Rapport om Forenkling, systemmodernisering og enhedsorganisering af den offentlige restanceinddrivelse, marts 2004

Finansministeriet

Skatteministeriet

Justitsministeriet

Marts 2004

Restanceinddrivelse

ToldSkat, Skatteministeriet, Rigspolitiet, Justitsministeriet, Økonomistyrelsen og Finansministeriet har i perioden fra oktober 2003 til februar 2004 udarbejdet nærværende analyse af muligheder for fælles organisering af restanceinddrivelsen.

Formålet med analysen er at afdække forbedringsmuligheder ved at organisere restanceinddrivelsen i en fælles organisation med et enklere regelgrundlag og en fælles systemunderstøttelse.

Kommissorium for analysen

Analysen er gennemført på grundlag af nedenstående kommissorium, som er forelagt Regeringens Økonomiudvalg oktober 2003:

"Problem:

I beretning om statens restanceinddrivelse fra 13. august i år påpeger Rigsrevisionen en række uhensigtsmæssigheder ved restanceinddrivelsen. Det nævnes bl.a., at regelgrundlaget er unødig kompliceret, den IT-mæssige understøttelse er utilstrækkelig, der er mange myndigheder involveret (ToldSkat, Politiet, Økonomistyrelsen (tidligere Finansstyrelsen) og kommunerne).

Ydermere har en sammenligning med Sverige - foretaget af Skatteministeriet - vist, at Danmark har en væsentlig lavere effektivitet. Det er på den baggrund Skatteministeriets vurdering, at opnåelse af en  tilsvarende effektivitet i Danmark som i Sverige vil kunne frigøre over 500 årsværk samt reducere restancemængden med mere end 500 mio. kr. Det vurderes, at Sverige har et enklere lovgrundlag, bedre systemunderstøttelse samt en enhedsorganisering. I Danmark er restanceinddrivelse spredt på ToldSkat, Inddrivelsesenheden under ToldSkat, Økonomistyrelsen (tidligere Finansstyrelsen), politiet og kommunerne. Der er ansat ca. 700 årsværk i staten og ca. 1.400 årsværk i kommunerne.

Baggrund:

I regi af ToldSkat er der allerede iværksat et analysearbejde med henblik på regelforenklinger. Arbejdet  forventes at munde ud i en forenklet klagestruktur og delvist harmoniserede regler, men vil dog næppe isoleret set give mærkbare driftsbesparelser eller reduktion i restancemassen, da restanceinddrivelsen fortsat vil have en mindre optimal systemunderstøttelse samt være spredt på mange myndigheder. Udvalget forventes at rapportere i slutningen af 2003.

Herudover besluttede regeringen i maj måned på baggrund af en budgetanalyse at påbegynde modernisering af ToldSkats person- og erhvervssystemer. Den nødvendige modernisering af debitor/restancesystemet blev dog holdt ude af beslutningen, da beslutning herom skulle afvente en budgetanalyse af betalingsforvaltningen i den offentlige sektor (KPMG-undersøgelsen) samt Finansministeriets initiativ vedr. NemKonto, som nu er afsluttet.

En effektivisering af den offentlige restanceinddrivelse vil kunne betyde, at dårlige betalere i højere grad end i dag vil komme til at svare sit til det offentlige. Restancemassen vil således kunne reduceres under forudsætning af, at inddrivelsesmidlerne ikke forringes og strukturændringer ikke fører til forringelse af inddrivelsen. Endvidere vil regeringens målsætninger om at omprioritere ressourcer fra administration til service kunne understøttes via en analyse af potentialet ved at samle driftsansvaret for restanceinddrivelsen.

Løsning:

En effektivisering af inddrivelsesadministrationen og nedbringelse af restancemassen forudsætter analyse af de økonomiske konsekvenser af et enklere lovgrundlag, en systemmodernisering og enhedsorganisering af den offentlige restanceinddrivelse. De økonomiske konsekvenser beregnes under hensyntagen til de forskellige typer af restancer og restanter. Analyserne bør undersøge mulighederne for et partnerskab med en privat leverandør. Der vil på baggrund af analysen ske endelig budgettering på FFL05 af udgifter til modernisering af ToldSkats debitor/restancesystem. ToldSkat kan dog allerede nu igangsætte forberedelsen af et samlet udbud af moderniseringen af de erhvervsrettede systemer inkl. debitor/restancesystemet. Regelforenklingsarbejdet i Inddrivelsesudvalget er ikke påvirket af analysen, dog beregnes besparelser ved regelforenklinger fra udvalget. Inddrivelsesudvalget er således fortsat ansvarlig for regelforenklinger på restanceområdet.

Procedure:

Analysen udarbejdes af en arbejdsgruppe med deltagelse af Finansministeriet (fmd.), Skatteministeriet, Justitsministeriet og færdiggøres primo 2004 med henblik på forelæggelse for regeringens Økonomiudvalg."

Styregruppens sammensætning

Arbejdet med analysen er blevet ledet af en styregruppe med følgende sammensætning:

Kontorchef Niels Kleis Frederiksen, Finansministeriet (formand)

Vicepolitimester Karen Christensen, Rigspolitiet

Controller Karsten Bo Larsen, Justitsministeriet

Vicedirektør Preben Kristiansen, ToldSkat

Afdelingschef Udviklingsdirektør Jesper Skovhus Poulsen, Skatteministeriet

Vicedirektør Henrik Pinholt, Økonomistyrelsen

Styregruppen har været bistået af en skrivegruppe bestående af:

Kontorchef Jørgen Pedersen, ToldSkat

Kontorchef Niels Ebbesen, ToldSkat

Specialkonsulent Tor Christensen, Skatteministeriet

Vicepolitimester Karen Christensen, Rigspolitiet

Controller Karsten Bo Larsen, Justitsministeriet

Chefkonsulent Gerda Bredvig, Økonomistyrelsen

Fuldmægtig Jeppe Juul-Andersen, Økonomistyrelsen

Fuldmægtig Peter Thorninger, Finansministeriet

Herudover har en række medarbejdere i ToldSkat, Økonomistyrelsen, Rigspolitiet og Finansministeriet bidraget til analysen.

Finansministeriet har varetaget sekretariatsfunktionen. Sekretariatet har forestået sammenskrivningen af den samlede rapport.

Der er i forbindelse med udarbejdelse af rapporten gennemført besøg ved de svenske inddrivelsesmyndigheder i Kronofogedmyndigheden i Stockholm. Endvidere er  en række kommunale inddrivelseskontorer besøgt.

Der er udarbejdet to konsulentrapporter. Den ene analyse er udarbejdet af Gartner Consulting, og undersøger den eksisterende IT-systemunderstøttelse af restanceinddrivelse. Den anden rapport er udarbejdet af IBM, og analyserer mulighederne for at indgå et privat-offentlig partnerskab om restanceinddrivelsen.

Sammenfatning

Den offentlige restanceinddrivelse er delt på fem myndigheder. Politiet, Økonomistyrelsen, ToldSkat, Inddrivelsesenheden og kommunerne, jf. figur.

Figur: Restancemyndigheder og opgaver

Driftsudgifter og tilgået restancemasse fremgår nedenfor. Samlet set blev omtrent 25.179 mio. kr. af de ca. 27.860 mio. kr. inddrevet i 2002 svarende til, at omtrent 90 pct. af de opståede restancer inddrives.

Udgifter til restanceinddrivelse og tilgang af restancer
Myndighed	Antal årsværk (stk.)	Samlet  udgift (mio. kr.)	Årlig tilgang af restancemasse (mio. kr.)
Told- og skatteområder	511	237,0	21.767
Inddrivelsesenheden i ToldSkat	48	28,8	300
Politikredse	61	26,0	384
Økonomistyrelsen	30	17,5	357
Fælleslønindeholdelse (ToldSkat)	24	15,0	(fælles funktion)
Total for staten	673	324
Kommunerne	1.685	754,4	5.052
Ialt.	2.359	1.079	27.867

Anm. Politiets ressourceforbrug er inkl. 10 årsværk i Fogedretten. Inddrivelsesenheden har ressourcetræk i fogedretten på 2 årsværk. 

Problemer med den nuværende organisering

Arbejdsgruppen har fundet en række uhensigtsmæssigheder ved den nuværende organisering med fem restancemyndigheder:

• Kommunernes inddrivelsesprocent er på 76% for de 5 mia. kr. statslige restancer. Den gennemsnitlige inddrivelsesprocent for de restancer staten selv inddriver er 91%. De to procentsatser er dog ikke fuldt ud sammenlignelige.
• Retssikkerheden er svækket pga. forskelligartet sagsbehandling. Ca. 1/3  af alle restanter (svarende til ca. 150.000 borgere og virksomheder) har restancer i to eller flere myndigheder, og oplever derfor forskellig restanceinddrivelse, som følge af forskelle i administrativ praksis, serviceniveau og inddrivelsesregler. Borgere og virksomheder er ikke i centrum. 
• Et omfattende dobbeltarbejde, da ca. 150.000 restanter behandles af mere end en myndighed.  Ressourcetabet estimeres til mere end 100 mio. kr. årligt eller ca. 10% af de samlede udgifter på ca. 1 mia. kr. årligt. 
• Ingen myndighed har inddrivelse, som en kerneopgave, der definerer organisationens arbejde. Det giver en mindre fokuseret adfærd, som bl.a. kan aflæses i markante produktivitetsforskelle på opgaver, som er direkte sammenlignelige (fx lønindeholdelse, afdragsordninger, journalisering mv.). 
• Den samlede offentlige restanceinddrivelse kan vanskeligt omprioriteres som følge af rammestyringen af de enkelte myndigheder og det kommunale totalbalanceprincip. I dag er det fx vanskeligt at prioritere inddrivelse af de statslige restancer (ca. 5 mia. kr.), som håndteres af kommunerne.

Fremtidig organisering

Der er analyseret to fremtidige modeller for restanceinddrivelse: en fælles model og en opdelt model for restanceinddrivelse. Begge modeller vil lede til en højere grad af enhedsorganisering af restanceinddrivelsen.

I den fælles model inddrives alle offentlige myndigheders restancekrav af den samme myndighed. Der vil ske en reduktion af de nuværende 5 myndigheder (kommuner, Økonomistyrelsen, Politiet, Inddrivelsesenheden og ToldSkat) til én statslig myndighed. I en opdelt model forestår henholdsvis kommuner og staten restanceinddrivelsen, idet staten inddriver fra virksomheder. Kommunerne varetager derimod personinddrivelsen. Det fremtidige antal myndigheder er derfor 2.

Den fælles model svarer til en udvidelse af den allerede eksisterende arbejdsdeling i staten, hvor Inddrivelsesenheden inddriver alle statslige krav på nær Økonomistyrelsens krav vedr. studielån, politiets krav samt skatte- og afgiftskrav, som inddrives af hhv. ToldSkat og kommunerne. En opdelt løsning vil betyde, at der skal ske en yderligere overdragelse af statslige krav vedr. borgere til de kommunale enheder samt ske en overdragelse af kommunale krav vedr. virksomheder til staten.

Modellerne er vurderet i forhold til kriterierne i nedenstående tabel.

Uanset den organisatoriske model har analysen vist, at der er behov for såvel regelforenkling samt en bedre systemunderstøttelse. Konkret anbefales, at der samtidig med en eventuel systemudvikling arbejdes videre med regelforenklingsmuligheder. Det optimale er, at der først laves regel- og praksisændring, så det nye inddrivelsessystem ikke skal tage højde for alle de nuværende regler, jf. bl.a. vejledning fra Den Digitale Taskforce om e-administrebareregler. 

Boks: Evaluering af fælles og delt løsning
	Fælles løsning	Opdelt løsning
Retssikkerhed og administrative lettelser	I høj grad forbedret	I nogen grad forbedret
Provenuvirkning	I nogen grad blive forbedret	I nogen grad blive forbedret
Kerneopgave i den fremtidige organisation	I høj grad blive forbedret	Forværres i kommuner, men forbedres givetvis i staten
Styringsmulighed af området	I høj grad blive forbedret	I nogen grad blive forbedret
Retssikkerhed og ensartethed	I høj grad blive forbedret	I nogen grad blive forbedret
Administrative besparelser	I høj grad blive forbedret	I nogen grad blive forbedret

 

De enkelte kriterier i boksen gennemgås nedenfor.

Retssikkerhed og ensartethed

Et mål er, at borgeren og virksomheden, som har ens forhold får den samme behandling af restancemyndigheden. Udgangspunktet er, at der ikke sker forskelsbehandling i restancearbejdet. Alle skyldige beløb skal betales til det offentlige. Det gælder både den statslige og kommunale administration, idet kommunerne fx ikke er overladt nogen autonomi til at foretage lokalpolitiske overvejelser mht. restanceinddrivelse. Brugerindflydelse er ikke et legitimt hensyn i restanceinddrivelsen. Det kommunale selvstyre er derfor begrænset. Uagtet det begrænsede skøn til de involverede myndigheder er der betydelige forskelle på de enkelte myndigheders administration.

Det skyldes bl.a. forskelle i regler. Af fortrinsvis historiske årsager er der forskel på reglerne på inddrivelsesområdet vedr. rentesatser, frister, inddrivelsesmidler, dækningsrækkefølge mv. Der gælder således et sæt regler for skattekrav og et andet for kommunale krav. En begrænset del af regelforskellene kan begrundes med typen af krav. En undtagelse er dog fx afsoningsmuligheden på politiets område. Samlet set betyder de mange forskellige regler og myndigheder forskellig sagsbehandling, hvilket kan være uforståeligt for borgeren, som kontaktes af flere myndigheder. 

Der er stor sandsynlighed for, at restanten kontaktes af flere myndigheder, som tilmed har forskellig sagsbehandlingspraksis. Analysen har vist, at omtrent 1/3 af alle restanter har restancer i mere end én myndighed. I staten er det tilmed ca. hver anden restant, som også har restance i en anden myndighed.

En samling af inddrivelsesopgaven i en fælles løsning vil i kombination med ændret lovgivning medvirke til en ensretning af administrationens praksis, ligesom borgeren kun vil blive kontaktet af én myndighed. Endvidere skal det analyseres om det vil være hensigtsmæssigt at samle  fælles bestemmelser i en fælles Inddrivelseslov, som det bl.a. kendes fra Sverige. En af fordelene ved en fælles inddrivelseslov vil formentlig være, at borgere og virksomheder  lettere forstår deres retsstilling, end hvis de skal konsultere lovgivning fra forskellige ministerier. I den forbindelse skal det endvidere analyseres, om ansvaret for inddrivelseslovgivningen skal ligge hos den centrale inddrivelsesmyndighed.

I modsætning til i Sverige, hvor Kronefogedmyndigheden inddriver alle krav, vil det i Danmark dog fortsat være fogedretterne, der inddriver private krav.

Provenuvirkning af de forskellige modeller

Der inddrives årligt et beløb, som svarer til  90 pct. af de årligt opbyggede restancer på ca. 27 mia. kr. En forøgelse af inddrivelsesprocenten med blot 1-procentpoint vil give en yderligere gevinst til statskassen på ca. 270 mio. kr.

Det er vurderet, at en fælles løsning med den foreslåede bemanding sikrer en inddrivelsesprocent som i dag. Provenuet fra inddrivelse er derfor uændret. På sigt vil inddrivelsesprocenten sandsynligvis også kunne øges. På det kommunale område kan det således konstateres, at der er en direkte statistisk sammenhæng mellem den enkelte medarbejderes produktivitet og størrelsen af de inddrevne beløb. Jo flere sager, der håndteres, jo flere restancer inddrives. Formodningen er derfor, at en øget digitalisering af området i form af fx automatisk lønindeholdelse, modregning og administration af afdragsordninger vil give et samlet løft i inddrevne beløb.

Fremtidig prioritering af området - kerneopgave for myndigheden

En fremtidig prioritering af området er ønskelig, da det vil give ledelsesmæssig fokus og dermed mulighed for forandring og innovation på området, som igen kan materialiseres i lavere driftsudgifter og bedre kvalitet. I dag er restanceinddrivelse kun en egentlig kerneopgave for Inddrivelsesenheden. For ToldSkat er restanceinddrivelse  en naturlig del af opkrævningsarbejdet specielt for igangværende virksomheder, hvor der er opstillet måltal i ToldSkats resultatkontrakt og på Finansloven. Bortset fra Inddrivelsesenheden har ingen af myndighederne dog deres eksistensberettigelse knyttet til restanceinddrivelse. Det giver formentlig et mindre fokus på opgaven, end hvis det er kerneopgaven for organisationen. 

Det er vurderingen, at en delt statslig og kommunal løsning betyder mindre kommunalt fokus på opgaven. Årsagen er, at staten i dag får varetaget restanceinddrivelsen vedr. personskatter i kommunerne pga. primært den naturlige sammenhæng med personskatteligningen - som er placeret i kommunerne. Flyttes personskatteligningentil staten, vil det være naturligt også at flytte restanceinddrivelsen. Personskatterne udgør omtrent 50 pct. af det kommunale ressourceforbrug på inddrivelsesområdet

En halvering af den kommunale restanceindsats samtidig med etablering af større enheder, som følge af en kommunal reform, vil næppe give et tilstrækkeligt ledelsesmæssigt fokus, da en række kommuner vil have omtrent 2 årsværk beskæftiget på opgaven. Det vil derfor ikke blive en kommunal kerneopgave.

Styringsmuligheder

I dag kan rammesystemet vanskeliggøre omprioriteringer mellem restanceindsatsen på tværs af de statslige myndigheder. Et øget behov for ressourcer i ToldSkat og et mindre ressourcebehov i Økonomistyrelsen medfører sjældent reallokering af ressourcer fra Økonomistyrelsen til ToldSkat. Endnu sværere er det typisk at omprioritere mellem staten og kommunerne. I den eksisterende organisering er det således forholdsvis vanskeligt at omprioritere ressourcer og dermed styre det samlede restanceområde.

Et opprioritering af et indsatsområde kan derfor medføre merudgifter.

Administrative besparelser

De beregnede administrative besparelser ved såvel enstrenget som flerstrenget restanceinddrivelse påvirker ikke produktionen. Provenuet fra inddrivelsesarbejdet er således som minimum konstant. De konkrete beregningsforudsætninger fremgår af de respektive afsnit og bilagene.

Potentialet ved en fælles løsning er markant større end for en delt løsning, jf. tabel nedenfor. En stor del af besparelsen stammer fra en reduktion i det fremtidige volumen som følge af en reduktion i dobbeltarbejdet. I dag har mere end 30 pct. af alle restanter restancer i mere end en myndighed. Omtrent 10 pct. af det nuværende ressourceforbrug er knyttet til at samme restanter behandles flere steder (dobbeltarbejde). Ud af besparelsen nedenfor er derfor omtrent 100 mio. kr. knyttet alene til den nuværende organiserings manglende koordinering. Rigsrevisionen påpeger således også, at den manglende koordinering er et væsentligt problem i den nuværende organisering.  En delt løsning vil i mindre grad reducere dobbeltarbejdet, da staten fortsat vil forestå inddrivelsen fra de personligt erhvervsdrivende, som udgør 60 pct. af virksomhederne.

Foruden reduktionen i dobbeltarbejdet kan en fælles løsning bidrage til i højere grad at anvende best practice administrative principper, hvorved enhedspriserne kan reduceres betragtelig for en række processer. I dag er der markante udsving i enhedspriser for ellers fuldstændig sammenlignelige processer som fx lønindeholdelse. En del af forklaringen herpå er de administrative rutiner, som anvendes i de forskellige myndigheder. Økonomistyrelsen og Inddrivelsesenheden har således en mere e-administrebar og dermed digital sagsbehandlingsrutine end ToldSkat og kommunerne.

Regelforenkling vil også give budgetforbedringer. På statens område er den umiddelbare forbedring ved ændrede regler for afbrydelse af forældelse, eftergivelse og henstand ca. 10 mio. kr. Budgetforbedringen i kommunerne ved mere simple regler er ikke indbudgetteret.

De statslige myndigheder har en række processer i forbindelse med restanceinddrivelse, hvor enhedspriser ikke kan sammenlignes. Årsagen til dette er, at der ikke har været muligt at opgøre et volumenmål og/eller processen har karakter af specialopgaver, som kun løses af en myndighed. Eksempelvis forefindes afdragsordninger i igangværende virksomheder kun hos ToldSkat. Områderne er derfor friholdt fra en generel produktivitetsforbedring med udgangspunkt i sammenligning af enhedspriser. Trods manglende sammenlignelighed vil en fælles løsning kunne give visse budgetforbedringer. I ToldSkat udgør de friholdte områder omtrent 70 pct. For disse friholdte områder er der også estimeret en besparelse, om end mulighederne for produktivitetsforbedringer er vurderet af ToldSkat til at være mere begrænsede.

ToldSkat har i forbindelse med en tidligere analyse af behovet for systemmodernisering af skattesystemerne estimeret budgetforbedringen på restanceprocesserne. En begrænset del af besparelsen forudsætter en forenklet afregningsordning for virksomheders skatter og afgifter. Hovedforudsætningen for besparelsen er dog et nyt IT-system.

Besparelserne i tabellen er alene på områder, som ikke er omfattet af andre produktivitetsforbedringer eller volumenreduktioner.

Budgetforbedring ved fælles restanceinddrivelse og delt opgaveløsning (2003-priser)
Mio. kr.	Fælles restanceinddrivelse	Delt løsning
Volumen effekt stat	33,4	13,8
Enhedspris besparelse stat	48,5	56,5
Heraf regelforenklingsbesparelser	13,3	13,3
Friholdte områder	11,0	7,3
Besparelse i kommuner (minimumspotentiale)	317,5	282,9
Besparelse andre steder i ToldSkat	20,3	20,3
Besparelse driftsudgifter til systemunderstøttelse	13,0	13,0
Overheadbesparelse i kommuner	75,4
Samlet økonomi	519,2	393,8

Besparelsen i kommunerne hviler for det første på, at de interne støttefunktioner i kommunerne ikke skal direkte overføres til staten, da en ny enhed i vid udstrækning allerede vil have disse støttefunktioner.  Derfor overføres 40% af den nuværende udgift til støttefunktioner til en ny statslig inddrivelsesenhed. Det gælder dog kun en fælles løsning, da funktionerne fortsat er relevante, hvis kommunerne skal opretholde restanceinddrivelse.

De enkelte restancemedarbejderes træk på støttefunktioner i kommunerne kan ikke opgøres præcist. Der er derfor taget udgangspunkt i, at støttefunktioner udgør 20% af ressourceforbruge, hvilket er identisk med den anvendte procentsats ved overdragelse af ejendomsvurderingsopgaven og sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene til staten. 

Den kommunale budgetforbedring er beregnet med udgangspunkt i en input-outputanalyse, hvor produktivitetsforbedringen er kalkuleret. Endvidere er forudsat en reduktion på 10pct-point i restancevolumen, som følge af en fællesløsning, hvor dobbeltarbejde undgås. Endvidere opereres med en tilsvarende gevinst knyttet til en øget digitalisering via en bedre systemunderstøttelse. Alt i alt er besparelsen i kommunerne derfor 50% ved en fælles løsning. Dobbeltarbejdet kan dog ikke elimineres i en delt løsning, da der fortsat vil være et forholdsvis stort overlap mellem stat og kommune vedrørende først og fremmest skatte- og afgiftsrestancer for personligt drevne virksomheder.

Udfra et forsigtighedsprincip er der ikke indregnet nogen gevinst ved regelforenkling vedr. inddrivelse af de kommunale krav.

IT-understøttelse

En væsentlig forudsætning for ovenstående besparelser er en fælles systemunderstøttelse. Gartner Group har vurderet, at ingen af de eksisterende 10 restancesystemer kan skaleres op til et fælles system, ligesom det ikke er muligt at integrere de eksisterende systemer til et fælles system. En nyt system vil tidligst kunne sættes i drift 1. januar 2007. Foruden rationaliseringer i administrationen vil et nyt IT-system give årlige besparelser i IT-driftsudgifterne på ca. 13 mio. kr.

De væsentligste forudsætninger for etablering af en fælles systemplatform er:

• Kravspecificering af systemet målrettes understøttelse af restanceinddrivelsen. Gartner Consulting betoner, at de berørte myndighedsområder aktivt inddrages med henblik på at få harmoniseret de forskellige processer og få defineret fælles krav. I den forbindelse er det væsentligt, at sagsbehandlingen af kommunale restancer ensrettes. I dag er der ofte forskel på, hvordan de enkelte kommuners sagsbehandlingspraksis for identiske restancetype.
• Udbudsprocessen forløber i januar til marts 2005. Det er Gartners vurdering, at udbudet skal udformes således leverandører kan byde med såvel et standardrammesystem som et proprietær system.
• Forhandling med leverandører gennemføres i 2005.
• Leverandøren gennemfører fra medio 2005 udvikling, test, migrering af data og selve implementering således der fra ultimo af 2006 kan idriftsættes et nyt system. 

Indfasning  af budgetforbedring

Der kan identificeres en række hovedaktiviteter som led i opnåelse af en samlet organisering af inddrivelsesområdet.

Aktiviteter vedrører

1)   Marts 2004: Nedsættelse af implementeringsgruppe i Skatteministeriets departement med deltagelse af de statslige myndigheder. Gruppen kommer med forslag til regelforenklinger. Implementeringsgruppen forestår også udvikling, implementering og etablering af den enstrengede restancemyndighed, herunder den nærmere grænsedragning mellem den fælles restanceenhed og kreditormyndighederne. Desuden skal det fastslås hvilke inddrivelsesopgaver, der ikke kan flyttes fra kreditormyndigheden, fordi de kræver særlige kompetencer eller beføjelser. Denne problemstilling vil formentlig kun være relevant i relation til politiets inddrivelse af bøder. Der nedsættes en styregruppe med de involverede statslige parter, som tillægges ansvaret for koordineringen af implementeringsgruppens arbejde.

2)   Marts til maj 2004: Etablering af endelig tidsplan for projektet, budgettering af etablerings- og evt. fratrædelsesudgifter mhp. budgettering på FFL05 på selvstændig hovedkonto. DUT-sag vedr. kommuner kan åbnes i 2005, hvis det politisk er mere hensigtsmæssig.

3)   Endelig beslutning om iværksættelse forelægges i juni 2004.

4)   Oktober 2004: Fremsættelse af diverse lovforslag om overtagelse af inddrivelse af kommunale restancer (det kræver ikke lovændring af flytte de statslige a-skatterestancer fra kommunerne).

5)   Efterår 2004-2006: Fremsættelse af regelforenklingslovforslag

6)   Primo 2005: Etablering af enstrenget restanceinddrivelse  i ToldSkat omfattende restancerne i kommunerne, ToldSkat og Inddrivelsesenheden i ToldSkat. De øvrige statslige myndigheder fortsætter uændret indtil beslutning om endelig organisering foreligger medio 2006.

7)   Forår 2006: Vurdering af fordele og ulemper ved etablering af specialiseret restanceenhed, som varetager al restanceinddrivelse (styrelse), herunder budgettering af udgifter og gevinster.

8)   1. januar 2007: Nyt fælles IT-system til afløsning af de nuværende 10 forskellige restancesystemer.

Det forudsættes, at ToldSkat overtager restanceinddrivelsen fra 1/1-2005. Den realiserede virkning i 2005 afhænger dog af, hvornår det systemmæssigt, personalemæssigt og lovgivningsmæssigt er muligt. Indtil der er udviklet et nyt statsligt system, er det forudsat, at ToldSkat håndterer personskatterestancerne og de kommunale restancer i et af de eksisterende kommunale restancesystemer, der i mindre grad skal tilpasses de ændrede forhold.

Tidsplanen sikrer både en hurtig gevinst ved en omlægning af restanceinddrivelsen samtidig med, at risikoen minimeres, idet den systemmæssige omlægning er begrænset og baseres på eksisterende systemer.

De nærmere beregningsmæssige forudsætninger for indfasningen af enstrenget restanceinddrivelse fremgår af afsnit 6.14 og bilag 12.

Tabel: Indfasning af budgetforbedring ved fælles løsning, mio. kr.
Aktivitet	2005	2006	2007	2008
Systemudgift nyt fælles restancesystem	-20,9	-13,6
Årlig IT-driftsbesparelse1		6,8	13,6	13,6
Cashflow (systemmodernisering)	-20,9	-27,7	-14,1	-0,5
Besparelse statslig restancearbejde2	31,3	31,3	97,0	97,0
Heraf regelforenklingsbesparelser (staten)	0,0	0,0	13,9	13,9
Kommunale besparelser personskatterestancer3	99,0	99,0	166,6	166,6
Kommunale besparelser øvrige restancer	97,8	97,8	164,6	164,6
Besparelse vedr. fællesfunktioner i kommuner4	78,7	78,7	78,7	78,7
Adm. Besparelse ToldSkat (via systemmodernisering)5		10,6	21,2	21,2
Samlet økonomi	286,0	310,7	541,7	541,7

Anm. Alle besparelser og udgifter er opgjort i PL05. For 2003 er anvendt PL 2,3 pct. og for 2004 er anvendt 2,0 pct., jf. Økonomisk Administrativ Vejledning www.oav.dk.

Noter:

1. Jf. Gartner rapport.

2. Besparelse på rykker, afdrag, RKI-indberetning, lønindeholdelse og modregning., jf. også  bilag 12 

3. Personskatterestancer og kommunale restancer udgør hver ca. 50 pct. af det kommunale ressourceforbrug, hvoraf der forudsættes en besparelse på 30 pct. fra implementeringen i 2005. De resterende 20 % i besparelser høstes primo 2007 i forbindelse med ibrugtagningen af et nyt fælles system og som følge af øget digitalisering.

4. Det forventes, at støttefunktioner som lønadministration, generel ledelse mv. udgør 20 pct. af kommunernes udgifter til inddrivelse, og en enstrenget restanceinddrivelse overtager 40 pct. af de nuværende udgifter hertil

5. Jf. ToldSkat notat fra maj 2003 vedr. potentialer ved forretningsmodeller. Besparelser vedr. betalingsforvaltning er ikke medtaget.

Ovenstående besparelser inkluderer ikke etableringsudgifter eller udgifter knyttet til fratrædelsesordninger mv.  En eventuel politisk beslutning om enstrenget restanceinddrivelse skal derfor følges op af en endelig budgettering, som tager højde for disse forhold.

En delt løsning giver ikke nogen budgetforbedring i staten i 05, da store dele af opgaven skal overflyttes til kommunerne. Endvidere vil der ikke være en besparelse på fællesfunktioner i kommunerne. En delt løsning vil således udgøre en nettoudgift i 05 og formentlig også i 06.