Skatteministerens beretning om skattepolitikken 2007/2008 – året der gik

Af Skatteminister Kristian Jensen

Det er min vision, at det danske skattesystem skal være effektivt, trygt og retfærdigt.

Vi har i den netop afsluttede Folketingssamling fortsat linien fra de foregående år, og opretholdt et effektivt og trygt skattesystem, hvor det skal kunne betale sig at arbejde og yde en ekstra indsats. Det har bl.a. betydet en fortsættelse af skattestoppet og lavere skat på arbejde.

Konkret har jeg i 2007/2008 fået vedtaget en række lovændringer, der bl.a. gør det mere attraktivt at yde en ekstra indsats. Der er samtidig love, som bidrager til et renere og mere energieffektivt Danmark og som moderniserer og forenkler administrationen af skattesystemet.

De mange love har også bidraget til, at familierne har opnået en række forbedringer. Højere børnefamilieydelse og lempeligere beskatning af reservebedsteforældre er nogle af de tiltag, der har forbedret hverdagen for mange børnefamilier. Desuden betyder energiaftalen, at Danmark bliver langt mere "grøn" og, at vores børn og børnebørn kan vokse op i et renere og mere bæredygtigt Danmark.

I den forgangne folketingssamling blev der - inden sommerferien - i alt vedtaget 32 love inden for Skatteministeriets område. Alt i alt er jeg stolt af de love, der er blevet vedtaget, og der er god grund til at være tilfreds med de mange justeringer og nye tiltag som er blevet gennemført.

Vi må desuden hele tiden være på forkant med den nationale og internationale udvikling. Bl.a. derfor har vi i folketingssamlingen indgået dobbeltbeskatningsaftaler med forskellige lande, samt gennemført en række tilpasninger af det danske skatte- og afgiftssystem som følge af EU-lovgivning eller som følge af huller eller andre uhensigtsmæssigheder i skatte- og afgiftssystemet.

2.400 dage med skattestop

Siden 27. november 2001 har skattestoppet skabt markante besparelser og økonomisk tryghed for den enkelte familie og virksomhed. Denne tryghed skal selvfølgelig videreføres uændret efter de hidtidige retningslinier før og efter en eventuel skattereform i den kommende folketingssamling.

I over 6 år har skattestoppet været grundlaget for regeringens skattepolitik. I den periode har vi både været i stand til at forbedre velfærden markant og vi har afdraget mere på gælden end planlagt, så vi er klar til en fremtid med flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder.

Skattestoppet er stadig omdrejningspunktet for regeringens skattepolitik og fortsætter med at være det i de kommende år. Det er helt afgørende, at vækstmulighederne ikke langsomt reduceres pga. øgede skatter og manglende prioriteringer.

I 2008 betyder skattestoppet en besparelse for skatteyderne på 12,7 mia. kr. Tillagt betydningen af stoppet for regulering af punktafgifterne har skattestoppet samlet set bidraget til skattelettelser på 19,8 mia. kr. Det svarer til knap 6.200 kr. pr. familie i gennemsnit i 2008.

I 2009 skønnes skattestoppet at betyde en forøgelse af borgernes rådighedsbeløb på i alt 20,5 mia. kr. eller godt 6.400 kr. pr. familie. For en faglært arbejder-familie betyder regeringens samlede skattepolitik en besparelse på i alt ca. 27.300 kr. i 2009.

Det er besparelser, der kan mærkes på familiens husholdningsbudget.

Skattestoppet bliver jævnligt udfordret og udsat for kritik og er blevet klandret for, at stå i vejen for en lavere beskatning af arbejdsindkomst. Skattestoppet forhindrer ganske rigtigt at skatten sættes op, men ikke at skatten sættes ned.

Det er derfor fortsat min ambition, at få lettet skatten på arbejdsindkomst markant og så det kan mærkes på husholdningsbudgettet. Der skal være tale om reelle lettelser og ikke symbolpolitik. Og skattestoppet er og bliver forudsætningen for reelle lettelser af skatten på arbejde.

Alt i alt betyder regeringens skattepolitik, skattestop og skattelettelser, at skatteyderne i 2008 har fået et øget rådighedsbeløb på over 40 mia. kr.

Det skal kunne betale sig at arbejde og yde en ekstra indsats

Den aktuelle konjunktursituation i Danmark betyder, at ledigheden ligger væsentligt under det strukturelle niveau, og at dansk økonomi er i den sidste fase af en kraftig højkonjunktur. Arbejdsmarkedet er under pres og det risikerer at svække væksten og kvaliteten af de offentlige velfærdsydelser.

At skabe de rette økonomiske incitamenter for at få flere i arbejde og få folk til at yde en ekstra indsats er nogle af de centrale udfordringer som jeg og mine kolleger står overfor nu og i de kommende år.

Jeg synes, at vi er godt på vej mod at få dæmmet op for presset på arbejdsmarkedet, og de skattelettelser, vi har gennemført i de seneste år (og senest i oktober 2007), er vigtige skridt i den rigtige retning.

I oktober 2007 vedtog vi i Folketinget regeringens forslag om "Lavere skat på arbejde". Skatten blev sat ned for alle beskæftigede ved at forhøje beskæftigelsesfradraget og mellemskattegrænsen. For 575.000 lønmodtagere betyder ændringerne, at de fra 2009 slipper for at betale mellemskat og dermed bliver deres gevinst ved at yde en ekstra times arbejde markant større. Det er glædeligt, fordi det netop er den skat borgeren betaler af den sidst tjente krone, der er afgørende for, om borgeren i det hele taget er interesseret i at tjene den sidste krone.

Jeg er glad for, at vi igen har formået at sænke skatten på arbejde. Lavere skat på arbejde vil få flere ind på arbejdsmarkedet og vil motivere flere til at arbejde mere. Vores vurdering er, at lavere skat på arbejde vil øge arbejdsudbuddet med ca. 7-8.000 fuldtidsstillinger. Det er positivt i en tid, hvor en af dansk økonomis største udfordringer er manglen på arbejdskraft.

Vi har i det forgangne år også gjort det mere attraktivt for ældre medarbejdere at yde en ekstra indsats og at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Det er udmøntet i en aftale for 64-årige, som er en del af jobplanen og betyder, at 64-årige i arbejde får et særligt skattenedslag på op til 100.000 kr. Skattenedslaget øger arbejdsudbuddet med godt 4.000 personer.

Forbedringer for erhvervslivet

Erhvervslivet har ikke alene opnået forbedringer gennem et øget indenlandsk arbejdsudbud. Fremover bliver det også lettere for danske virksomheder, at rekruttere højtuddannede og kvalificerede medarbejdere fra udlandet samt at gennemføre generationsskifter.

Med de ændringer vi har fået gennemført i foråret 2008, kan forskere og nøglemedarbejdere, der rekrutteres i udlandet, beskattes på lempeligere vilkår i op til 5 år, efter de er kommet til Danmark. Ordningen er til stor gavn for dansk erhvervsliv, og jeg synes, det er meget positivt, at vi gennem skatte- og afgiftssystemet kan gøre det endnu mere attraktivt for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere, at arbejde i Danmark.  

Desuden har vi gjort det lettere og mere enkelt for danske virksomheder at gennemføre generationsskifter. Fra 1. januar 2009 bliver det lige så let at gennemføre generationsskifter i levende live som ved dødsfald. På den måde sikres det, at overdragelser af virksomheder fra en generation til den næste generation sker på det mest fordelagtige tidspunkt for virksomheden. Bedre regler for generationsskifter er vigtige og helt centrale for at kunne bevare den danske erhvervsstruktur med mange familieejede virksomheder og derfor er aftalen med til at fremtidssikre nogle af hjørnestenene i dansk erhvervsliv.

Skatteministeriet har nu lettet de administrative byrder med 20,9 pct. siden regeringen trådte til i 2001. Det giver igen i år Skatteministeriet en flot 1. plads, som det ministerium, der er nået længst med forenklingsarbejdet. Skatteministeriet mangler nu kun at reducere de administrative byrde med omkring 370 mio. kr. for at nå regeringens mål om en reduktion af erhvervslivets administrative byrder med op til 25 pct. i 2010.

Pr. 1. juni 2008 er lønindeholdelsen afskaffet for virksomhederne. Det betyder, at virksomhederne fra dette tidspunkt ikke længere skal beregne og indeholde en del af den ansattes løn, hvis den ansatte skylder penge til det offentlige. Hermed er en ubehagelig byrde for erhvervslivet faldet bort. Ordning er blevet mulig med etableringen af indkomstregistret og de elektroniske skattetrækkort.

Også registreringen af nye og brugte biler bliver nemmere med et nyt digitalt motorregister. Efter at opgaven med registrering af køretøjer pr. 1. januar 2008 er overgået til SKAT, udvikles der et nyt digitalt system, som gør det muligt nemt og hurtigt at få registreret køb af ny bil uden at skulle på motorkontoret. Systemet giver væsentlige lettelser af de administrative byrder for bilforhandlere og mulighed for straks at kunne køre i sin nye bil. Systemet forventes sat i drift i 2009.

Endelig kan det nævnes, at regeringen sammen med et næsten enigt Folketing har indgået en aftale, som smidiggør reglerne om gulpladebilernes anvendelse og letter den daglige administration af reglerne i virksomhederne.

Et renere Danmark

Et næsten enigt Folketing indgik i februar en historisk aftale om Danmarks energipolitik. Aftalen betyder, at vi vil reducere vores CO-udslip, og i fremtiden blive mindre afhængige af energiforsyninger fra politisk ustabile regimer ved at satse på vedvarende energi og udvikling af endnu bedre energiteknologier.

Aftalen er en af konsekvenserne af, at vi befinder os i et nyt energipolitisk regime, hvor der er behov for nytænkning. EU's CO-kvotesystem er nytænkning og er en god og effektiv måde at sikre en omkostningseffektiv reduktion af CO udledningen. En udvidelse af CO-udledningen på ét værk vil kræve, at værket opkøber kvoter og at andre dermed bliver nødt til at reducere deres CO-udledning. Kvotesystemet betyder dermed, at den samlede mængde CO der udledes ikke stiger, men reduktionen sker, hvor det er billigst for forbrugerne.

Det er vigtigt for vores fremtid, at vi får håndteret klima- og energipolitikken på den rigtige måde og energiaftalen er et væsentlig skridt i den rigtige retning. Jeg har den overbevisning, at energi- og klimapolitikken er alt for vigtig til, at vi har råd til at sætte markedet ud af kraft. Med det mener jeg, at det er vigtigt, at vores politik ikke målrettes få udvalgte teknologier, men at vi derimod sørger for gode rammevilkår således, at markedskræfterne kan komme til at fungere effektivt - også når det gælder f.eks. vedvarende energi.

Moderniseret og effektiv skatteadministration

Regeringen har de seneste år arbejdet aktivt på at modernisere skatteadministrationen og gøre det nemmere for både borgere og virksomheder at løse skatteopgaven.

Blandt andet besluttede regeringen i februar 2008 at etablere et fælles IT-center i staten. Centeret bliver en ny selvstændig enhed under Skatteministeriet og vil omfatte cirka 650 medarbejdere, som i dag arbejder med administrativ IT.

Det er en stor udfordring, og jeg er stolt af og spændt på at skulle stå i spidsen for Statens IT. Vi glæder os til at komme i gang med arbejdet og jeg er overbevist om, at medarbejderne kan løse de mange og spændende opgaver der ligger forude.

Desuden vedtog Folketinget i foråret 2008 de seneste forslag til yderligere forenklinger af skatteadministrationen.

Ændringerne betyder, at sagsgangene i skatteadministrationen bliver forenklet, så borgerne hurtigere kan få afklaret deres skat og hurtigere kan få afsluttet en skattesag. Desuden ændres en række bestemmelser i skattelovgivningen, der betyder, at erhvervslivets administrative byrder nedbringes.

Det er mig meget magtpåliggende, at vi fortsætter denne udvikling, og at vi også fremover gør alt, hvad vi kan for at lette borgernes og virksomhedernes arbejde med skatteopgaven. Vi har gennemført over 100 forenklinger siden 2001 og har lettet de administrative byrder for erhvervslivet med 20 pct. - svarende til 1,9 mia. kr. Det er noget der kan mærkes og noget som jeg ved har stor betydning for mange borgere og virksomheder.

Perspektiverne for næste års skattepolitik

Skattepolitikken vil i det kommende år blive præget af skattekommissionens arbejde og anbefalinger. Skattekommissionen har siden 1. februar 2008 arbejdet med mulige modeller til en samlet skattereform af det danske skattesystem. Skattereformen skal indeholde en markant reduktion af skatten på arbejdsindkomst, herunder skatten på den sidst tjente krone. Skattereformen skal desuden understøtte regeringens ambitioner på klima- og energiområdet, være fordelingsmæssigt afbalanceret og gennemføres indenfor rammerne af den holdbare 2015-plan.

Skattekommissionen afleverer sine anbefalinger primo 2009, og jeg ser frem til den efterfølgende politiske debat om, hvordan vi skal designe fremtidens skattepolitik. Jeg håber og tror på, at det bliver med et bredt politisk flertal, at vi i løbet af 2009 kan samles om en skattereform, der peger mange år ud i fremtiden og som bl.a. indeholder en markant reduktion af skatten på arbejdsindkomst.

Det er regeringens mål at sikre yderligere vækst, velfærd og velstand i Danmark, og det er min klare overbevisning, at en markant reduktion af skatten på arbejdsindkomst er nødvendig for at opfylde disse mål.

Med det brede forlig om Danmarks energipolitik står Danmark godt rustet som foregangsland, når hele verden mødes til klimatopmøde i København i 2009. Det er positivt, at Danmark her vil kunne fremlægge vores mange erfaringer, flotte resultater samt innovative tiltag for et bedre miljø.

Jeg glæder mig til det kommende folketingsår og de mange spændende skattepolitiske udfordringer som venter forude.

God sommer.