Skatteministeriets undersøgelse af ”sorte pletter” på ”skattelandkortet”

1. Tidligere på året iværksatte skatteministeren en undersøgelse af såkaldte sorte pletter på skatte- og afgiftsområdet. Formålet med undersøgelsen er at få udpeget de sagsområder, hvor der forekommer særligt mange klagesager ved skatteankenævnene eller ved Landsskatteretten eller retssager ved domstolene. Dette sker for at få vurderet, om et stort antal klagesager på et givet område skyldes et bagvedliggende kompliceret regelsæt, eller om der måske er andre grunde hertil.

Hensigten er også ad denne vej at få sat lup på forenklingsmulighederne i skatte- og afgiftslovgivningen, så antallet af uoverensstemmelser mellem borgerne og myndighederne kan begrænses mest muligt.

Undersøgelsen, der nu er færdig, har vist, at der ikke kan peges på et enkeltområde, der giver anledning til ekstraordinært mange problemer, som befordringsfradragsreglerne gjorde det i begyndelsen af 1990erne. Reglerne om befordringsfradrag blev gennemgribende forenklet i 1993, hvilket førte til et markant fald i klagesagerne om fradrag for befordringsudgifter for lønmodtagere.

Men selv om undersøgelsen viser, at der ikke i dag findes en tilsvarende meget sort plet på skattelandkortet, viser undersøgelsen dog også, at der hvis man bliver i billedet fra trafikverdenen er en del steder, hvor man ved at forbedre vejforholdene, ved bedre skiltning eller ved at skabe bedre oversigtsforhold kunne øge trafiksikkerheden.

2. De konfliktområder, som undersøgelsen viser, vedrører for så vidt kendte problemstillinger i vidt omfang indenfor erhvervsbeskatningsområdet, og det er i vid udstrækning problemstillinger, der udspringer af, at der er knyttet et skøn til skatteansættelsen.

Ganske mange af klagesagerne vedrører således regnskabstilsidesættelse og skøn knyttet hertil. Denne sagskategori vedrører typisk selvstændigt erhvervsdrivende eller mindre hovedaktionærselskaber, hvor regnskabet som følge af mangler, fejl eller udeholdt omsætning efter myndighedernes opfattelse ikke uden videre kan lægges til grund for indkomstopgørelsen. Som følge heraf sker der ofte en skønsmæssig ansættelse af den pågældende skatteyders indkomst. En ansættelse, som skatteyderen ofte ikke er enig i, og dermed er en klagesag skabt.

En del af sådanne sager kan antagelig undgås ved bedre information, hvilket allerede i vidt omfang sker, bl.a. gennem møder og kurser hos de regionale told- og skattemyndigheder. Det er intentionen, at skattemyndighederne fremover i endnu højere grad skal påtage sig en mere rådgivende rolle.

Et af de områder, hvor der forekommer flest klagesager, er driftsomkostningsområdet. Der er i vidt omfang tale om sager, hvor der skal skønnes over, om en given udgift skal henføres til den ene eller den anden kasse, fordi det har forskellige skattemæssige konsekvenser, hvilken kasse udgiften henføres til. Som eksempler fra driftsomkostningsområdet kan nævnes:

• om en udgift er erhvervsmæssig eller privat,
• om en udgift relaterer sig til den løbende drift eller er en etableringsudgift, eller
• om en udgift på en ejendom er forbedring eller vedligeholdelse.

Også indenfor andre sagsområder forekommer der situationer, hvor der skal skønnes over, om en given udgift skal henføres til den ene eller den anden kasse. Fra hovedaktionærområdet kan f.eks. nævnes problemstillingen om, hvorvidt et selskabs udgift er betaling for en vare m.v. i selskabets interesse eller en maskeret udlodning til hovedaktionæren.

3. De enkeltområder, der ifølge undersøgelsen umiddelbart kommer tættest på at kunne betegnes som sorte pletter ud fra den målestok, undersøgelsen har taget udgangspunkt i, er:

• Aktieavancebeskatning. På dette område er et udvalg tidligere fremkommet med forslag til forenklinger.
• Beskatning af fortjeneste på fast ejendom. Størstedelen af sagerne på dette område angår, om en ejendom opfylder betingelsen for at kunne blive solgt skattefrit efter parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningsloven. Det er en betingelse for skattefrihed af fortjenesten på en ejendom, at denne reelt har tjent ejeren eller dennes husstand til bolig i del af ejerperioden. En fortsat stigende del af sagerne udspringer af de såkaldte forældrekøbsordninger, hvor det kan være af interesse for forældrene - når sønnen eller datteren er færdig med sin uddannelse, og f.eks. en ejerlejlighed ønskes afhændet - at kunne tage avancen på boligen hjem skattefrit.
• Sondringen mellem erhvervsvirksomhed og hobbyvirksomhed. Der gives kun i begrænset omfang fradrag for driftsudgifter for hobbyvirksomhed, og underskudsfremførsel er ikke mulig. Sondringen mellem, hvornår en virksomhedsudøvelse er erhvervs- henholdsvis hobbyvirksomhed, kan være vanskelig og involverer en høj grad af skøn.
• Sondringen mellem reklame og repræsentationsudgifter. Reklameudgifter er fuldt fradragsberettigede, mens udgifter til repræsentation kun er delvis fradragsberettigede (25 pct.). Sondringen mellem, hvornår noget er reklame henholdsvis repræsentation, kan være vanskelig.
• Beskatning af fri bil. Problemet i sagerne ligger i den bevismæssige vurdering, der er knyttet til at få fastslået, om der har været stillet en fri bil til rådighed for den skattepligtige. Med vedtagelsen af et lovforslag fra skatteministeren i maj måned i år er bevisbyrdereglerne ændret, således at biler, hvor der ikke er betalt den såkaldte tillægsafgift for privat anvendelse, og hvor momsen er afløftet, dvs. gulplade-biler, som udgangspunkt ikke længere er omfattet af reglerne om beskatning af fri bil. Dette vil formentlig føre til et betydeligt fald i sagerne om fri bil, idet bevisbyrden nu i højere grad end tidligere påhviler skattemyndighederne.

4. Undersøgelsen om de sorte pletter skal ses i sammenhæng med det overordnede regelforenklingsarbejde, hvor en af hovedhensigterne med arbejdet er at nedbringe antallet af konflikter mellem myndighederne og borgerne.

Skatteministeriets tilgang til regelforenklingsarbejdet har været og er meget direkte, idet man bredt har efterspurgt beskrivelser af de områder og regler, som organisationer og borgere finder vanskelige eller uforståelige. Herved har man fået en særdeles lang liste over problemstillinger, der vedrører såvel helt specifikke problemer vedrørende enkelte bestemmelser som mere overordnede problemstillinger vedrørende hele regelsæt.

Oversigten over de af borgere og organisationer anførte problemstillinger/regelforenklinger giver imidlertid ikke nødvendigvis noget billede af, hvilke problemstillinger/regler der giver anledning til få eller mange konflikter med skattemyndighederne i form af klage- og retssager. I realiteten kan en del af de fremførte problemstillinger således være af mere perifer betydning derved, at der er tale om problemer, der alene vedrører en marginal kreds af skatteydere.

Rapporten om de sorte pletter føjer imidlertid denne yderligere dimension til regelforenklingsarbejdet. Rapporten om de sorte pletter afdækker således, på et statistisk grundlag, de sagsområder, og indenfor de enkelte sagsområder de konkrete problemstillinger, der giver anledning til pres på klage- og retssystemet. Rapporten vil derfor nu indgå i Skatteministeriets fortsatte arbejde med regelforenkling.

Skatteministeren har i øvrigt allerede i begyndelsen af november måned taget fat på en række forenklingsforslag på skatte- og afgiftsområdet i et lovforslag fremsat i Folketinget.

5. Det er dog også væsentligt at sammenkæde resultatet af undersøgelsen om sorte pletter med den kommende ordning med bindende forhåndsbesked fra de kommunale skattemyndigheder. Som nævnt vedrører en række af de i undersøgelsen påpegede problemområder situationer, hvor en investering eller disposition skattemæssigt kan henhøre i flere kasser og dermed kan give et forskelligt udfald skattemæssigt. For den enkelte borger kan det derfor være af stor betydning, allerede inden investeringen m.v. foretages, at få fuld klarhed over de skattemæssige følger, så dette ikke er noget, der måske først bliver afklaret efter års tovtrækkeri med myndighederne.

En del af sådanne spørgsmål kan afklares ved hjælp af den gældende mulighed for at få bindende forhåndsbesked hos Ligningsrådet, der er landets øverste ligningsmyndighed. Men denne ordning kan opleves tung og for langsom. Skatteministeren har derfor iværksat et udvalgsarbejde, der skal fremkomme med forslag til, hvorledes der kan etableres et enklere alternativ til den gældende ordning med bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet. Nærmere bestemt en ordning, hvor skatteyderen hos den kommunale skattemyndighed kan få hurtig, bindende og klar besked om et skattemæssigt tvivlsspørgsmål. Det er hensigten at fremsætte lovforslag om indførelsen af en sådan ordning så tidligt i det nye år, at nyordningen kan træde i kraft fra den 1. juli 2003.

Klar besked ordningen, der vil give mulighed for endelig afklaring et skatteforhold på et meget tidligt tidspunkt, vil utvivlsomt kunne være med til at nedsætte antallet af sager, der i dag skal gennem hele det administrative klagesystem og eventuelt tillige domstolene, før de finder deres endelige afgørelse.