Skatteberegningsreglerne for personer - før og nu

Maj 2002

Skatteberegningsreglerne bliver ofte kritiseret for at være komplicerede og for at være vanskelige at gennemskue og anvende i praksis. Dette gælder både for den almindelige skatteyder og for skattepraktikere, der beskæftiger sig professionelt med skattesystemet. De hyppige ændringer i reglerne er også kilde til kritik.

Det er den almindelige opfattelse, at skatteyderne må sætte deres lid til, at beregningssystemerne udregner skattebetalingen korrekt. Set ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt er situationen ikke uden betænkeligheder og understreger behovet for løbende at overvåge reglerne.

På denne baggrund har Skatteretsrådet sat skatteberegningsreglerne på sin dagsorden. Til brug for Rådets drøftelser har Skatteministeriet udarbejdet denne belysning af udviklingen i skatteberegningsreglerne fra før kildeskattens indførelse og frem til i dag.

Publikationen, der er på 155 sider, foreligger kun i en elektronisk version i PDF-format. Nedenfor er gengivet indholdsfortegnelsen.

Indhold

Forord
Kolofon
1. Indledning
2. Sammenfatning
3. Emneafgrænsning · Skatteberegning eller indkomstopgørelse
4. Skatteberegningens forskellige formål
5. Skatteberegningens historie
   5.1. Indkomstskatten før 1970 · Før kildeskatten
   5.2. Indkomstskatten 1970 - 1982 · Kildeskatten indføres i 1970
       5.2.1. Fire-trins skatteskala, udskrivningsprocent og skalaindkomst
       5.2.2. Folkepensionsbidrag, dagpengefondsbidrag og særligt
             folkepensionsbidrag
       5.2.3. Kommuneskat, amtsskat, kirkeskat og skråt skatteloft
       5.2.4. Ophævelse af det særlige folkepensionsbidrag og af
              fradragsretten for ejendomsskatter
       5.2.5. To-trins formueskatteskala, vandret skatteloft og formueskatteloft (godsejerreglen)
       5.2.6. Negativ indkomstskat for 1981 og 1982
   5.3. Indkomstskatten 1983 - 1986 · Den særlige ægtefællebeskatning
       5.3.1. Opdeling af indkomsten i arbejdsindkomst og formueindkomst
       5.3.2. Todeling af personfradraget til stat og kommune fra 1983
       5.3.3. Børnecheck og børnefamilieydelse
       5.3.4. Bunden opsparing på skattegrundlaget
       5.3.5. Lejeværdiregler
       5.3.6. Befordringsfradrag
   5.4. Indkomstskatten 1987 - 1993 · 1987-skattereformen
       5.4.1. Separat Person- og Kapitalindkomstbeskatning (SPK-skattesystemet)
       5.4.2. Overgangsregler i 1987-skattereformen
       5.4.3. Virksomhedsskatteordningen
       5.4.4. Rentenedslag for pensionister
       5.4.5. Underskudsregler i SPK-skattesystemet
       5.4.6. Forbrugsrenteafgift i 1987. Ophævet fra og med 1988
       5.4.7. Udbytteindkomstskat fra 1991 og aktieindkomstskat fra 1993
       5.4.8. Kapitalafkastordningen for selvstændigt erhvervsdrivende fra 1993
       5.4.9. Gradvis dobbelt bundfradrag i formueskatten for ægtefæller 1989-1992
   5.5. Indkomstskatten 1994 - 1998 · 1994-skatteomlægningen
       5.5.1. Bundskat, mellemskat og topskat
       5.5.2. Arbejdsmarkedsbidrag
       5.5.3. Bruttoficering og almindelig skattepligt for overførselsindkomster
       5.5.4. Forenkling af det skrå skatteloft
       5.5.5. Ophævelse af rentenedslaget for pensionister
       5.5.6. Ophævelse af formueskatten fra 1997
       5.5.7. Ophævelse af formueskatteloftet, hovedaktionærnedslag og særlige
             nedslag for fysiske erhvervsaktiver
       5.5.8. Det midlertidige pensionsbidrag i 1998
   5.6. Indkomstskatten 1999 - 2002 · 1999-skattejusteringen
       5.6.1. Justeringens indkomstskatteelementer
       5.6.2. Særlig pensionsopsparing fra 1999
       5.6.3. Ejendomsværdiskat fra 2000
6. Gældende skatteberegningsregler
   6.1. En statistisk belysning af skattebetalingens sammensætning for personer
   6.2. Indkomstbeskatningen for personer i 2002
       6.2.1. Beskatningsgrundlagene
       6.2.2. Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing
       6.2.3. Bund-, mellem- og topskatter, kommunale skatter og personfradrag
       6.2.4. Det skrå skatteloft
       6.2.5. Aktieindkomstskat
       6.2.6. Sambeskatningsregler · Ægtefællebeskatning
       6.2.7. Overgangsregler ved 1999-skattejusteringen
       6.2.8. Ejendomsværdiskat
       6.2.9. Skattestop for ejendomsværdiskat fra 2002
       6.2.10. Virksomheds- og kapitalafkastskatteordningerne
       6.2.11. Underskudsregler
       6.2.12. Omregning til helårsindkomst
       6.2.13. CFC-beskatning
       6.2.14. 25 pct.-skat for udenlandske forskere og visse nøglemedarbejdere
       6.2.15. Udenlandsk indkomst og nedslag for udenlandsk skat
       6.2.16. Begrænset skattepligt
       6.2.17. Sømandsbeskatning og DIS-skatteregler
       6.2.18. Beskatning ved dødsfald

Bilag
   Bilag 1 Skatteberegningen før kildeskattens indførelse i 1970
   Bilag 2 Skatteprocenter 1970-1986
   Bilag 3 Skatteprocenter 1987-1993
   Bilag 4 Skatteprocenter 1994-2002
   Bilag 5 Skattesystemet i 1986
   Bilag 6 Skattesystemet efter 1987-skattereformen (1987-1993)
   Bilag 7 Overgangsregler vedr. 1987-skattereformen i 1987-1993
   Bilag 8 Skattesystemet efter 1994-skatteomlægningen (1994-1998)
   Bilag 9 Øvrige tilpasninger vedr. personskatten i 1994-1998
   Bilag 10 Skattesystemet efter 1999-skattejusteringen (1999-2002)
   Bilag 11 Forlængede indfasningsordninger vedr. 1999-skatteomlægningen
   Bilag 12 Tillæg til befordringsfradraget for lavindkomster
   Bilag 13 Virksomhedsskatteordning og kapitalafkastordning
   Bilag 14 Det skrå skatteloft siden 1970
   Bilag 15 Beskatning ved dødsfald
   Bilag 16 Lejeværdiregler 1970-1999
   Bilag 17 Skattestop for ejendomsværdiskat fra 2002

Litteraturfortegnelse
Stikordsregister