Rapport om Skatternes Økonomiske Virkning (StØV)

ISBN: 87-90922-83-2

Baggrund og formål med StØV-modellen

Dagens skattepolitiske debat er i høj grad fokuseret omkring de samfundsmæssige virkninger af skattelettelser.

Lavere skat på arbejdsindkomst er såvel internationalt som nationalt nærmest blevet et mantra. Det ses ikke alene som vejen mod øget beskæftigelse, men også som en nødvendighed (dog ikke tilstrækkelighed) i bevarelsen af velfærdssamfundet. Baggrunden herfor er en erkendelse af, at borgernes og virksomhedernes adfærd afhænger af, hvordan skattesystemet er indrettet. De økonomiske incitamenter betyder med andre ord noget, for de valg vi træffer.

Det naturlige spørgsmål er så selvfølgelig hvad de betyder - og hvor meget? Og disse spørgsmål kan kun besvares under meget stor usikkerhed. Økonomer er som regel enige om, hvilken retning forskellige tiltag trækker. Men med hvilken kraft er der ofte større uenighed. Ministerierne, Det Økonomiske Råd, Velfærdskommissionen og interesseorganisationer herunder CEPOS og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd giver til tider forskellige svar på de samme spørgsmål.

På nogle områder er der efterhånden nået en konsensus, mens der slet ikke laves beregninger på andre områder f.eks. sammenhængen mellem skat og uddannelse eller skat og kvalitativ indsats. Og det indebærer, at disse virkninger faktisk altid sættes til nul. Det på trods af, at alle er enige om, at de ikke er nul.

På den baggrund nedsatte Skatteministeriet projektet om Skatternes økonomiske virkning til dels at analysere, hvordan de gældende skatteregler påvirker beskæftigelsen og produktiviteten dels at pege på, hvordan skattereglerne kan tilpasses for bedre at understøtte de overordnede politisk-økonomiske målsætninger om øget beskæftigelse og vækst.

Skatteministeriet har udviklet en relativ simpel og konsistent model, der forsøger at sammenkoble de områder vedrørende arbejdsudbudseffekter, hvor der er nogenlunde konsensus, med beregninger af områder, der normalt ignoreres. Modellens beregninger kan således indgå som et naturligt supplement til de i forvejen typisk foretagne analyser af skatteudspil, hvor eksempelvis provenuvurderinger og fordelingstabeller ofte indgår. I den konkrete model er der selvsagt gjort konkrete antagelser og teoretiske valg, ligesom der er usikkerhed ved de empiriske sammenhænge og valg af data. Andre vil måske have gjort andre valg. Derfor er alle forudsætninger og valg søgt eksplicit redegjort for i de kommende kapitler med deciderede tabelopslag, der viser en lang række regneeksempler under forskellige forudsætninger.

Rapporten er opdelt i følgende tre dele:

Den første del af rapporten er en teoretisk og metodisk gennemgang af StØV-modellen. Først gennemgås de overordnede antagelser vedrørende samfundets produktion. Herefter dokumenteres de fire effekter i StØV-modellen, som kan påvirke individets arbejdsudbud: en timeeffekt, en deltagelseseffekt, en kvalitativ effekt og en uddannelseseffekt.

Anden del af rapporten er en gennemgang af samfundsøkonomiske virkninger ved forskellige skatteændringer. Stilleskruerne ved ændringer i satser og beløbsgrænser i indkomstskattesystemet illustrerer nogle typiske eksempler på beregninger med StØV-modellen af effekterne og deres virkninger på de offentlige finanser, beskæftigelsen, væksten, fordelingen mv. i samfundet.

I den tredje del af rapporten gennemgås summarisk andre effekter af skatter på arbejdsudbuddet og mulige udvidelser af StØV-modellen, så som sort arbejde og gør-det-selv-arbejde. Dernæst analyseres forskellige lønmodtagerfradrag, særligt i forhold til deres incitamentsvirkninger.