellem produkterne skyldes til dels, at patentet på det først markedsførte statin udløb i efteråret 2002, hvorefter der er blevet markedsført en række billigere synonyme lægemidler. Da der er tale om analoge grupper (forskellige aktive indholdsstoffer) kan der ikke på apoteket foretages substitution mellem de forskellige statiner.

Lægemiddelstyrelsens undersøgelse viser, at der er meget stor spredning mellem lægerne med hensyn til omfanget af valget af de dyrere statiner. I den øvre ende af spektret findes 12% af alle praksis, hvor ordinationerne af de dyrere statiner udgør mellem 80 og 100% af den samlede ordinerede mængde statiner.

Der blev i de tre første kvartaler af 2003 ordineret 27 mio. DDD (definerede døgndoser) af det billigste statin til en værdi af 99 mio. kr. Til sammenligning blev der i samme periode ordineret 27 mio. DDD af de øvrige dyrere statiner til en samlet værdi af 213 mio. kr.

Eksemplet viser, at der tilsyneladende er en gruppe læger, som i perioden stort set konsekvent vælger at ordinere de dyrere statiner. Eksemplet viser også, at der er betydeligt mere behandling at få for pengene, såfremt flere læger i større omfang ordinerer det billigste statin.

Kontaktpersoner

Kontorchef Poul Schüder
E-mail: ps@im.dkm 
Telefon: 3392 3224

Pressechef Ulla Østergaard
E-mail: uoe@im.dk
Telefon: 3392 4870.

Forslag nr. 42 - Respekt for andres tid - udeblivelse fra sygehusbehandlinger

Regeringen fremlægger lovforslag, der giver amterne mulighed for at pålægge borgere gebyrer ved udeblivelse fra aftalt behandling.

Eksempel:

På hede sommerdage er patienter, der ikke møder op til undersøgelser og behandlinger, et velkendt fænomen på landets sygehuse. Resultatet er tomme ambulatorier, fordi patienter hellere vil på stranden. Men det er ikke hele forklaringen, for også resten af året bliver patienter væk uden at melde afbud.

Gebyrer for udeblivelser er ikke noget nyt i sundhedsvæsenet. Allerede i dag vil en patient, som ikke møder op til en aftale hos sin fysioterapeut eller psykolog, ofte blive mødt med et gebyr. Også kiropraktorer, fodterapeuter og tandlæger har mulighed for at pålægge deres patienter gebyrer, hvis de udebliver fra en aftale.

Nu skal landets sygehuse have samme mulighed. Derved undgår vi at spilde personalets tid - og ikke mindst, at andre patienter kommer til at vente unødigt længe. På den måde får vi mere sundhed for pengene.

På samme måde, som når vi betaler en 'bøde', når vi ikke får afleveret bogen til tiden på biblioteket, skal en patient, der eksempelvis udebliver fra sin menisk-operation uden en undskyldelige grund, afkræves et gebyr. Patienten vil forinden - eventuelt sammen med indkaldelsen - have modtaget information om, at udeblivelse vil være ensbetydende med et gebyr.

Hvis patienten, inden han/hun udebliver, har meldt rettidigt afbud, bortfalder gebyret. Ligesom der heller ikke vil blive pålagt et gebyr, hvis der er tale om en undskyldelig udeblivelse. Eksempler på undskyldelig udeblivelse er egen pludselig sygdom, pludselig sygdom eller død i nærmeste familie, omfattende trafiknedbrud og lignende.

Det er forventningen, at gebyret vil få patienterne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de bliver væk fra aftaler med sygehuset uden at melde afbud i tide.

Kontaktperson

Specialkonsulent Jette V. Blichfelt
E-mail: jvb@im.dk
Telefon: 3392 4913

Justitsministeriet

Forslag nr. 50 - Rabat på straf med god opførsel

Tænkt eksempel: En person er idømt 2 års fængsel for gentagne tilfælde af berigelseskriminalitet. Kriminaliteten er primært begået for at finansiere et langvarigt stofmisbrug. I forbindelse med afsoningen giver den pågældende udtryk for, at han ønsker at komme ud af sit stofmisbrug, og kriminalforsorgen finder ham egnet til at påbegynde afvænningsbehandling. Den pågældende bliver stoffri som følge af et behandlingsforløb af ca. 6 måneders varighed i fængslet. Hans udgange fra fængslet forløber uden tilbagefald eller andre problemer, ligesom afsoningsforløbet i øvrigt er problemfrit. Efter gældende regler vil den pågældende som udgangspunkt blive prøveløsladt, når 2/3 af straffen er udstået, dvs. efter 16 måneders afsoning.

Regeringen har fremsat et lovforslag om tidlig prøveløsladelse af dømte (L122). Efter det fremsatte lovforslag vil den pågældende have mulighed for at blive prøveløsladt, når halvdelen er straffen er udstået, dvs. efter 12 måneders afsoning, fordi den pågældende har ydet en særlig indsats for at komme ud af kriminalitet og kvalificere sig til en kriminalitetsfri tilværelse.

Kontaktperson

Kontorchef Anne Kristine Axelsson, Strafferetskontoret
E-mail: aka@jm.dk
Telefon: 3392 2961

Forslag nr. 51 - Højere straf ved gentagen kriminalitet

Regeringen har fremsat et lovforslag til ændring af straffelovens § 84, der dels indebærer, at bestemmelser om forhøjet straf i gentagelsestilfælde kan anvendes, uanset at den tidligere kriminalitet er begået før det fyldte 18. år, dels indebærer, at gentagelsesvirkningen først ophører, når der er forløbet 10 år (L 99).

Tænkt eksempel: En 17-årig person blev i 1998 idømt fængsel i 1 år og 6 måneder for grov vold efter straffelovens § 245. Den pågældende bliver på ny i 2004 dømt for grov vold efter straffelovens § 245, der har en strafferamme på 6 år. Det fremgår af straffelovens § 247, at hvis en person begår vold efter straffelovens §§ 244-246, og den pågældende tidligere er dømt for forsætlig vold eller lign., kan straffen forhøjes med indtil det halve.

Det vil sige, at uanset, at den pågældende var under 18 år, da den første voldsforbrydelse blev begået, og uanset, at der er forløbet 6 år fra den sidste dom, vil straffen for den nye handling i medfør af forslaget til straffelovens § 84 kunne henføres til straffelovens § 247, således at straffen kan forhøjes med indtil det halve.

Kontaktperson

Kontorchef Anne Kristine Axelsson, Strafferetskontoret
E-mail: aka@jm.dk
Telefon: 3392 2961

Miljøministeriet

Forslag nr. 3 - Kontrol af virksomhedernes miljøforhold

Tilsynsmyndighederne - amterne og kommunerne - vil fra 1. januar 2005 skulle prioritere og tilrettelægge tilsynet med virksomhederne efter retningslinierne i en ny vejledning om differentieret tilsyn, som Miljøstyrelsen p.t. arbejder på i samarbejde med erhvervslivet og de kommunale organisationer.

Den nye vejledning om differentieret tilsyn betyder, at den enkelte virksomhed alt andet lige bliver kontrolleret af miljømyndigheden alt efter den miljømæssige indsats, virksomheden selv yder. Formålet med forslaget er, at myndighedens ressourcer til tilsynet løbende skal målrettes imod de virksomheder, hvor tilsynsbehovet er størst. Virksomhedens egen indsats måles efter en række parametre - egensystematik i miljøarbejdet, egne oplysninger til miljømyndighederne og egenindsats for at afhjælpe berettigede klager samt lovlydighed. På baggrund heraf kategoriserer tilsynsmyndigheden den enkelte virksomhed inden for niveauerne ét til tre, alt efter hvor tilsynskrævende virksomheden er.

Det differentierede tilsyn vil give en administrativ lettelse for virksomheder, der gør en stor miljøindsats, bl.a. i form af færre tilsynsbesøg, og det vil frigøre ressourcer til at gøre en mere effektiv indsats over for de virksomheder, der har problemer.

Kontaktperson

Kontorchef Karen Aarøe.
Miljøstyrelsen - Jura
E-mail: Kaa@mst.dk.
Telefon: 3266 0214

Forslag nr. 21 - Ren by

Luftforurening med partikler giver anledning til betydelige sundhedseffekter. I byerne er det især sodpartikler fra dieselkøretøjer, der bidrager til den dårlige luftkvalitet. I regeringens partikelredegørelse fra foråret 2003 blev der peget på indførelse af miljøzoner med krav om

partikelfiltre på alle tunge køretøjer som en effektiv metode til at nedbringe partikelforureningen i byområder.

Københavns Kommune har nu indsendt en ansøgning til Justitsministeriet om tilladelse til at oprette en miljøzone. For at støtte dette tiltag har regeringen oprettet en tilskudsordning

til partikelfiltre på tunge køretøjer. Der vil blive givet et tilskud på 30% til eftermontering af partikelfiltre på lastbiler. Staten går således aktivt ind og støtter en ordning, som den selv har anbefalet i sin redegørelse, og som vil bidrage til en betydelig forbedring af luftkvaliteten i København.

Det forventes, at støtteordningen vil træde i kraft i midten af 2004, og at en miljøzone i Københavns Kommune kan træde i kraft i begyndelse af 2005.

Kontaktpersoner

Civilingeniør Christian Lange Fogh
Miljøstyrelsen - Industri & Transport.
E-mail: clf@mst.dk, Telefon: 3266 0468

Kontorchef Flemming Secher
Miljøstyrelsen - Industri & Transport.
E-mail: fds@mst.dk.
Telefon: 3266 0460

Forslag nr. 52 - Miljø med vilje

Organisationer, der selv yder en stor indsats for at løse miljøproblemer, skal anerkendes og understøttes. Stramme love og bekendtgørelser på miljøområdet løser ikke altid problemerne tilfredsstillende.

Derfor skal frivillige aftaler og handlingsplaner på miljøområdet støttes med ressourcer og hjælp. Eksempelvis vedtog Miljøministeriet, Dansk Sejlunion og Danmarks Idræts-Forbund en handlingsplan om bundmaling til lystbåde. Handlingsplanen indfører strammere regler for indhold af kobber i bundmaling samt en indsats over for den måde, som lystbådene vedligeholdes på land.

For samfundet er det en positiv udvikling, at stramme regler ikke hindrer et aktivt fritidsliv, men at andre virkemidler sikrer et rent miljø.

Handlingsplanen blev vedtaget i marts 2003. I efteråret 2003 startede Miljøministeriet og Dansk Sejlunion en informationskampagne om de nye retningslinjer for vedligeholdelse af lystbåde.

Kontaktpersoner

Civilingeniør Helle Petersen
Miljøstyrelsen - Kemikalier
E-mail: hp@mst.dk
Telefon: 3266 0931

Kontorchef Inger Bergmann
Miljøstyrelsen - Kemikalier
E-mail: IB@mst.dk
Telefon: 3266 0359

Forslag nr. 53 - Skovordninger

Med forslaget til en ny skovlov vil regeringen sørge for, at naturperlerne i de danske skove registreres og sikres på et forsvarligt niveau. Det gælder både værdifuld skovnatur inden for EU's internationale naturbeskyttelsesområder og den skovnatur, der ligger uden for disse områder.

Men de skovejere, som ønsker at gøre mere for skovnaturen, end hvad den nye lov vil kræve, bør kunne belønnes for denne ekstra indsats gennem konkrete aftaler med myndighederne.

Det kan f.eks. være en aftale om ikke at fjerne bestemte træer, men lade dem blive rigtig gamle, så de henfalder og ligger som døde stammer i skovene. Det vil være til glæde for f.eks. fugle og insekter.

Som et andet eksempel kan nævnes skovejere, der vil øge andelen af løvtræer ved nytilplantning. De skal fortsat kunne mærke, at denne særlige indsats værdsættes gennem ekstra tilskud.

Lovforslaget gennemfører en del af regeringens skovpolitik, som er beskrevet i det nationale skovprogram, blandt andet målet om bedre at beskytte den værdifulde skovnatur.

Kontaktperson 

Kontorchef Agnete Thomsen
Skov- og Naturstyrelsen
E-mail: ath@sns.dk
Telefon: 3947 2600

Forslag nr. 54 - Pilotprojekter for nationalparker

Pilotprojekter for nationalparker er kun igangsat, hvor der har været tilstrækkelig bred lokal opbakning til det.

Og det aktive lokale engagement skal understøttes og bakkes op. Derfor er der for hvert af de igangsatte pilotprojekter nedsat en lokal styregruppe bestående af repræsentanter for myndigheder, interesse- og erhvervsorganisationer, lodsejere og beboere. Styregrupperne gives teknisk og økonomisk bistand fra Miljøministeriet.

Styregruppen har til opgave at udarbejde et forslag til vision for samt afgrænsning og indhold af en evt. nationalpark for det lokale område. Der lægges afgørende vægt på, at forslaget kan styrke naturen, friluftslivet og kulturmiljøet.

Som tænkt eksempel kan også nævnes, at hvis deltagerne i styregruppen gør en ekstra indsats for at blive enige om et forslag, der kan styrke f.eks. naturindholdet, så vil chancen, for at området senere bliver udpeget til nationalpark, blive væsentligt forøget.

En udpegning af området som nationalpark vil til gengæld give fordele i form af f.eks. mere natur, flere naturoplevelser for de lokale beboere og flere besøgende turister til gavn for det lokale erhvervsliv.

Kontaktperson

Kontorchef Henrik Knuth-Wintherfeldt
Skov- og Naturstyrelsen
E-mail: hkw@sns.dk
Telefon: 39 47 21 50

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Forslag nr. 10 - Hurtigere afgørelser om familiesammenføring

Tænkt eksempel: En dansk mand blev for seks måneder siden gift med en brasiliansk kvinde, der stadig er bosat i Brasilien. Hustruen er nu gravid, og parret ønsker derfor behandlingen af spørgsmålet om familiesammenføring fremskyndet mest muligt, så kvinden kan komme til Danmark inden fødslen. Manden henter derfor selv de fornødne skemaer og informationer på internettet, udfylder dem med de nødvendige oplysninger og vedlægger den fornødne dokumentation.

Da parret således har sparet udlændingemyndighederne for at skulle afsætte tid til denne del af processen, belønnes de til gengæld med en så kort sagsbehandlingstid som muligt.

Kontaktperson

Pressesekretær Thomas Harder Rasmussen
E-mail: thr@inm.dk
Telefon: 3395 5848

Forslag nr. 24 - Effektiv kommunal integrationsindsats

I X-købing Kommune er arbejdsløsheden blandt nyankomne udlændinge meget høj, ligesom der er lange udsigter til, at de kommer i ordinær beskæftigelse. Kun én ud af ti nyankomne udlændinge er i ordinær beskæftigelse i mere end seks måneder. X-købing kommunalbestyrelse beslutter derfor, at der skal gøres en ekstraordinær indsats i relation til den arbejdsmarkedsrettede integration, og at alle eksisterende muligheder og instrumenter skal udnyttes.

Der indføres blandt andet resultataflønning af kommunale medarbejdere i beskæftigelsesforvaltningen, så en del af lønnen bliver afhængig af, hvor mange den enkelte medarbejder har fået i beskæftigelse. Danskundervisningen tilrettelægges fleksibelt, så undervisningen understøtter den enkelte udlændings beskæftigelse bedst muligt, og nyankomne flygtninge kommer allerede efter et par måneder efter ankomsten i snuse- og sprogpraktik på plejehjem og i børnehaver. Endvidere igangsættes et opsøgende arbejde over for virksomhederne i kommunen, der informeres om mulighederne for blandt andet at få kommunale tilskud til frikøb af mentorer. Mentorerne kan introducere og oplære den nyansatte. Virksomhederne informeres også om muligheden for at etablere individuelt tilrettelagte introduktionsforløb, der tager hensyn til både de kompetencer, den enkelte besidder, og den enkelte virksomheds behov for støtte.

Efter et år viser indsatsen sig at have båret frugt; syv ud af ti nyankomne udlændinge er eller har været i ordinær beskæftigelse i mere end seks måneder. X-købing Kommune belønnes med et statsligt resultattilskud på i alt 210.000 kr.

Kontaktperson

Pressesekretær Thomas Harder Rasmussen
E-mail: thr@inm.dk
Telefon: 3395 5848

Forslag nr. 46 - Afgørelse om visum

Det skal gøres mere enkelt at få et visum til Danmark. Samtidig skal det have konsekvenser, hvis et visum misbruges.

Tænkt eksempel: 

Den ældste datter i en familie bliver student, og familien arrangerer i den anledning en stor studenterfest med familie og venner. Datteren vil gerne have sin farmor, som kommer fra et land uden for EU, med til festen, men er bekymret for, om farmoren kan få et besøgsvisum. Da storebroren et par år tidligere blev student, kunne farmoren ikke få besøgsvisum, fordi hendes tilknytning til hjemlandet - særligt efter farfarens død - ikke var stor nok. Der var derfor for stor risiko for, at hun ikke ville rejse tilbage efter besøget i Danmark. Pigens forældre stiller derfor en økonomisk garanti på 50.000 kr. for, at farmoren rejser tilbage til hjemlandet, når visummet udløber. Når myndighederne skal vurdere immigrationsrisikoen, vil de tillægge det væsentlig betydning, at forældrene er villige til at stille denne garanti.

Kontaktperson

Pressesekretær Thomas Harder Rasmussen
E-mail: thr@inm.dk
Telefon: 3395 5848

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Forslag nr. 1 - Kontrol på fødevare- og landbrugsområdet

Dansk fødevarelovgivning bygger på det princip, at en virksomhed selv har ansvaret for at sikre, at de fødevarer, som den producerer eller sælger, er i orden. Dette produktansvar løftes og dokumenteres via egenkontrol.

Egenkontrol indebærer, at virksomhederne udarbejder egenkontrolprogrammer, der skal sikre, at fødevarerne ikke udgør nogen sundhedsrisiko, og at produktion og håndtering lever op til reglerne.

Ved at gennemføre egenkontrol får man et godt overblik over de risici og fejl, der typisk opstår i produktionen.

Det er Fødevaredirektoratets opgave at kontrollere, at virksomhederne har styr på deres egenkontrol og i øvrigt at føre tilsyn med virksomhederne gennem stikprøvekontroller.

I egenkontrolprogrammet indgår blandt andet en risikovurdering af de enkelte arbejdsprocesser, beskrivelse af målinger og udstyr, hyppighed, hvem der har ansvaret, og hvordan man forebygger eventuelle fejl. Afhængig af, hvor stor en indsats virksomhederne gør på de enkelte områder, kan kontrollen af de enkelte indsatsområder justeres.

Virksomheder og landbrug, der lever op til både de nationale og EU-fastsatte regler på fødevare- og landbrugsområdet, skal under hensyn til den behovsorienterede kontrol ikke kontrolleres i lige så høj grad, som de virksomheder og landbrug, der ikke lever op til kravene. De virksomheder og landbrug, hvor forholdene er i orden, vil således blive belønnet med færre tilsynsbesøg fra kontrolmyndighederne.

En væsentlig forudsætning for at holde orden i eget hus er et velfungerende egenkontrolprogram. Som eksempel kan nævnes en igangværende omlægning af mælkekontrollen, hvor et stærkt udvidet og forbedret egenkontrolsystem på mejerier og bedrifter "belønnes" med en betydelig reduktion i den offentlige kontrol.

Kontaktperson

Fødevaredirektoratet
Kontor for kontrolstyring
E-mail: fdir@fdir.dk
Telefon: 33 95 60 00

Forslag nr. 7 - Smiley som bevis på høj fødevarekvalitet

Fødevaredirektoratet kontrollerer, om danske virksomheder overholder fødevarereglerne. Efter hvert tilsyn udarbejder den tilsynsførende en rapport, som skal hænges op med det samme i butikken på et synligt sted. Det kan for eksempel være på døren ind til butikken.

Der udføres kontrol i to typer virksomheder: Detail- og engrosvirksomheder.

Detailvirksomheder tildeles en "smiley", som findes i 4 kategoier. Engrosvirksomheder får ikke "smiley'er".

Det kan ske, at tilsynsbesøget ender med en sur smiley, idet den tilsynsførende konstaterer forhold, som ikke er i orden, og som virksomheden skal rette op på. I disse tilfælde kan virksomheden bestille et nyt tilsyn og få besøg inden for 5 dage. Har virksomheden fået rettet op på manglerne, vil man få en god smiley.

Den nye kontrolrapport viser først den nye smiley, mens den sure smiley rykker ned på anden pladsen. Den sure smiley kan stadig ses. Men smileyresultatet viser, at virksomheden har taget konsekvensen af den dårlige karakter og rettet op på problemerne.

Fra 15. januar 2004 har såvel forbrugere som virksomheder kunnet gå på www.fdir.dk/smiley og klikke sig ind på tilsynsrapporter for detail- og engrosvirksomheder.

Smiley-hjemmesiden har været velbesøgt. I løbet af de første uger har der været omkring 90.000 brugere.

Smiley-hjemmesiden tilbyder forbrugerne relevant og aktuel information og dermed mulighed for at vælge virksomheder med ordentlige forhold. Virksomheder med orden i eget hus opnår med ordningen positiv omtale ved de gode kontrolresultater. Det giver også andre virksomheder incitament til at få orden i sagerne.

Ordningen skulle gerne føre til, at flere virksomheder får taget hånd om problemerne, så fødevarestandarden i samfundet stiger.

Kontaktperson

Fødevaredirektoratet
Kontor for kontrolstyring
E-mail: fdir@fdir.dk
Telefon: 33 95 60 00

Forslag nr. 20 - Alt om kost

Projekt "Alt om kost" har som hovedformål at rådgive om, hvordan madordninger på skoler og daginstitutioner kan etableres. Det er tanken, at skoler og institutioner etablerer madordninger via hjælp til selvhjælp.

Virkemidlerne er et rejsehold, der gratis kan rekvireres af institutioner og beslutningstagere, en hotline, som institutionerne kan ringe til, og en hjemmeside, www.altomkost.dk, der blev lanceret i 2002. Hjemmesiden er et redskab til skoler, institutioner og andre forbrugere til at skaffe sig viden om mad og ernæring.

De, der ønsker at etablere madordninger, kan derfor ringe efter rejseholdet, som vil hjælpe med at få ordningen op at stå.

Kontaktperson

Fødevaredirektoratet
Kontor for ernæring
E-mail: fdir@fdir.dk
Telefon: 33 95 60 00

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Bonus til fremragende forskere - forslag omtalt i pjecen side 19

Tænkt eksempel:

En forsker på et universitet har gennem sin forskning opdaget en metode til forbedring af det materiale, man laver lyslederkabler af. Forskeren har fremlagt sine forskningsresultater på et seminar om fiberoptik. En erhvervsvirksomhed, der producerer lyslederkabler har på seminaret hørt om forskningsresultaterne.

Virksomhederne indleder et samarbejde med forskeren, der betyder, at virksomheden forbedrer en række af deres produkter. De får stor kommerciel succes med de nye produkter. Universitetet har valgt at give forskeren en bonus for at have frembragt ny viden og for at have bidraget til, at denne viden kunne bruges i en virksomhed.

Kontaktpersoner

Fuldmægtig Søren Nedergaard
E-mail: sne@vtu.dk
Telefon: 7226 5581

Specialkonsulent Rasmus Normann Andersen
E-mail: rna@vtu.dk
Telefon: 7226 5605

Forslag nr. 14 - Bachelorbonus til universiteterne

Tænkt eksempel:

Et universitet har gennemført en lang række informationsmøder på gymnasier, handelsskoler og tekniske skoler landet over. På møderne blev der gjort meget ud af at fortælle om indholdet af de enkelte studier og om de krav, studierne stiller til de studerende. Der blev også gjort meget udaf at fortælle om livet som studerende.

Baggrunden for møderne var, at et stort antal studerende faldt fra deres studier i løbet af det første år. En spørgeskemaundersøgelse viste, at mange studerende faldt fra, fordi det studium, de havde valgt, ikke svarede til forventningerne.

Det følgende studieår kan der spores betydeligt mindre frafald blandt førsteårsstuderende på en række studieretninger, og tre år efter kan der spores en forøgelse af antallet af færdiguddannede bachelorer på studierne. Det forøgede antal bachelorer udløser en større bachelorbonus til universitetet, og samtidig får virksomhederne hurtigere adgang til et større udbud af højtuddannet arbejdskraft.

Kontaktpersoner

Fuldmægtig Søren Nedergaard
E-mail: sne@vtu.dk
Telefon: 7226 5581

Specialkonsulent Rasmus Normann Andersen
E-mail: rna@vtu.dk, Telefon: 7226 5605

Forslag nr. 15 - Flere studerende og ph.d.'ere igennem studiet og mere eksternt samarbejde

Tænkt eksempel:

Et universitet har gennem længere tid været bekymret over, at gennemførselsprocenten på en række af de uddannelser, er relativt lav. Samtidig har universitetet haft et ønske om at styrke rekrutteringen af unge forskere, ligesom ledelsen har påpeget et behov for at øge universitetets eksterne forskningssamarbejde.

Gennem målbevidst og individuel vejledning af de studerende og et opsøgende arbejde blandt regionens små og mellemstore virksomheder er det lykkes universitetet at hæve gennemførselsprocenten på uddannelserne, at øge produktionen af ph.d.er og at indgå 25 procent flere samfinansierede forskningsprojekter med små og mellemstore virksomheder.

Med denne ekstraordinære indsats får universitetet en kontant belønning af staten for sin indsats for at få de unge hurtigere igennem studierne, uddanne flere ph.d.'ere og tiltrække eksterne forskningsmidler.

Men ikke nok med det: Samfundet får et større afkast af sine investeringer i forskning og uddannelse, da de unge kommer hurtigere i arbejdslivet, da flere unge forskere tager over efter generationsskiftet på universitetet og da universitetet intensiverer forskningssamarbejde og videnoverførsel med en stribe private virksomheder i regionen - til gavn for universitetets egen forskning og uddannelse samt den regionaløkonomiske udvikling.

Kontaktpersoner

Fuldmægtig Søren Nedergaard
E-mail: sne@vtu.dk
Telefon: 7226 5581

Specialkonsulent Rasmus Normann Andersen
E-mail: rna@vtu.dk
Telefon: 7226 5605

Forslag nr. 16 - Flere frihedsgrader til universiteterne

Med gennemførelsen af universitetsreformen har de 12 universiteter formået at styrke deres ledelse. Det har blandt andet medført, at en række strategiske beslutninger nu bliver truffet hurtigere, og at der er blevet foretaget en række nødvendige prioriteringer og fokuseringer af forsknings- og uddannelsesindsatsen. Et af de konkrete resultater er et forbedret samspil med små og mellemstore virksomheder. Universiteterne ønsker nu at gennemføre nye initiativer, der dog vil kræve en udvidelse af de frihedsgrader, som sektoren fik med den nye universitetslov.

Da universiteterne har formået at opfylde de politiske mål med de nye rammer, kan videnskabsministeren bane vejen for, at sektoren får endnu flere frihedsgrader.

Kontaktpersoner

Fuldmægtig Søren Nedergaard
E-mail: sne@vtu.dk
Telefon: 7226 5581

Fuldmægtig Lars Beer Nielsen
E-mail: lbr@vtu.dk
Telefon: 3392 9398

Forslag nr. 44 - Mere forskning og innovation i mindre virksomheder

Tænkt eksempel:

En mindre virksomhed vil gerne indgå i samspil med en offentlig forskningsinstitution, men virksomheden mener, at de økonomiske omkostninger er for store. De skal binde sig til projektet over en årrække, og herefter er resultaterne af projektet ikke på forhånd sikre. Men via initiativet med 150 procent fradrag for forskningsudgifter mindskes virksomhedens omkostninger og risici. Det bliver udslagsgivende for virksomheden.

Et samspil mellem virksomheder og forskningsinstitutioner er afgørende for at øge vidensniveauet i erhvervslivet - samspil skal være 'normal' adfærd for virksomheder og forskningsinstitutioner. Med dette initiativ skabes muligheder for, at endnu flere forskere og virksomheder kommer i kontakt med hinanden. Et samfund, hvor viden fra forskningsinstitutioner kommer i anvendelse, kan øge produktiviteten og konkurrenceevnen til gavn for os alle.

Kontaktperson

Fuldmægtig Kresten Olesen
E-mail: kol@vtu.dk
Telefon: 7226 5522

Skatteministeriet

Forslag nr. 2 - Kontrol af virksomheders skatteforhold

En mønstervirksomhed er en virksomhed, der viser vilje til at efterleve skattereglerne ved at selv­angive og betale sin skat til tiden, og ved at skattemyndighederne ikke finder fejl, når selvangivelsen kontrolleres. Virksomheden gør en indsats for at følge skattereglerne, og den tager initiativ til at få afklaret tvivl med myndighederne, før selvangivelsen indsendes.

Det kan enten ske ved, at virksomheden beder om og får bindende ligningssvar, eller ved at den  forelægger tvivlsspørgsmål for skattemyndigheden, der fortæller virksomheden, hvordan den skal selvangive. Forudsætningen er, at virksomheden ønsker dialogen, og at den er åben omkring sine skatteforhold.

Den gode adfærd belønnes i form af mindre intens kontrol af virksomhedens selvangivelse.

Samtidig opnår virksomheden større sikkerhed og forudberegnelighed om sine skatte­forhold, således at den hurtigere kan lægge skatteafregningen bag sig. Virksomheden sparer også udgifter i forbindelse med skattemyndighedernes kontrol eller - hvis det skulle komme så langt - på en skatte­­sag.

Skattekontrollen af virksomheden kan begrænses til få og sjældne stikprøver, og myndighedernes ressourcer kan mere målrettet sættes ind over for virksomheder, der ikke kan eller vil følge skattereglerne.

Viser det sig, at mønstervirksomheden alligevel ikke lever op til forventningerne, øges myndighedernes kontrol igen, og de administrative lettelser for virksomheden falder bort.

Det er noget for noget.

Kontaktperson

Konsulent Tony Gønge Nielsen
Skatteministeriets departement
Skatte- og Afgiftsadministrationen,
E-mail: tgn@skm.dk     
Telefon: 3392 4511

Socialministeriet

Forslag nr. 47 - Opsat pension

Opsat pension handler om, at ældre, der vælger at blive længere tid på arbejdsmarkedet, belønnes for deres indsats. Et eksempel på forslaget kunne være følgende. 

Tænkt eksempel:

En enlig person, der fylder 65 år, vælger at blive på arbejdsmarkedet i 5 år ud over folkepensionsalderen og bidrage til at holde samfundet i gang. Vedkommende er altså med til at skabe værdi på arbejdsmarkedet og betale skat til samfundet af sin arbejdsindtægt.

Med de gældende regler ville den pågældende få nedsat sin folkepension på grund af arbejdsindtægten og altså blive "straffet" for sin indsats.

Med det fremsatte lovforslag om opsat pension får de ældre, der bidrager aktivt på arbejdsmarkedet, mulighed for at udskyde udbetalingen af deres folkepension, mens de arbejder. I stedet får personen forhøjet den senere folkepension med en procentdel - venteprocenten. Venteprocenten forhøjes, jo længere tid pensionen opsættes, og jo ældre borgeren er på tilbagetrækningstidspunktet. På den måde undgås fradrag i pensionen for arbejdsindtægten.

Når den 65-årige opsætter pensionen i 5 år, til vedkommende fylder 70 år, er der optjent en venteprocent på 37%*. Den 70-åriges folkepension forhøjes altså med 37 procent.

Hvis pensionisten som 70-årig har ret til fuldt grundbeløb og fuldt pensionstillæg, (fordi pensionisten ikke længere har indkomst af betydning ud over pensionen), bliver tillægget for opsat pension på omkring 3.500 kr. pr. måned. Den samlede pension forhøjes fra 9.327 kr. til 12.778 kr.

* Venteprocenten beregnes som forholdet mellem det antal måneder, pensionen har været opsat, og middellevetiden for personer på tilbagetrækningsalderen.

I ovennævnte eksempel har pensionen været opsat i 60 måneder. Den forventede restlevetid for 70-årige er 13 år og 5 måneder eller samlet 161 måneder. Venteprocenten beregnes dermed som 60 / 161 x 100 = 37 %.

Kontaktperson

Specialkonsulent Elsebeth Jarl Brunés
E-mail: ejb@sm.dk
Telefon: 3392 4670

Undervisningsministeriet

Forslag nr. 26 - Styrket integrationsindsats i skolerne

Efterskoler, folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler kan få en kontant belønning for at bidrage til en stærkere integration eksempelvis ved en skærpet sprogindsats og introduktion til danske værdier.

Skolerne modtager et særligt tilskud pr. elev, der er indvandrer fra mindre udviklede tredjelande eller efterkommere heraf samt fra det vestlige Balkan. I 2004 udgør tilskuddet ca. 21.000 kr. pr. årselev.

Under elevens ophold på skolen er det muligt for skolen at tilbyde særligt parallelt tilrettelagte forløb, der har til formål at fremme elevens viden om det danske samfund, herunder også elevens sproglige færdigheder. Den grundlæggende tanke er, at f.eks. et efterskoleopholdet i sig selv bidrager til at styrke integrationen, da opholdet er et møde mellem elever med dansk baggrund og elever med anden kulturel baggrund, og samtidig øger viden om det danske samfunds demokratiske traditioner m.v.

Kontaktperson

Fuldmægtig Annesofie Fischer Hansen
E-mail: annesofiefischer.hansen@uvm.dk
Telefon: 3392 5499

Forslag nr. 27 - Flere unge skal have en uddannelse eller i beskæftigelse

Der er godt 100 produktionsskoler i Danmark. Produktionsskoletilbuddet gives til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at begynde en sådan uddannelse (handelsskole, tekniske skoler fx).

Regeringen har indført en såkaldt udslusningspræmie på disse skoler. Præmien er for 2004 fastsat til 7.700 kr. pr. årselev.

Udslusningspræmien udløses eksempelvis, hvis en elev umiddelbart efter ophold på en produktionsskole begynder på fx en SU-berettiget uddannelse, social- og sundhedsuddannelse, pædagogisk grunduddannelse eller får fast arbejde på min. 20 timer pr. uge (skolen skal dokumentere, at eleven har været i gang i tre måneder inden fire måneder efter udslusning fra skolen). Udsluses eleven derimod til ledighed, vil skolen ikke modtage en udslusningspræmie. Dermed sikres det, at midlerne udløses ud fra skolernes evne til at udsluse elever til en for samfundet hensigtsmæssig aktivitet.

Det koster at komme for sent:

Skoleydelsen skærpes som et konsekvenspædagogisk redskab for produktionsskolerne.

Produktionsskolen skal trække den enkelte elev i dennes ugentlige løn (skoleydelse), hvis eleven uden lovlig grund dels kommer for sent, dels udebliver fra produktionsskoleaktiviteten, og/eller ikke aktivt deltager i udfærdigelse, justering og opfyldelse af den individuelle forløbsplan.

Skoleydelsen er for 2004 fastsat til 516 kr. pr. deltageruge for unge under 18 år og til 1.238 kr. pr. deltageruge for unge på 18 år og derover.

Deltager eleven aktivt og jævnligt i undervisningen, er der ingen konsekvenser for ydelsesniveauet.

Kontaktperson:

Fuldmægtig David Tranekær Klemmensen
E-mail: david.tranekaer.klemmensen@uvm.dk
Telefon: 3392 6297

Forslag nr. 48 - Ekstra indsats i gymnasiet

Det skal være muligt at forbedre sin karakterkvotient ved at højne sit ambitions- og arbejdsniveau i gymnasiet, hhx, htx eller hf.

Eksempelvis består en studentereksamen fra det almene gymnasium af obligatoriske fag, som alle skal have, samt et antal fag, hvor der er valgmuligheder. Når en elev vælger fag, er der bestemte krav, som skal opfyldes, fx at der skal vælges et bestemt antal fag på højt niveau. Et fag på "højt niveau" betyder i de fleste tilfælde "A-niveau".

Alle har dansk og historie på A-niveau. Ud over disse to fag skal en studentereksamen indeholde yderligere mindst to fag på højt niveau. Her kan man fx på matematisk linje vælge matematik A og kemi A. For at opfylde kravene til antal fag skal der vælges yderligere ét fag. Det kan være et fag på C-niveau, fx filosofi eller psykologi, eller det kan være et fag, som bygger videre på et obligatorisk fag. Vælges den sidste mulighed, kan man fx forøge det obligatoriske B-niveau i fysik eller i engelsk til et A-niveau. Vælger en elev på denne måde et 3. fag på A-niveau, indeholder den pågældende eksamen ét fag på højt niveau ud over det krævede antal.

Et valgfag, som hæver et obligatorisk fag fra B-niveau til A-niveau, stiller på nogle punkter større krav til eleverne end et valgfag på B- eller C-niveau. I modsætning til B- og C-niveauer indeholder A-niveauet et betydeligt skriftligt arbejde, og det udløser altid en skriftlig eksamen i faget.

Alligevel vælger en del elever flere fag på højt niveau, end de skal efter reglerne - og det er prisværdigt.

De ekstra faglige krav, der følger af A-niveauet, betyder dog, at der er en risiko for, at de får en lavere karakter i dette A-niveau, end de ville kunne have opnået på B- eller C-niveau. Det kan medføre, at eksamensgennemsnittet bliver lavere. Derfor vil regeringen give en bonus til dem, der alligevel tager et ekstra højniveaufag, ved at gange gennemsnittet fra eksamensbeviset med 1,03, hvis det bliver brugt ved optagelse på en videregående uddannelse.

I optagelsesproceduren bliver en elev med et gennemsnit på 9,2 altså behandlet, som om gennemsnittet havde været 9,5, hvis han eller hun har taget et ekstra højniveaufag i gymnasiet. Efter reformen af de gymnasiale uddannelser (som træder i kraft i 2005) vil det være muligt at tage 2 fag ekstra på A-niveau i sit gymnasieforløb, og elever, der gør det, vil få deres eksamensgennemsnit ganget med 1,06, når de søger optagelse på en videregående uddannelse. Det betyder, at et gennemsnit på 9,2 bliver "løftet til" 9,8.

For ikke at stille nogle ansøgere ringere end andre vil reglen først træde i kraft ved optagelsen i 2006.

Kontaktperson

Kontorchef Torben Christoffersen
E-mail: torben.christoffersen@uvm.dk
Telefon: 3392 5444

Økonomi- og Erhvervsministeriet

Forslag nr. 5 - Kontrol med skibe og rederier (syn)

Søfartsstyrelsen er ved at udarbejde en ny strategi for kontrollen med skibe og rederier. Strategien vil blive taget i brug i løbet af 1. halvdel af 2004.

Rederier og fiskeskippere, der sørger for, at sikkerheds- og sundhedsforholdene på deres skibe er i orden, skal ikke påtvinges unødig kontrol. I stedet skal kontrolindsatsen fokusere på de rederier og skibe, hvor der er størst behov.

Det giver mest mulig sikkerhed og sundhed for pengene.

Eksempel:

Lad os antage, at skibe fra et bestemt rederi alle har en høj standard og god orden i papirerne. Rederiets skibe gennemfører derfor altid syn uden anmærkninger, bliver aldrig tilbageholdt ved kontrol eller fanget i at fifle med reglerne. Dette rederi har ydet en særlig indsats for sundheden og sikkerheden om bord og for havmiljøet. Rederiet kan derfor blive fritaget for visse omkostningskrævende syn, såfremt de selv vil påtage sig kontrollen og indsende en erklæring til Søfartsstyrelsen om, at deres skibe er kontrolleret og fundet i en sådan stand, at rederiet mener at have opfyldt de krav, som lovgivningen stiller. Rederiet sparer udgifter og besvær med myndighedskontrol, og Søfartsstyrelsen kan fokusere sine ressourcer på andre opgaver, hvor indsatsen står mål med resultatet.

Kontaktperson

Specialkonsulent Connie S. Gehrt
Søfartsstyrelsen
E-mail: csg@sfs.dk,
Telefon: 3392 3030

Forslag nr. 9 - Afgørelser fra klagenævn skal efterleves

Det skal have konsekvenser, hvis en virksomhed ikke vil følge en afgørelse fra et klagenævn. Der skal større synlighed til. Derfor vil navnene på de virksomheder, der ikke følger en klagenævnsafgørelse, i fremtiden blive offentliggjort. Virksomhederne får et incitament til at efterleve klagenævnenes afgørelser.

Markedet bliver mere gennemskueligt for forbrugerne, der får et bedre grundlag for at træffe et valg mellem flere erhvervsdrivende. Også de mange erhvervsdrivende, som efterlever klagenævnenes afgørelser, vil have en interesse i, at der bliver synlighed omkring de erhvervsdrivende, der ikke følger en klagenævnsafgørelse.

Offentliggørelsen gælder for alle afgørelser truffet siden den 1. januar 2004.

Eksempel:

En forbruger klager over et køb af en bil, der viser sig at have fejl, fx ved motoren. Sælgeren afviser forbrugeren, der derefter klager til Forbrugerklagenævnet. Forbrugeren får medhold i klagen. Afgørelsen går ud på, at forbrugeren kan hæve købet og få sine penge tilbage. Sælgeren vil imidlertid ikke efterleve afgørelsen og vil heller ikke gå videre med sagen ved domstolene.

Når Forbrugerstyrelsen har været i kontakt med sælger - og såfremt sælger fortsat fastholder sin afvisning - vil virksomhedens navn blive offentliggjort på en liste på internettet.

Denne oplysning er relevant for kommende bilkøbere, der får mulighed for at fravælge lige netop denne bilforhandler til fordel for en forhandler, der har en bedre reklamationspolitik. Og bilforhandleren vil blive tilskyndet til alligevel at efterleve afgørelsen for ikke at miste fremtidige kunder.   

Kontaktperson

Specialkonsulent Annette B. Michaêlis
Forbrugerstyrelsen
E-mail: abm@fs.dk
Telefon: 3266 9221