Gå til indhold

Skaτ - December 2004

Dette nummer indeholder 4 artikler:

Hent publikation som pdf

Nedsættelse af folkepensionsalderen

I forbindelse med gennemførelsen af efterlønsreformen i maj 1999 vedtog Folketinget at sænke folkepensionsalderen fra 67 år til 65 år. Ændringen trådte i kraft den 1. juli i år. Artiklen giver et overblik over de regelsæt i skattelovgivningen, der berøres af den udvidede gruppe af folkepensionister.

Kvoter som reguleringsmiddel

Folketinget vedtog i foråret implementeringen af EU's kvotedirektiv. Dermed indføres der kvoter for, hvor store mængder drivhusgasser, der må udledes i atmosfæren. Vedtagelsen rejser en række problemstillinger vedrørende valget af økonomiske virkemidler i miljøpolitikken. Den danske miljøregulering er hidtil overvejende sket via afgifter.

Dødvægtstab ved miljø- og energiafgifter

Artiklen giver et kvantitativt skøn for dødvægtstabet for en række miljø- og energiafgifter. Formålet er til stadighed at opgøre de omkostninger, der er forbundet med afgifter. Fokus er på selve beregningen af det partielle dødvægtstab.

Aktuelle skattepolitiske initiativer

Hovedressourcerne i denne folketingssamling er sat ind på udmøntningen af kommunalreformen på skatteområdet. Men der er også en række øvrige initiativer. Der er nye regelforenklingstiltag samt tiltag i retning af et mere robust skattesystem. Sidstnævnte har endvidere afstedkommet provenu til en nedsættelse af selskabsskatten. Dertil kommer Regeringens fairplay-kampagne.