04-02-2010

Skatteminister er meget tilfreds med liberalisering
Skatteminister Kristian Jensen, Venstre, finder det meget positivt, at det er lykkedes at skabe et bredt flertal for en delvis, reguleret liberalisering af det danske spillemarked.
Der er tale om, at et spillemarked på ca. 4,5 mia. kr. nu kommer ind under nye regler og liberaliseres.
- Jeg er meget tilfreds med at det er lykkedes at skabe et stærkt grundlag for en ny regulering af det danske spillemarked. En regulering som lever op til vores 2 grundlæggende formål: at sikre et ordentligt og reguleret spillemarked, hvor vi kan bremse udbredelsen af ludomani samt at sikre en stabil finansiering af overskudsmodtagerne og det aktive foreningsliv.
- Ved at liberalisere spillemarkedet har vi bedre muligheder for at sikre at spil foregår på en ordentlig måde. Vi indfører en licensmodel, som stiller krav til selskaberne.
- Det har været afgørende for mig, at vi samtidig sikrer et stærkt finansieringsgrundlag for foreningslivet og de mange aktive frivillige, som yder en stor indsats i idrætsforeninger, sociale og almennyttige organisationer. Det sikrer vi nu med denne aftale.
Yderligere kommentarer: Skatteminister Kristian Jensen 33 92 44 04