Gå til indhold

Rapport om "sorte pletter"

Formålet med rapporten er, dels at udpege de sagsområder, hvor der forekommer særligt mange klagesager, og dels at vurdere, om det store antal klagesager skyldes et bagvedliggende kompliceret regelsæt, eller om der er andre grunde hertil

Hent publikation som pdf

Afsnit 1. Indledning

1.1. Baggrund og formål

Udgangspunktet for det arbejde, der ligger bag denne rapport, er antagelsen om, at på de områder, hvor der forekommer særligt mange klagesager, vil dette ofte kunne skyldes, at det underliggende regelsæt er kompliceret og som følge heraf processkabende. Formålet med rapporten er således, baseret på et statistisk grundlag, dels at udpege de sagsområder, hvor der forekommer særligt mange klagesager, og dels at vurdere, om det store antal klagesager skyldes et bagvedliggende kompliceret regelsæt, eller om der er andre grunde hertil.

Som eksempel herpå kan nævnes, at den gennemgribende forenkling/objektivering af reglerne om befordringsfradrag, der fandt sted i 1993, har ført til et markant fald i sagerne om fradrag for befordringsudgifter for lønmodtagere. Også objektiveringen af reglerne om frynsegoder i ligningslovens § 16 kan nævnes som eksempel på en regelforenkling, der har medført færre klagesager på dette område.

Rapporten fremhæver således en række sagsområder, hvor det er vurderingen, at regelforenklinger, herunder regelobjektiveringer, muligvis kan medføre et faldende antal klagesager indenfor det pågældende sagsområde.

Rapporten skal ses som et bidrag til Skatteministeriets overordnede regelforenklingsarbejde.

Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe med deltagelse fra Departementet, Told- og Skattestyrelsen og Landsskatteretten:

Retschef Lisbeth Rasmussen, Told- og Skattestyrelsen

Kontorchef Niels Frode-Jensen, Landsskatteretten

Chefkonsulent Lena Jensen, Landsskatteretten

Kontorchef Hans Refslund, Skatteministeriet, Departementet

Fuldmægtig Kaare Friis Petersen, Skatteministeriet, Departementet.

Der er visse steder i rapporten refereret til ovenstående som "arbejdsgruppen".

1.2. Forudsætninger og arbejdsmetode

Det generelle udgangspunkt for regelforenklingsarbejdet er, at der over en bred kam indhentes forslag og anbefalinger om muligheder og behov for regelforenklinger fra såvel eksterne som interne interessenter. Der er ikke sat begrænsninger for disse forslag og anbefalinger.

Der kan således peges på alle tænkelige former for problemstillinger indenfor skatte- og afgiftsområdet. Således er det f.eks. ikke en forudsætning, at der er tale om en problemstilling, der giver anledning til mange klagesager fra skatteyderne.

Undersøgelsen tager sit udspring i en række udsøgninger af de sagsområder, hvor der forekommer særligt mange klager. Udsøgningerne er sket i de statistikker, der indenfor Skatteministeriets ressort er tilgængelige og anvendelige, jf. nærmere herom i afsnit 4.

Det er på baggrund af de foretagne udsøgninger herefter i afsnit 5 beskrevet, hvilke problemstillinger disse udsøgte sagsområder dækker over.

I afsnit 6.1 og 6.2 er der udpeget en række "sorte pletter". Som det fremgår af beskrivelserne af de udfundne sagsområder, er det ikke alene teknisk komplicerede regler, der ligger til grund for et stort antal klagesager, men i lige så høj grad, at afgørelsen af en række sager beror på en skøns- eller bevismæssig vurdering.

Der er i løbet af arbejdet med rapporten dukket problemstillinger op, som ikke er "sorte pletter" i statistisk forstand, men hvor regelforenkling alligevel kan overvejes, jf. afsnit 6.3.