21-03-2012

Skatteministeriets departementschef fritages for tjeneste
Skatteminister Thor Möger Pedersen udtaler:
"Jeg har i dag fritaget Peter Loft fra tjeneste som departementschef i Skatteministeriet indtil videre.
Skattesagskommissionen har fået to år til sit arbejde. Og det er min vurdering, at en ny departementschef bedst kan stå i spidsen for de udfordringer, Skatteministeriet står over for, herunder den kommende omorganisering af ministeriet, som skal sikre en skarpere adskillelse mellem departementet og de dele af SKAT, der træffer afgørelse i konkrete skattesager.
Jeg har anmodet koncerndirektør Jesper Skovhus Poulsen om at fungere som departementschef, indtil en stilling som ny departementschef kan besættes efter opslag."
Eventuel kontakt:
Skatteministeriets pressefunktion tlf. 72 37 09 00