Gå til indhold

Præsentation af Fair Play Kampagnen

Under overskriften "Fair Play - Så spiller vi på samme hold" gør ministerier og nøgleorganisationer i Danmark fælles front mod sort arbejde, illegalt arbejde og socialt bedrageri.

Det sker for at sende et klart signal om, at snyd ikke er fair play.

Skatteminister Kristian Jensen (V) vil på en pressebriefing præsentere kampagnen og besvare spørgsmål fra pressen.

Pressebriefingen finder sted mandag den 23. august, kl. 13, i Skatteministeriet, Nicolai Eigtvedsgade 28, 1402 København K. Henvendelse skal ske i Servicecenteret på 2. sal.

Senere på dagen kl. 17 stiller skatteministeren op til en debat om kampen mod sort arbejde, illegalt arbejde og socialt bedrageri. Debatten foregår med cafégæster på Café Europa, Amagertorv 1, 1160 København K. Arrangementet er åbent for alle.

 

Kontakt: Presseansvarlig i Skatteministeriet Christina Faurby, 3392 4428/ 2072 3392.