02-05-2006

Skattefrihed til danske firmaer i USA
- Der er tale om en lempelse for rigtig mange af de danske firmaer, der har afdelinger i USA, siger skatteminister Kristian Jensen (V).
Hidtil har danske virksomheder typisk skulle betale fem procent i amerikansk udbytteskat, før de kunne trække et overskud hjem til Danmark. I fremtiden kan et dansk selskab, der råder over mindst 80 pct. af stemmeværdien i det amerikanske selskab, trække overskud hjem uden at skulle betale amerikansk udbytteskat.
- Vi har forhandlet os frem til nogen vilkår, som svarer til de bedste vilkår, som amerikanerne tilbyder andre lande - nemlig nul procent. Meget bedre kan det nok ikke blive. Dermed styrker vi danske virksomheders muligheder for at drive forretning i USA, siger skatteminister Kristian Jensen (V).
Aftalen - eller som det officielt hedder protokollen - underskrives i dag kl. 11.00 i Skatteministeriet af skatteminister Kristian Jensen (V) og den amerikanske ambassadør James P. Cain.
Yderligere information: Særlig rådgiver Peter Høyer, 3392 4445 eller 4119 1558.