Gå til indhold

Skatteministeren debatterer sort arbejde på Randers Handelsskole onsdag den 16. november kl. 10.30

Tænk hvis alle arbejdede sort...

Det er sloganet for den ungekampagne mod sort arbejde, som netop er gået i luften.

Skatteminister Kristian Jensen tager kampagnen med til debat på Randers Handelsskole for at diskutere med skolens 600 elever.

Pressen er velkomne.

"Vi syntes, at det er vigtigt at debattere med de unge, hvad det betyder for samfundet, hvis alle arbejdede sort. Derfor er vi glade for, at skatteministeren med sit besøg på Randers Handelsskole sætter debatten på dagsordenen", siger afdelingsforstander Per Jensen.

"Det handler om at tale og diskutere konsekvenserne af sort arbejde med de unge. Det vil jeg gøre mit til. Hvis fx 20 unge mennesker er inviteret til fest og festen koster 2000 kr. Så skal de betale 100 kr. hver. Hvis kun de 19 betaler og den sidste ikke vil betale, men deltager i festen alligevel, så skal de andre betale mere. Det er det samme princip med sort arbejde. De, der betaler skat, betaler mere end de burde", siger skatteminister Kristian Jensen.

Debatten finder sted onsdag den 16. november på Handelsskolen i Randers, Rådmands Boulevard 19, 8900 Randers, kl. 10.30-11.30. Henvendelse skal ske i receptionen gennem skolens hovedindgang fra Vester Allé.

 

Kontaktpersoner: Afdelingsforstander på Randers Handelsskole Per Jensen: 87113 500 eller kommunikationskonsulent i Skatteministeriet Christina Faurby: 2072 3392