Skat og klima, energi og miljø

Klima-, energi- og miljøpolitik er mange ting og indeholder en lang række målsætninger, tiltag, strategier og politikker, heriblandt også skattemæssige. Det drejer sig både om ordninger, som specifikt er målrettet mod at opnå en miljømæssig effekt, og andre, som har afledte eller indirekte effekter. De vigtigste instrumenter i de målrettede, skattemæssige tiltag er grønne afgifter samt forskellige former for kvoter. Dem kan du læse mere om herunder.

Grønne afgifter

I 2009 forventer Skatteministeriet at opkræve i alt 77,5 mia. kr. i grønne afgifter. Det drejer sig blandt meget andet om kendte ordninger som CO₂-afgift, benzinafgift, registreringsafgift og andre bilafgifter, men også mindre kendte som afgift af nikkel/cadmium batterier og afgift af pvc og phthalater. Du kan se en oversigt over de forskellige afgifter, og hvor meget de indbringer år for år her.

Sættes de grønne afgifter i forhold til bruttonationalproduktet, kan man tale om et grønt skattetryk. Det er siden 1970 steget fra 3,3 pct. til forventet 4,2 pct. i 2009. Du kan se en oversigt og læse mere her.

Kvoter

Et andet instrument til at regulere forurening er kvoter. I forbindelse med at EU's kvotedirektiv trådte i kraft i 2005, nedsatte regeringen en arbejdsgruppe under ledelse af Skatteministeriet, som skulle analysere mulighederne for og fremlægge et bud på, hvordan fremtidens energi- og CO₂-afgiftssystem håndteres. Arbejdsgruppens resultater kan du finde her.

Samme arbejdsgruppe undersøgte også omfanget af dobbeltregulering af CO₂-udledningerne og fandt, at lidt under halvdelen af alle CO₂-udledninger, som er omfattet af Kyoto-aftalen, er dækket af både kvoter og afgifter. Rapporten om dobbeltregulering kan findes her.

I Skatteministeriets fagtidsskrift Skaτ kan du læse en artikel om, hvordan kvoter fungerer som reguleringsmiddel og om det såkaldte dødvægtstab ved miljø- og energiafgifter. Dødvægtstabet er et begreb, der angiver, om samfundet som helhed er blevet fattigere eller rigere som følge af et givet tiltag. Begrebet knytter sig således hverken udelukkende til borgernes velfærd eller de offentlige nettoindtægter, men i stedet til summen af disse. Det kan du læse mere om her.

Energiaftalen

Den 21. februar 2008 indgik regeringen en energiaftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om den danske energipolitik frem til 2011. Aftalen sikrer blandt andet bedre vilkår for vindmøller og anden vedvarende energi som biomasse og biogas. Partierne er enige om, at vedvarende energi i 2011 skal dække 20 procent af Danmarks energiforbrug. Du kan finde mere information om energiaftalen hos Klima- og Energiministeriet.

Et af midlerne til at nå disse mål er skattesystemet. Som følge af energiaftalen ændrede Skatteministeriet blandt andet afgifterne på CO₂ og indførte en ny afgift på kvælstofoxider (NO_x). Disse ændringer kan du læse mere om her.

Det Miljøøkonomiske Råd

Det Miljøøkonomiske Råd udgav i foråret 2008 sin første rapport "Økonomi og Miljø 2008".

I kapitel I gives et overblik over mulighederne for regulering på miljøområdet. Endvidere belyses de økonomiske aspekter af miljøindsatsen, og offentlige udgifter og indtægter på miljøområdet diskuteres. Herudover vurderes sammenhængen mellem fastsatte miljømål, reguleringsindsats og miljøtilstand inden for fire konkrete miljøtemaer: Luft og klima, natur, vandmiljø samt kemikalier og affald.

Kapitel II-IV indeholder et særligt energipolitisk tema, hvori der blandt andet sættes fokus på den afkobling mellem den økonomiske vækst og energiforbruget, som er sket i løbet af de seneste 40 år, ligesom der gives en samlet fremskrivning af det danske energiforbrug og CO₂-udledningen frem til

2025. Rådet undersøger også virkningerne af, at energipolitikken er blevet mere international og klimaorienteret, samt ser på fremstillingen af el og fjernvarme i relation til at opnå en omkostningseffektiv reduktion af CO₂-udledningen.