01-05-2006

Nyt eIndkomstregister vedtaget
Idéen er, at virksomhederne kun skal give oplysninger om borgernes indkomst og arbejdsomfang til et sted. Hvis andre dele af det offentlige efterfølgende har brug for de samme oplysninger, skal de hente dem i indkomstregistret frem for at ulejlige virksomhederne nok engang.
"Registeret medfører forenklinger for borgerne og virksomhederne og bedre service overfor borgerne. Desuden bliver der bedre muligheder for kontrol. Det bliver lettere at undgå fejludbetalinger og snyd. Socialt bedrageri vil fremover hurtigere og lettere kunne opdages," siger skatteminister Kristian Jensen (V).
På skatteområdet betyder forslaget desuden:
- At en række oplysningspligter forsvinder.
- At virksomhederne får skattekortet direkte fra SKAT. Borgerne slipper dermed for selv at aflevere skattekortet til deres arbejdsgiver.
- At virksomhedernes slipper for at foretage lønindeholdelse. For fremtiden sker lønindeholdelse direkte via skattekortet.
Registeret forventes at være fuldt etableret den 1. januar 2008.
Kontakt: Specialkonsulent Andreas Bo Larsen: 33 92 45 12