Ny publikation: Danskernes indkomster vokser – uligheden stabil siden 2008

Hvordan har danskernes indkomster udviklet sig gennem de senere år? Hvor store er indkomstforskellene sammenlignet med andre lande? Hvor store er forskellene i indkomster på tværs af danske kommuner? Og hvordan er danskernes formuer fordelt?

De spørgsmål – og mange andre – kan man finde svar på i en ny omfattende publikation, som Skatteministeriet offentliggør i dag. Fordeling og Incitamenter 2016 sætter blandt andet fokus på indkomster, formuer og økonomiske incitamenter til at arbejde, som de ser ud i Danmark.

Fordeling og Incitamenter viser blandt andet, at Danmark fastholder positionen som et af de lande i verden med de mindste indkomstforskelle i befolkningen, ligesom lavindkomstgruppen i Danmark er mindre end i de fleste andre lande vi ofte sammenligner os med; såsom Sverige, Norge, Finland, Tyskland og Holland.

Den nye publikation viser også, at forskellene i danskernes disponible indkomster på tværs af kommunerne er relativt små – og mindre end i langt de fleste OECD-lande.

Samtidig påvises det, at de rigeste danskeres formuer ikke løber fra resten af befolkningens formuer. Således er de 10 procent rigestes andel af de samlede formuer omtrent den samme som for små 20 år siden. Medianformuen i Danmark – altså formuen for den midterste person i formuefordelingen blandt voksne – udgør ca. 400.000 kroner, mens gennemsnitsformuen er omtrent 1 mio. kr.

”Det er fortsat en udbredt myte, at uligheden over de seneste år skulle være vokset markant, og at de danskere, der tjener mest, skulle være stukket fuldstændig af, når det handler om formuerne. Nu kan vi se sort på hvidt, at det ikke er tilfældet. Danmark er fortsat et af de mest lige lande i verden med gode muligheder for alle og med en stærk sammenhængskraft. Også når det handler om fordelingen af velstanden”, siger skatteminister Karsten Lauritzen.

Fordeling og Incitamenter konkluderer derudover, at det de senere år er blevet mere attraktivt at tage skridtet fra passiv forsørgelse til beskæftigelse. De senere års reformer – særligt skattereformerne fra 2009 og 2012 – betyder således, at antallet, som får mindre end 2.000 kr. ud at gå fra passiv forsørgelse til aktiv beskæftigelse, i de kommende år vil falde til 48.000. Med regeringens forslag til JobReform fase II vil tallet falde med yderligere 23.000.

”Jeg er glad for, at vi bevæger os i den rigtige retning. Men det må ikke blive en sovepude. Der er stadig for mange, der ikke får nok ud af at forsørge sig selv. Derfor vil jeg kæmpe hårdt for, at regeringen får opbakning til at sænke skatten på arbejde for hårdtarbejdende danskere, så gevinsten ved at være i arbejde bliver endnu større”, siger Karsten Lauritzen.

Skatteministeren understreger, at det ikke kun er et spørgsmål om økonomi og danskernes pengepung, men også om holdninger.

”At sænke skatten på arbejde og på den måde gøre det mere attraktivt at blive en del af arbejdsmarkedet handler ikke kun om økonomi. Det handler lige så meget om værdier. Vi skal værdsætte, at folk står op og går på arbejde dag ud og dag ind. Og vi skal give danskerne mere frihed og flere muligheder for at leve det liv, de ønsker, sammen med deres familier”, siger Karsten Lauritzen.

Læs publikationen Fordeling og Incitamenter 2016