Gå til indhold

Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter

(Godtgørelse af afgift af røgfri tobak ved indførelse af stempelmærkning og i forbindelse med reglerne om begrænsning af salg)

Det foreslås at justere forbrugsafgiftsloven, så der kan godtgøres afgift af røgfri tobak ifm. indførelsen af stempelmærkeordning for disse produkter.

Justeringen skal ses i sammenhæng med lov nr. 2616 af 28. december 2021, hvor der bl.a. blev indført en stempelmærkeordning for røgfri tobak. Der blev i den forbindelse utilsigtet ikke taget højde for, at det skal være muligt at godtgøre afgift for røgfri tobak.

Godtgørelsesordningen skal bl.a. sikre, at der ikke sker dobbeltbeskatning og er relevant, fordi røgfri tobak allerede i dag er en afgiftspligtig vare, hvor virksomheder, der fremstiller eller modtager varerne, skal betale afgift via en angivelse, når varerne forlader producenterne eller modtages fra udlandet. Fremover betales afgiften i forbindelse med køb af stempelmærker. Dvs. at virksomhederne skal kunne få godtgjort afgift, hvis de returnerer varer til udlandet, som der er betalt afgift af, eller tager varer retur enten mhp. destruktion eller påsætning af stempelmærker.

Det foreslås, at godtgørelsesordningen træder i kraft den 1. juli 2022.

Yderligere henvendelse: Frederik Juul Olesen, tlf. 7237 2845

Høring

 

Det bemærkes, at justeringen vil blive indarbejdet i et forslag til lov om ændring af kilde- skatteloven, opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love, der forventes fremsat i foråret 2022.