Skatteministeriet udgiver i dag fredag den 30. april næste nummer af det skattefaglige tidsskrift Skat.

De ti nye EU-lande: Lavere afgifter og fladere skatter end i Danmark

En selskabsskattesats i Estland på nul og en slovakisk enhedssats på 19 pct. på moms, personlig indkomstskat og selskabsskat er blot et par eksempler, som Skatteministeriet fremhæver i artiklen "De ti nye EU-landes skatte- og afgiftssystemer".

Mange af landene har de senere år gennemført større skattereformer. Dels som forberedelse til EU-medlemskabet og dels for at reducere skattesystemets hæmning af økonomisk vækst.

Otte af de ti lande har nedsat selskabsskattesatsen de senere år, og dermed øger de nye lande presset på denne skattekilde. For også de eksisterende lande har sænket selskabsskatten de senere år.

Fire af landene har flad personindkomstbeskatning, dvs. den samme skatteprocent uanset indkomst, mens de øvrige lande har et progressivt personindkomstsskattesystem ligesom i Danmark - om end i mindre udtalt grad. Dog er det uhyre vigtigt ved sådanne landesammenligninger også at inddrage de sociale bidrag. Og så er forskellene til det danske system langt mindre.

Afgifterne er generelt meget lavere end i Danmark f.eks. på typiske grænsehandelsvarer som cigaretter, spiritus, øl og vin. Men indtil landene opfylder EU's minimumsgrænser, gælder reglen om fri indførsel til eget forbrug til Danmark ikke.

Det samlede skattetryk er i de nye lande generelt noget mindre end i det gennemsnitlige EU15 og markant mindre end i Danmark. Når der ses på sammensætningen af provenuet, ligner de nye lande i højere grad EU15, end Danmark gør.

Svagheder ved den nuværende struktur på skatteområdet

Den nuværende forvaltningsstruktur på skatteområdet lider under en række svagheder. Det fremgår af analyser præsenteret i artiklen "Strukturen på skatteområdet". F.eks. er der indikatorer, der tyder på, at de mindre kommunale skatteforvaltninger ikke har en tilstrækkelig faglig bæredygtighed. Endvidere er der tegn på, at mulighederne for at prioritere på tværs af skatte- og afgiftsadministrationen ikke er tilstrækkeligt gode i den nuværende struktur med kommunalt ansvar for personligningen og statsligt ansvar for selskabsligning og afgifter. En tredje svaghed er den manglende sammenhæng mellem opgaveansvaret og finansiering. Staten stiller IT-systemer til rådighed for den kommunale personligning. Og denne manglende sammenhæng mellem det kommunale ansvar for person- og erhvervsligningen og finansiering af systemunderstøttelsen kan skævvride de statslige beslutninger om digitalisering. Artiklen præsenterer også analyser, der tyder på, at der er stordriftsfordele i den kommunale personligning, og at årsværksforbruget kan reduceres ved at samle ligningen i færre enheder

Indkomsten er ikke afgørende for, om man snyder i skat

Ofte tegnes det billede - ikke mindst i medierne - at skattesnyderiet er de højere sociale lags kriminalitet. Men det billede afvises i artiklen "Skattesnyderiet og indkomstfordelingen", som er et bidrag fra dr.phil. Gunnar Viby Mogensen.

Når alt skattesnyd indregnes, også det "daglige" og ikke særligt sofistikerede, så viser unddragelserne sig at være af nogenlunde samme relative størrelse i alle indkomstgrupper. Man kan med andre ord sige, at skattesnyderiet er "demokratisk fordelt".

Nye skattekort sendes ud - 7,8 mia. kr. i ekstra rådighedsbeløb i 2004

Mange skatteydere vil få tilsendt nye skattekort. F.eks. slipper yderligere 500.000 danskere for at betale mellemskat i 2004. Årsagen er, at regeringen den 16. marts fremlagde "Flere i beskæftigelse - lavere ledighed" - også kaldet Forårspakken - med henblik på at styrke det spirende opsving. I går torsdag den 29. april vedtog Folketinget fremrykningen af skattelettelserne.

I artiklen "Aktuelle skattepolitiske initiativer - "Forårspakken" beskrives de skattemæssige virkninger af den forhøjede mellemskattegrænse, det deraf forhøjede maksimale beskæftigelsesfradrag og den midlertidige suspension af SP-bidraget i 2004 og 2005.

I alt øger Forårspakken husholdningernes rådighedsbeløb med 7,8 mia. kr. i 2004.

For yderligere oplysninger, kontakt da venligst skatteøkonomisk direktør Otto Brøns-Petersen på tlf. 3392 4476 eller kontorchef Thomas Larsen på 3392 4493.

Tidsskriftet fremsendes redaktionen særskilt i fysisk form og kan endvidere hentes i elektronisk form her.