02-10-2006

Vind debatten om sort arbejde ved middagsselskabet og deltag i konkurrence
Nu hjælper Skatteministeriets nye Fairplay-kampagne "Sort arbejde: Hvem er det egentlig du snyder?" danskerne til at få argumenterne i orden og gå imod praleriet. Argumenterne er,
1. fordi det er ulovligt
2. fordi det er en trussel mod velfærdssamfundet
3. fordi det er samfundsnasseri
4. fordi det går ud over dem, der driver virksomhed lovligt
5. fordi du som kunde mister din reklamationsret
6. fordi du som lønmodtager mister dine rettigheder
"Vi ønsker at danskerne skal tage stilling. Hvad er det for et samfund de ønsker? På den ene side vil mange have mere velfærd og skattelettelser. På den anden side vil de ikke bidrage til den fælles kasse, som skal finansiere det, når de laver eller købe sort arbejde eller sorte varer. Hvis sort arbejde bliver afskaffet, vil vi have mulighed for fx at afskaffe mellemskatten eller give pc'ere til alle elever i landets grundskoler", siger skatteminister Kristian Jensen.
På kampagne-hjemmesiden http://www.skm.dk/presse/kampagner/fairplay/ bliver argumenterne uddybet. Og du finder en lang række oplysninger i øvrigt:
- Hvad kan man som borger og samfund få for pengene, hvis sort arbejde blev afskaffet. Hvor store skattelettelser kan jeg få? Hvor mange flere sygeplejersker og hjemmehjælpere vil myndighederne kunne ansætte. Og mange andre bud.
- Svar på - hvad er konsekvenserne ved at arbejde sort? Både for arbejdsgiveren, for den, der laver sort arbejde og for den, der får det gjort.
- En lang række organisationer har samarbejdet med Skatteministeriet under udarbejdelse af kampagnen. Læs mange af deres historier og udtalelser på siden.
- SKATs medarbejdere fortæller også en række farverige historier fra en række kontrolaktioner i bager,- restaurations,- og byggebranchen.
Konkurrence:
På kampagnesiden kan du deltage i en konkurrence om 4 iPods, hvis man svarer på spørgsmålet "Hvem er det egentlig du snyder?".
Kontakt: Kommunikationskonsulent Christina Faurby 2072 3392