Gå til indhold

Regeringen har på sit ministermøde i dag besluttet at nedlægge Udvalget om Skat og Internationalisering.

Regeringen har på sit ministermøde i dag besluttet at nedlægge Udvalget om Skat og Internationalisering.

Udvalget blev nedsat i foråret 2001 af den daværende skatteminister og bestod af ni eksperter fra forskellige højere læreranstalter og organisationer. Udvalget har haft et sekretariat stillet til rådighed af Skatteministeriet og Finansministeriet.

Jeg vil gerne med det samme understrege, at det er ikke er manglende tillid til Udvalgets kvalifikationer, der er afgørende for regeringens beslutning, siger skatteminister Svend Erik Hovmand, som samtidigt takker Udvalgets medlemmer for det hidtil udførte arbejde.

Nedlæggelsen af Udvalget om Skat og Internationalisering skal ses på baggrund af, at VK-regeringens skattepolitiske linie er væsentlig anderledes end den tidligere regerings.

Den nuværende regering har således fra dag ét indført et skattestop. Og det helt klare mål for regeringen på skatteområdet er at nedbringe skatten på arbejde, siger skatteminister Svend Erik Hovmand.